Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 03-11-2004

Zantedeschia Spr

Zantedeschia Spr.

(Araceae)

Dansk: Kalla, Gul Kalla (Z. elliottiana)

Synonymer: Richardia

Slægten omfatter 8 arter i troperne og Sydafrika. Det er sumpplanter med tykke, kødede jordstokke. Bladene grundstillede, spids- eller pileformede, undertiden hvidplettede, med stærk midterribbe og nerver til randen, bladstilk forlænget, tyk og ved grunden skedeformet. Blomsten, på lange, kødede stilke er en kolbe med opret højblad (Spatha) med kort sammenrullet, tragtformet blivende rør og åben svælg. Fladen udbredt, tilspidset med tilbagekrummede spidser. Kolben kort, cylindrisk.

Z. aethiopica (Calla a., Richardia africana) fra Kaplandet, naturlig på sumpede, om sommeren udtørende områder. Jordstænglen kødet, Bladstilken lang, dobbelt så langt eller længere end de kødede, hjerte- eller pilformede blade. Blomsterstænglen op til 1 m høj. Svøbet ved grunden rørformet, derefter tragtformet og flader ud for at ende i en spids. Kolben gul, af længde næsten som svøbet. Flere typer med variation i blomsterstørrelse, blomstervillighed og vækstkraft. Som snitblomst.

Z. elliottiana (Callaa e., Richardia e.) fra Transvaal har kraftige, glatte bladstilke. Bladpladen bredt hjerteformet, grøn med hvide gennemskinnelige pletter. Svøbet 15 cm langt, mørkegul, på ydersiden grønlig til gul.

Z. -Hybrider (krysninger og tilbagekrydsninger mellem Z. aethiopica, Z. elliottiana, Z. albomaculata, Z. tropicalis og Z. pentlandii). Det er sorter med variation i vækstkraft, brydning, svøbblad, blade med eller uden pletter og mer eller mindre rene blomsterfarver som lyserød, dyb purpur, creme, og gul er de dominerende. Som blomstrende potteplante i forår og eftersommer.

Z. macrocarpa (Richardia m, R. pentlandii, R. augustiloba) fra Transvaal er en kraftig urt med glinsende grønne. langstrakt trekantede , pilformede, 18-20 cm lange og 5-7 cm brede blade. Svøbet 10-11 cm langt, svovlgult, i svælget sort-purpur, lysere på yderside.


KULTUR

Formering generativ (sjælden, 3 år fra udsæd til salg), vegetativ ved vævskultur eller ved rhizomer, sideknolde, høstet efter 1-2 måneders hvile fra maj. Hviletid for rhizomer 9-10 uger ved 20-21°C. Max. lagringstid 20-30 uger ved 10-15°C. Roddannelse og skudbrydning ved 18-20°C, 85-90% RH, 10-30 klux uden stærk direkte sol og daglængde 12-18 timer. Formeringsmediets pH 5,8 - 6,0, calciumniveau 200-220, omsætningsgrad ikke over 120 og eventuel tilsætning af luftgivende materiale.

Dyrkning ved 30-50 klux, 12-18 timers daglængde, 16-18°C med lidt højere nat- end dagtemperatur (ingen vækst under 10°C), RH 80-85% og god luftcirkulation (0,5-0,7 m/sek.). Vanding jævnlig. Ernæringsniveau og N:P:K:Mg 150:20:290:20. Ammoniumkoncentration 10-30%. Normal hvilepause maj-juni for snitsorter, derefter omplantning. Hvide sorter lavere temperatur end gule, rosa og røde typer. Voksemediets pH 5,8-6,0, calciumniveau 200-220, omsætningsgrad ikke over 120 og eventuel tilsætning af luftgivende materiale.

Vækstregulering kemisk/klimatisk nødvendig til højtvoksende sorter. Gibberellin til behandling af rhizomer.

Blomsterdannelse Dagneutral. Knopdannelse under de optimale dyrkningsforhold. Blomsterantal afhængig af rhizomstørrelse og gibberellinbehandling. Drivning december-marts ved 20-30 klux og dagforlængelse med 9 timer.

Skadevoldere: Erwinia, pythium, phythophthora, spind, trips, spindemider, bladlus


 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 04-11-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 03-11-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter