Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 03-11-2004

Selagnella

Selaginella P. Beauv.

Selaginellaceae

Dansk: Dværgulvefod, Schweizisk dværgulvefod (S. helvetica)

Synonymer:

Slægten omfatter mere end 700 arter i såvel tropiske regnskove som i nordiske kølige egne. Få arter også fra tørre egne. Det er sporeplanter med fladtrykte grene i små skælformede, dobbeltformet, nedtrykte eller udstående altid enkle og enkeltnervede blade. Bladene ens, hvis forskellige da altid større overblad end underblad toradet ordnet. Vækstformen variabel (artsafhængig).

S. apoda (S. apus) fra Maine, Missouri og Texas er en stedsegrøn, få cm høj mørkegrøn, pudedannende flerårig urt med tynde, enkelte eller gaffeldelte grene med hindeagtige tynde blade. Sideblade ægformede, tilspidsede, vingeformede , uigennemsigtige og let taglagte. Formering ved deling. Som mindre grøn potteplante. 

S. kraussiana (S. denticulata, S. azorica) fra troperne og Sydafrika er en stedsegrøn, krybende, friskgrøn pudedannende flerårig urt med 15 – 20 cm lange tæt forgrenede leddelte grene med. Sidebladene 3 – 5 mm lange, vingede og let taglagte. Gulbrogede og hvidspidsede typer findes. Formering ved topstiklinger. Som mindre grøn potteplante.

S. martensii fra Mexico er en stedsegrøn op til 25 - 30 cm høj glinsende grøn flerårig urt med i starten oprette, senere hængende flade grene. Sidebladene 5 mm lange, 2 mm brede, ugennemsigtige og let vinget. Midterbladet taglagt, skjoldagtigt. Brogede typer/sorter med hvidstribede blade eller sølvhvide spidser findes. Formering ved stiklinger. Som mindre grøn potteplante.

S. pallescens (S. cuspidata, S. emmeliana) fra Mexico, Colombia og Venezuela er en stedsegrøn urt med oprette 15 – 20 cm lange ikke flade grene. Sidebladene tilspidsede, vingede. Midterbladet ½ så stort som de lancetformede sideblade. Gulblade og eller kraftigtvoksende typer/sorter findes. Formeres ved løst lagte grene (grendele). Som mindre grøn potteplante.

S. rotundifolia fra Vestindien er en lav, bunddækkende, sortgrøn stedsegrøn opret urt med grenene rosetagtigt ene fordel i flere retninger. Sidebladene rundagtige, tilspidsede, ikke taglagt på stængel. Midterbladet en tredjedel så lang som sideblad. Formering ved deling. Som mindre grøn potteplante.


KULTUR

Formering generativ ved sporeudsæd (langsom) eller vegetativ ved deling eller stiklinger (se under de enkelte arter). Roddannelse på 2 – 4 uger ved i starten 25 – 30°C, faldende til 17 - 19°, 10 – 20 klux uden direkte sol og 14 – 16 timers daglængde. RH 95 – 100%, sluttet luft ved plast eller glasdækning. Formeringsmediets pH 5,5 – 5,8, calciumniveau 180 – 200, findelt og omsætningsgrad ikke over 120.

Dyrkning ved 15 – 35 klux uden direkte sol 17 – 19°C med lidt højere nat end dagtemperatur. Middel til lav luftcirkulation (0,3 – 0,4 m/sek.) og RH 85 – 90 % eventuelt med overbrusninger. Vanding jævnlig til hyppig. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 185:25:250:60:20. Ammoniumkoncentration 5 – 20% Dyrkningsmediet pH 5,5 – 5,8, calciumniveau 180 – 200 og omsætningsgrad ikke over 120.

Vækstregulering ved flere stiklinger pr. potte, ellers ikke aktuel.

Blomsterdannelse ikke aktuel.

Skadevoldere: Gråskimmel.


 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 04-11-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 03-11-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter