Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-02-2015

  

Oprettet: 12-12-2002
Revideret: 22-02-2012

Forsøgssprøjte

 

Forsøgssprøjten er bygget til at sprøjte enkeltparceller eller små blokke. Kørehjulet og personen går i parcelgrænsen og selve sprøjtningen foregår på højre side.

Forsøgssprøjten (model Koldkærgård) har ét hjul og er bygget til:

  • at bære en væskebeholder med 15 l eller 7,5 l
  • at anvende 6 kg propangas i aluflaske eller nitrogen (trykluft) som trykgiver.
  • at holde en sprøjtebom på op til 3 m bredde i valgfri højde op til 1,5 m.
  • at det er muligt at montere cykelcomputer til hastigheds måling

Lignende modeller kan købes. Kontakt
Henrik Junker-Hansen.

 


Demobillede. Ved udsprøjtning skal anvendes personlige værnemidler. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Vejledning i brug af sprøjten.

Forsøgssprøjten skal kontrolleres og kalibreres regelmæssigt. Se Kvalitet i Landsforsøgene.

Sprøjtebeholdere

Sprøjtebeholderne skal være helt selvtømmende og bør have en størrelse, der er 2 - 5 l større end den væskemængde, der skal bruges. For store beholdere giver for stort forbrug af trykluft eller gas. Sprøjtebeholdere i rustfrit stål og monteret med indløb og udløb og et rumfang på henholdsvis 15 og 7 l svarende til ca. 10 og 5 l sprøjtevæske kan købes hos Frøsalget (se www.froesalget.dk)

Priser ca. kr. 2.000-3.500 .


Sprøjtebom (Model "Koldkærgård")

Fremstillet af et meget tykvægget plastrør med en lille lysning. Plastrøret er stabiliseret med en alu-vinkelskinne. Væsken løber inde i røret, og der er derfor ingen udvendig rør- eller slangeføring imellem dyserne. Vælg selv 25 cm eller 50 cm dyseafstand.

 
Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Længde op til 3 m. Bommen kan ikke adskilles ved transport. Den leveres med snapfit til hurtig dyseskift inkl. dyse i størrelse efter eget valg.

Pris ca, kr. 2.500-4.000. Bestil


Vindafskærmning til sprøjtebom

Der kan monteres en vindafskærmning til den en­hjulede sprøjtevogn. Med vindafskærmningen monteret kan der sprøjtes ved vindhastigheder op til 6 m/s. Det vil mere end fordoble antallet af mulige sprøjtetimer. Vindafskærmningen er forholdsvis tung at køre med og vinden tager hårdt fat i den store skærm, men flere forsøgssteder har god erfaring med den. Produceres efter bestilling.

Pris efter tilbud. Bestil

 

 

 
Demobillede. Ved udsprøjtning skal anvendes personlige værnemidler. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

 

   
Sidst bekræftet: 28-01-2014 Oprettet: 12-12-2002 Revideret: 22-02-2012

Forfatter

Planter & Miljø
Faglig leder

Henrik Junker-Hansen

AgroTech