Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Standard 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Torenia fournieri

 

Botanik

Familie: Scrophulariaceae

Hjemsted: Sydvietnam

Sorter

'Clown'-serien med farverne blå, blå og hvid, rosa, violet og bourgogne. Højden er 25-30 cm.

'Panda'-serien i blåt og rosa. Lidt lavere end 'Clown'.

Formering

Frøformere.

Pillerede frø sås direkte i hulbakker med f.eks. 3 cm huller.

Der kan også sås i kasser og ca. 8 dage senere kan prikles i hulbakker eller direkte i salgspotten. Der anvendes 1/2-2 g frø pr. 1000 planter (forskellig opgivelse i frøkataloger).

Ved 18°C spirer frøene efter 10-14 dage, ved 21°C sker spiringen på ca. 7 dage. Frøene skal ikke dækkes, men holdes fugtige.

Potning
Pladsforbrug

3-5 uger efter prikling eller 6-8 uger efter såning i hulbakker pottes 3 planter i en 11 cm potte eller 2 planter i en 9 cm potte.

Klimaforhold

Temperaturangivelserne er noget forskellige. Pan American Seed, som producerer frøet, angiver 18°C nat og 20°C dag, det samme gør en hollandsk undersøgelse, der også gør opmærksom på, at ved 16°C om dagen, krøller bladene. Tyske frøfirmaer betragter Tourenia som en koldhusplante og opgiver 12-15°C som dyrkningstemperatur. Hurtigste kulturtid opnås givet ved 18-20°C.

Ikke for meget skygge, for så bliver planten for lang.

Vand, Gødning, 

Tourenia skal holdes jævnt fugtig.

I følge foreliggende oplysninger, skal der gives lige meget kvælstof og kalium, og meget lidt fosfor, for at undgå uønsket strækningsvækst.

Ikke for høj gødningskoncentration.

Blomsterinduktion

Planten er daglængdeneutral.

Vækstregulering

Knibning.

Under gode lysforhold grener planten sig godt, og da er knibning ikke nødvendig. Ved dårlige lysforhold knibes ca. 2 uger efter oppotning.

Retardering.

Kemisk vækstregulering kan foretages med 2-3 promille Alar 85 (200-300 g pr. 100 l vand) 1-2 gange efter behov.

Lys

Til produktion i vinterhalvåret er vækstlys nødvendig, ellers bliver planterne for lange med for få sideskud og for få blomster.

Der skal gives 30-40 W pr. m² i 16-18 timer pr. døgn.

Skadegørere

 

Holdbarhed

Hvis planten hos forbrugeren placeres lyst, fortsætter planten med at blomstre.

Produktionstid

9-16 uger, afhængig af årstid og indstråling.

Litteratur

Anonym; 1989: torenia 'Clown' als farbtupfer im Topfsortiment. Taspo Magasin (1):42.

Kruijf, K.de, 1995: Torenia past een nieuw jasje. Vakbl. Bloemst. (12): 43.

Shank, M; 1992: Clowns Steal The Show. Gre-enhouse Grower (6): 74.

Spran, G.: 1995: Eine schnelle Sommerkultur. Gärtnerbørse (26): 1159-1160.

.

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 30-10-2017 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter