Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 03-11-2004

Sinningia Nees

Sinningia Nees

Gesneriaceae

Dansk: Gloksinia

Synonymer: Rechsteineria, Gesneria, Carutholoma

Slægten omfatter ca. 90 arter i Brasilien og Mexico. Det er mest lave dunede eller pjusket hårede urter med tyk stængel og enkelt eller grenet, undertiden manglende rhizom eller knolddannende. Bladene modsatte, ofte store og langstilkede. Blomsten, akselsiddende enkelt eller i susk, med kort, bredt kredsformet, femkantet med frugtknuden sammenvokset blomsterakse. Bægeret dybt femspaltet eller femdelt. Kronrøret forlænget, ved grunden næsten lige eller rynket, for oven opsvulmet. Kronen femtallig, bredt udstående med næsten ens kronblade eller med lige eller konkavlæbe. Slægten tidligere adskilt i to selvstændige slægter - Rechsteineria (75 arter) og Sinningia (15 arter).

S. barbata fra Brasilien er en sumpplante, der blomstrer næsten hele året og opret 30 cm høj, forgrenet stængel. Bladene med metalagtig glinsende dybgrøn overside og purpur underside er modsatte, 20-25 cm lange, rundtakkede. langagtige, tilspidsede og ved grunden kileformede. Blomsten akselsiddende 1-2 sammen. Kronen hvid med udposet rør og stærkt håret, rødtegnet svælg. Bægeret bredt og ved grunden hjerteformet. Naturlig blomstring januat-december.

S. canescens (Rechsteineria leucotricha, S. leucotricha) fra stejle klipper ved vandfald i staten Parana i Brasilien er en knolddannende, sølvhvidt håret urt med op til 25 cm høje enkeltstængler fra knolden. Bladene kredsstillede, med fire omvendt ægformede, 15 cm lang, 10 cm brede ved spidsen afrundede og med fremtrædende nerver på undersiden. Blomsterskaftet aksel- eller endestillet med 3-5 laks- eller rosafarvede blomster med cylindrisk, 3 cm langt ved grunden fortykket kronrør og kronen delt i 5 lige store rundagtige mørkpurpur kronblade. Svælget med kastaniebrune linier. Naturlig blomstring april-august. Som middelstor blomstrende potteplante.

S. cardinalis (Gesneria c., Gesneria macrantha, Rechsteineria c., Corytholoma c.) fra Brasilien er en knolddannende, fløjlsagtig hvidhåret urt med store brune knolde. Stænglen rund, 20-30 cm høj, uden støtte mere eller mindre nedliggende med kun få bladpar. Bladene modsatte, ved grunden hjerteformede, stumpe, tandet og i midten ægformede, 15 cm lang, 10 cm brede. Bladstilken 4-5 cm lang. Blomsten i de øverste bladaksler fløjlsagtige, lysende røde, op til 7 cm lange på 4 cm stilke. Kronen svælgformet med lang, fremstående hjelmformet overlæbe. Naturlig blomstring marts-april og juli-august. Som middelstor blomstrende potteplante.

S. -hybrider er S. speciosa krydsninger er urter med knoldagtig rhizom og manglende eller næsten manglende stængel. Bladene ovale, ved grunden mere eller mindre hjerteformede, stumpe, tandede, mere eller mindre hårede og tydelig nervatur. Blomsterstilkene længere end bladene. Bægeret femkantet med tilspidsede afsnit. Kronen næsten klokkeformet, 4 cm lang, 2½-6 cm bred og skæv rand. Stort antal sorter med variation i bladtegning og form og enkelt eller dobbelt blomster i farverne hvid, violet, blå, rød og tofarvet. Naturlig blomstring juni-august. Som middelstor blomstrende potteplante.

S. nacropoda (Rechsteineria m.) fra det sydlige Brasilien har næsten kugleformede knolde med en - to ugrenede, ca. 20 cm høje stængler med et eller to bladpar. Bladene næsten runde, 7-12 cm brede ved grunden hjerteformede, tandede og håret overside. Bladstilken kort. Blomsten cinnoberrød, hængende, akselsiddende i 5-7 blomstrende gaffelkvast. Kronrøret næsten cylindrisk, 2½-3 cm langt og purpurplettet eller stribet 2 - delt overlæbe og 3 - delt underlæbe. Naturlig blomsting marts-april. Som middelstor blomstrende potteplante.

S. pusilla er en lille bitte ikke over 2½ cm høj urt. Stænglen meget kort, bladene 1½ cm, kortstilkede, ægformede til runde med lyshåret overside og mørkegrønne nerver. Undersiden lys med røde nerver. Blomsten enkelt, 2½ cm høj. Kronrøret med spore, 1,2 cm langt, lilla og hvid svælget udbredt. Naturlig blomstring april-august. Som lilleputplante i skåle.

S. speciosa (Gloxinia s.) fra Brasilien er en 20 cm høj urt med knolldagtig rhizom og manglende eller næsten manglende stængel. Bladene ovale, ved grunden mere eller mindre hjerteformede, stumpe, tandede, på begge sider hvidfiltret håret og undersi-den rødlig. Blomsterstilkene længere end bladene. Bægeret fremkantet med tilspidsede afsnit. Kronen violetblå, næsten klokkeformet, 4 cm lang, 2½-6 cm bred og skæv rand. Naturlig blomstring juni-august. Hovedart i Sinningia-Hybrider.


KULTUR

Formering generativ (25.000 frø/gram, 1/8 gram frø/1.000 planter, lysspirende. Spiring på 1-2 uger ved 25-27°C og 100% RH (plast eller glasdækning). Lysintensitet 10-20  klux uden direkte sol og daglængde 14-16 timer. Fra prikling (4.-5. uge) 22-24°C og 80-85% RH. Formeringsmediets pH 5,8-6,0, calciumniveau 180-220, omsætningsgrad ikke over 100 og eventuelt tilsætning af sand i såjord.

Dyrkning ved 20-40 klux uden stærk direkte sol, 14-16 timers daglængde, 20-22°C med 2-4°C højere nat- end dagtemperatur (23°/18°), RH 80-5% og middel luftcirkula-tion (0,2-0,4 m/sek). Vanding jævnlig til hyppig. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 140:20:220:120:40. Ammoniumkoncentration 5-15%. Voksemediets pH 5,7-6,0, calciumniveau 200-220, omsætningsgrad ikke over 100 og lertilsætning samt eventuelt luftgivende materiale.

Vækstregulering kemisk eller klimatisk til mindre, kompakte planter. Eventuelt max. 12-14 timers daglængde til regulering af bladstørrelse.

Blomsterdannelse ved LD (>12 timer) og minimum lyssum > 3.600 luxtimer. Eventuelt 2 uger ved 15°C på 6-7 bladsstadiet. 6 uger fra synlig knop til blomstring.

Skadevoldere: Phythophthora, Pythium, Rhrizoctonia, gråskimmel, topsskudsmider, bladnematoder, trips. Lyse bladpletter ved koldt vand på varme blade (max. 6°C difference), blåkantede blade ved lav pH og/eller lav kaliværdi, brune bladkanter ved B-mangel, dyb prikling og/eller lav lysintensitet kan give høje planter, tidlig knopsætning ved høj lysintensitet - høj temperatur.


 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 04-11-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 03-11-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter