Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 29-01-2015

 99

Oprettet: 02-03-2010

Dræning i praksis

Artiklen giver i ord og billeder et overblik over de mest anvendte drænmetoder og -materialer.

I Danmark er ca. 50 % af landbrugsarealet systematisk drænet, dvs. afvandet med rørdræn , der er nedgravet med 8 - 20 m afstand. Dræning med teglrør startede på lerjord omkring 1850 og i år 1900 var ca. 45 % af landbrugsarealet drænet (Elsnab, 2009).

Siden 1983 er der drænet forholdsvis lidt jord, og der foreligger ingen detaljerede statistiske oplysninger herom. Det drejer sig primært om omdræning af tidligere drænede arealer, idet drænsystemer især på lavbundsjord har en begrænset levetid (Elsnab, 2009).

I 1921 blev der vedtaget en grundforbedringslov, efter hvilken der blev givet tilskud til dræning. På dette tidspunkt gik Hedeselskabet aktivt ind i projekteringsarbejdet og blev i løbet af de kommende årtier dominerende på området (Elsnab, 2009).

I dag er det entreprenører, der udfører dræningsarbejdet hos landmændene.

Hvorfor dræne?

Dræning kan forbedre en række faktorer i marken så som: færdselsforhold, jordstruktur, luftskifte og vandforsyning. For at opnå denne forbedring er det vigtigt, at dræningen udføres optimalt. Der findes i dag flere forskellige drænmetoder, og mange materialer (rør, filtertyper) at vælge imellem.

Der er to hovedårsager til at dræne landbrugsarealerne:

  1. Grundvandet står for højt. Forekommer på lavtliggende flade jorder.
  2. Vandet synker for langsomt i undergrunden. Forekommer på de fleste lerjorder i Østjylland og på Øerne.

Omfang i Danmark

Der er i alt drænet ca. 1,4 mio. ha i Danmark, hvilket svarer til ca. 50 % af det samlede landbrugsareal. Det drænede areal fordeler sig med:

  • Ca. 40 % af de jyske landbrugsarealer
  • Ca. 80 % af øernes landbrugsarealer.

Den forventede levetid af drænene afhænger af jordtypen:

  • Der er ca. 250.000 ha drænet humusjord med anslået 25 års levetid på drænene → der kræves ca. 10.000 ha omdræning/år
  • Der er ca. 1.150.000 ha drænet sand- og lerjord med anslået 60 års levetid → der kræves ca. 20.000 ha omdræning/år

Det vil sige, der er behov for ca. 30.000 ha gendræning/år.

Drænmetoder

Drænmetoderne opdeles i tre hovedgrupper:

  • Almindelig gravning
  • Kædegravning
  • Nedpløjning med drænplov

Almindelig gravning

Dræning kan udføres med en almindelig gravemaskine. Der kan eventuelt suppleres med en drænkasse og laserstyring af dybden. Der er mulighed for at lægge drængrus ned i renden. Hvis man bruger gravemaskine er der god mulighed for at se de gamle dræn og eventuelt tilslutte disse. Metoden er god og sikker, men også dyr. Derfor anvendes den mest til mindre projekter og reparationsdræning.

 
Dræning med almindelig gravemaskine. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.

 
Et kig ned i en drænkasse. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Kædegravning

En anden metode, hvorved man kan grave drænene ned er kædegravning.

Her anvendes en kædegraver, hvilket er en maskine, som ”saver” jorden op ved hjælp af en kæde og hermed laver en rende til drænrøret. Hvis man er omhyggelig, kan man nå at se de gamle dræn og eventuelt tilslutte disse.

Kædegravning er noget billigere end traditionel opgravning med gravemaskine, men dyrere end nedpløjning med drænplov.

 
Kædegraver. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører. 

 
Kædegraver. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører:

Nedpløjning med drænplov

Nedpløjning af dræn er en hurtig og relativ billig drænmetode.

Der findes forskellige typer af drænplove. En drænplov kan både være selvkørende og traktortrukket. En traktortrukket drænplov kan være svær at dybderegulere tilfredsstillende.

 
Gravefri, traktortrukket drænplov med L-sværd. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører. 

 
Drænplov udstyret med L-sværd. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.

 
Drænplov med L-sværd i aktion. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.

 
Lukket drænrende udført med drænplov med L-sværd. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.

 
Drænplov med V-skær. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.

 
Drænplov med V-skær. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.

 
Drænplov med V-skær i aktion. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Drænrør og pakningsmaterialer

I dag bruges kun korrugerede plastrør til dræning. Rørene kan anvendes som nøgne rør, eller de kan bevikles med forskellige typer pakningsmaterialer. Både ved anvendelse af nøgne rør, og rør som er beviklet med den ene eller anden form for pakningsmateriale, kan man bruge forskellige former for påfyldning af pakningsmaterialer ovenpå rørene. Det mest brugte er filtergrus.

I tabel 1 er anført en oversigt over forskellige pakningsmaterialer, deres virkningsgrad og holdbarhed.

Pakningsmaterialer har to hovedfunktioner 

  1. Filterpakning: en selektiv filterfunktion, som skal forhindre indtrængning af jordpartikler i såvel drænledning som pakningsmateriale, så blokering eller tilsanding ikke forekommer.
  2. Hydraulisk pakning: en hydraulisk funktion, hvis formål er at lette vandets strømning hen til drænledningen. Pakning med henblik på at øge den hydrauliske ledningsevne er ofte ønskelig på svære lerjorde (>20 % ler) samt på dynd- og lavmosejord.

Tabel 1. Pakningsmaterialer og deres virkningsgrad og holdbarhed. (Kilde: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Pakningsmateriale

Hydraulisk
ledning

Filter-
pakning

Holdbarhed

Filtergrus

Savsmuld

Muslingeskaller

Slagger

Kokos

Halm

Mellemporet geotextil

Finporet geotextil

”Tæpperør” (PE)

God

God

God

God

God

Dårlig

Ret god

Nogenlunde

God/betinget

God

God

Betinget

Dårlig

Dårlig

Dårlig

God

God

God

God

Nogenlunde

God

Nogenlunde

Dårlig

God

God

God

God

I dag er de mest anvendte pakkematerialer grus og ”tæpperør”, som ved levering er pakket med fibre. Disse pakkematerialer gør det nemt at lægge drænene ned. 

 
I dag bruges kun korrugerede plastrør til dræning af landbrugsarealer. Foto: Janne Aalborg Nielsen, Landscentret Planteproduktion.

 
De såkaldte ” tæpperør ” er blevet populære i Danmark. Foto: Janne Aalborg Nielsen, Landscentret Planteproduktion.

 
Påfyldning af grus. Foto: Michael Stokholm Sørensen, Danske Maskinstationer og Entreprenører. 

Drændybder og -afstande

Drændybder og - afstande afhænger af jordens hydrauliske egenskaber og beskaffenhed i øvrigt, og fastsættes oftest ud fra en skønsmæssig vurdering baseret på erfaring, eventuelt suppleret med en teksturanalyse. Der er også udviklet formler til beregning af drænafstande. I tabellen nedenfor ses vejledende drændybder og drænafstande, efter Aslyng 1970. Forholdene på de enkelte marker bør altid tages i betragtning før der drænes.

Betegnelse

Ler-%

Dybde i m

Afstand i m

Meget svær lerjord

Svær lerjord

Lerjord

Sandblandet lerjord

Lerblandet sandjord

Sandjord

Lavmose*

Højmose*

Jorde med stor hydraulisk ledningsevne

over 45

25 – 45

15 – 25

10 – 15

5 – 10

under 5

-

-

1,0

1,2

1,2

1,2

1,2

0,7 – 0,9

1,2 – 1,5

1,0 – 1,2

1,0 – 2,0

10 – 12

12 – 16

16 – 18

18 – 20

20 – 25

25 – 40

10 – 25

10 – 40

50 – 100

* Moser er typisk beskyttede efter naturbeskyttelsesloven §3. I beskyttede moser er det kun tilladt at vedligeholde eksisterende lovligt etablerede dræn. Ny dræning i og omkring natur, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven §3 kræver dispensation.

Tak til Michael Stokholm Sørensen fra Danske Maskinstationer og Entreprenører for væsentligt bidrag til artiklen og mange gode billeder. Michael Stokholm har en baggrund som konsulent i Hedeselskabet i den periode, hvor de forestod en stor del af dræningsarbejdet i Danmark.

Litteraturliste:

Elsnab, S.E., 2009. Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund.

Intern rapport. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. DJF Markbrug nr. 21, marts 2009. 

H.C., Aslyng , 1970. Forelæsninger over Afvanding i jordbruget. DSR forlag. Den Kgl. Vetrinær- og Landbohøjskole.

 

Sidst bekræftet: 29-01-2015 Oprettet: 02-03-2010 Revideret: 02-03-2010

Kontakt

Landskonsulent

Annette Vibeke Vestergaard

PlanteInnovation


Forfatter

Planter & Miljø
Janne Aalborg Nielsen

Af samme forfatter

Endnu ikke fundet indtrængning af sand i dræn på finsandet jord
Der er ikke fundet forskelle i dræneffektiviteten imellem dræn i landsforsøget med forskelligt filtermateriale på finsandet...
22.12.14
Valg af harvedybde ved pløjefri etablering
Valg af harvedybde bør foretages ud fra en vurdering af jorden i den enkelte mark. Artiklen beskriver metoder til vurdering...
25.08.14
Oversigt over drænmetoder og -materialer
Videncentret for Landbrug har bedt grundforbedringskonsulent Kjeld Morel udarbejde en oversigt om dræningsmetoder og materi...
04.02.14
Nordisk JordbrugsForsknings seminar om dræning
Se rapport og slides fra NJF-seminar om dræning.
21.01.14
Afgrødernes reaktion på vandoverskud
Artiklen gennemgår planternes reaktion på vandoverskud på baggrund af et litteraturstudie.
31.01.12