Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 22-10-2018

Perilepta Bremek

Perilepta Bremek.

(Acanthaceae)

Synonym Strobilanthes

P. dyeriana (Strobilanthes d.) fra Burma er en opret, mindre forgrenet, urteagtig busk med hårede stængler. Bladene er siddende, modsatte, eliptiske eller æg- lancetformede, 15-20 cm lange, tandede, oversiden blå og violet, metalglinsende med afskygninger i mørkere og lysere rosa, undersiden purpurrød. Blomsten i oprette aks, 3½ cm lange, blegviolet. Som middelstor grøn potteplante.


KULTUR

Formering generativ eller vegetativ ved unge topstiklinger. Roddannelse på 2-3 uger ved 20-22 °C, 20-30 klux uden direkte sol, 14-16 timers dag og RH 95-100%. Formeringsmediets pH 6,0-6,3, calciumniveau 200-220 og omsætningsgrad ikke over 120.

Dyrkning ved 25-35 klux uden stærk direkte sol, 14-16 timers daglængde og 17-19 °C med lidt højere nat- end dagtemperatur. (Vintertemperatur 14-16 °C.) RH 75-85%, middel luftcirkulation og hyppig vanding. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 145:20:150:xx:15. Ammoniumkoncentration 10-20%. Voksemediets pH 6,3-6,5, calciumniveau 200-220, omsætningsgrad ikke over 120 og lertilsætning. Svagt rodsystem, evt. begrænset dyrkningsvolumen. Kun unge planter optimalt farvet.

Vækstregulering ved knibning og kemisk/klimatisk. Behandling mod blomsterfald.

Blomsterdannelse ved høj lysintensitet, vinter ved 10-12 °C . Blomsterholdbarheden kort, men blomstrer næsten hele året. Ikke over 15-17 °C under blomstring.

Skadevoldere: Taber farver ved lav temperatur.


 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 22-10-2018 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 22-10-2018

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter