Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Standard 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Streptocarpus hybrider

 

Botanik

Familie: Gesneriaceae

Hjemsted: Streptocarpusarterne stammer alle fra Øst- og Sydafrika.

Sorter

De første botaniske arter blev indført i England i slutningen af 1800-tallet, og kort tid efter foretog man de første krydsninger i bl.a. Kew Garden. Dette arbejde blev senere videreført i Tyskland.

På John Innes-Institutet undersøgte man i tredieverne farvernes nedarvningsmønster,og herved fandt man bl.a. sorten 'Constant,Nymph'. Igennem en periode på ca. 10 år kom fra John Innes-Institutet adskillige nye mangeblomstrendende sorter i forskellige farver, men ingen af disse sorter blev udbredte på Kontinentet. Sidst i 60-erne blev der på Wageningen udført bestrålingsforsøg med 'Constant Nymph' og en del mutanter opstod, bl.a. 'Purple Nymph', 'Blue Nymph' og 'Cobalt Nymph'.

Senere blev der hos Bach, Fleischle og Schneider, alle Tyskland, Keller i Schweiz, van Dijk og på Wageningen, begge Holland, udført et stort forædlingsarbejde.

De frembragte hybrider er næsten alle sterile og formeres derfor vegetativt. En enkelt frøformeret sort er det dog blevet til, nemlig den engelske F1 hybrid 'Concorde'.

Målet for forædlingen er bl.a. mindre (kortere) blade og flere blomster. De fleste forædlere ønsker endvidere planter, som kan vokse ved relativt lave temperaturer (15-16°C). Keller ønsker i modsætning hertil planter, som kan tåle sol og høje temperaturer (25-30°C) uden at miste farven.

I Danmark produceres for nuværende (1998) ca. 15 forskellige sorter fra hvidt over forskellige røde nuancer til mørkt blå. Af sorter kan nævnes:

Blå: 'Christina', 'Heidi' og 'Lotti',

Røde: 'Anita', 'Bodil', 'Else', 'Isabella', 'Kathi', 'Maria','Orhis', 'Susanne', 'Trudi' og 'Ursi'.

Hvide: 'Stine' og 'Berit' som dog er tofarvet med blåviolette aftegninger.

Formering

Frøformering:

Frøet sås ved 22-24°C i ren eller meget svagt gødet sphagnum. Frøet er lysspirende, så det dækkes ikke, men beskyttes mod sollys.

3-4 uger senere kan planterne prikles 60-80 stk. pr. m².

Temperaturen sænkes til 18-20°C.

Stiklingeformering:

Der findes i princippet 2 metoder:

1. Bladet deles på langs ved at fjerne midterribben, hvorefter snitfladen stikkes 1/2-1 cm ned i et porøst stikke medium.

2. Et udvokset, ikke for gammelt blad deles på tværs i 3 cm lange stykker, som stikkes 1/2-1 cm ned i stikkemediet. Bladbasis og bladspids kasseres (2-3 cm).

For begge metoder gælder:

Der stikkes i let gødet, kalket sphagnum, pH ca. 5,5. Stikkebedet kan dækkes med plast (med huller), og ved kraftig indstråling skygges.

Temperatur (luft og bord) ca. 20°C.

Hvis første formeringsmetode anvendes, prikles planterne (3 småplanter sammen) i kasser 8-9 uger efter stikning, og pottes 5-6 uger senere.

Denne formeringsmetode giver en kulturtid, som er 4-5 uger længere end formeringsmetode 2, men ved at stikke halve blade får man flest planter pr. blad.

Formeringsmetode 2 er specielt udviklet til de meget smalbladede typer, hvor der ikke vil være meget af bladet over jorden, hvis snitfladen stikkes 1 cm ned i stikkemediet.

Metoden kan imidlertid udmærket anvendes på de mere bredbladede typer.

Hele klumpen af småplanter pottes ca. 8 uger efter stikning.

Ved denne formeringsmetode udvikles småplanterne lidt hurtigere end ved den traditionelle metode, men der kræves flere moderplanter.

Vævsformering bruges også.

Potning
Pladsforbrug

Der pottes i 10-11-12 cm potter, afhængig af sort, i en letgødet, kalket sphagnumblanding, pH ca. 5,5.

Slutafstand: 25-50 planter pr. m², afhængig af sort.

Klimaforhold

Temperatur:

Temperaturen er meget afhængig af lysmængden, således at ved lav lysintensitet kan temperaturen sænkes, dog ikke under 15-16°C, da kulturtiden så bliver for lang.

For høj temperatur ved for lav lysintensitet giver for lange blade og kan forhindre blomsterdannelse. Medens blomsterne springer ud, må temperaturen ikke kommer under 15°C.

Luftfugtighed:

Høj relativ luftfugtighed, men der må ske en regelmæssig udskiftning af luften (luftbevægele), så planterne har mulighed for en vis fordampning. Ellers dør de af ilt- og næringsmangel.

Skygge:

Ved kraftig indstråling, også om foråret, skygges.

Blomsterinduktion

Planten er daglængdeneutral, det er lysintensiteten, som afgør blomstringen. Naturlig blomstring er fra ca. 1. marts til ca. 15. september. 15°C giver det største antal blomster, men 18°C og 6000 lux i 16 timer giver det bedste resultat, d.v.s. kort kulturtid og mange blomster.

Vand, Gødning, CO2

Vanding: Efter 4-6 mm fordampning, ind til potteklumpen er gennemvandet.

Planterne må ikke tørre helt ud, men planter, som holdes meget våde, blomstrer senere end planter, der er godt afdrænede.

Gødskning: Streptocarpus tåler ikke for høje ledningstal (det bør være ca. 2,0), hvorfor der vandes med 0,5-1 promille blandingsgødning sammensat i forholdet:

N : P : K : Ca : Mg

100 : 18 : 220 : 60 : 15

+ mikro.

Lv. 1,3 - 1,7.

CO2: En koncentration på 600-800 ppm giver kraftigere vækst, men om blomstringen fremmes vides ikke.

Skadegørere

Pythium, Phytophthora, Meldug, Lus, Mellus. 

Moderplanter

Hvis man selv ønsker at formere Streptocarpus, må man have et moderplantekvarter, bestående af udvalgte, gode planter.

I øvrigt

Småblomstrede sorter tåler bedre transport end storblomstrede.

De første (spredte) blomsterstilke fjernes, hovedfloret kommer i anden omgang.

Ved afstandsgivning fjernes de første 2-3, smalle blade.

Litteratur

Hentig, W-U.v., 1979: Streptocarpus zur Vermehrung von Hybride.

Gb + Gw (6) p. 126-128.

HRK, 1982: Streptocarpus-Hybriden: Herkunft, Zuchtung und Sortiment.

Der Gartnebau (46) p. 1865-1877.

Pedersen, J. Storm, 1980: Streptocarpus - en mulighed?

Gartner Tidende (46) p. 681.

.

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 30-10-2017 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter