Feedback Form

  

Oprettet: 25-03-2004
Revideret: 21-05-2015

Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte

 

IN03-003
Revideret den 30. april 2014

Tilbage til oversigten  

 

Hvorfor logaritmesprøjte?

Logaritmesprøjten anvendes i screeningsforsøg, hvor effekten af midler med forskellig dosis ønskes undersøgt. Metoden er især effektiv, når det gælder om at samle erfaringer med bekæmpelse af ukrudtsarter, der enten er sjældent forekommende eller forekommer pletvis på et areal. Ligeledes anvendes logaritmesprøjte ved screeningsforsøg, hvor midlets påvirkning af afgrøden undersøges. Med logaritmesprøjten kan man dække en stor variation i dosis på et lille område i marken, og derfor få et stort udbytte af viden for en lille investering af tid. Logaritmesprøjtninger egner sig godt til demonstrationsformål, men kan i visse tilfælde også være egnet i forsøgssammenhæng. Dette dokument beskriver logaritmesprøjten og forhold, man bør være opmærksom på i forbindelse med opgørelse af forsøg sprøjtet med logaritmesprøjten.    

Hvordan virker logaritmesprøjten?

Logaritmesprøjter kan være konstrueret forskelligt, men i den enkleste udgave er princippet i sprøjten meget simpelt, se figur 1. En lille beholder indeholder sprøjtevæske med en pesticid-koncentration, som modsvarer den højeste dosering, som ønskes i forsøget. Væsken i den lille beholder fortyndes med et kontinuert flow af væske fra en større beholder, som er under tryk. Væsken i den store beholder kan være rent vand, vand tilsat en konstant mængde additiv (sprede-klæbemiddel eller penetreringsolie) eller en konstant koncentration af en blandingspartner til herbicidet i den lille beholder. Skal der tilsættes en konstant mængde af et middel (additiv eller andet), skal det tilsættes både den store og den lille beholder. Dette gøres lettest ved at opblande væsken til den store beholder først, og dernæst udtage en mindre mængde heraf, som det testede middel blandes op i (lille beholder). Forudsat konstant omrøring/opblanding af væskerne i den lille beholder og ens slangelængder fra den lille beholder ud til dyserne, kan det vises, at en sådan sprøjte vil give en eksponentielt aftagende dosering.


Figur 1. Principskitse af en logaritmesprøjte.

Doseringsforløbet beskrives ved startdosen og halveringstiden, der er givet ved størrelsen af den lille beholder og væskeflowet. Halveringstiden er den tid det tager at reducere dosis til det halve. I marken vil man ved konstant kørehastighed få en halveringsafstand, som man kan udregne for hver enkelt sprøjtning som halveringsafstand = halveringstid ∙ kørehastighed. Eksempelvis kan man for en sprøjte, hvor den lille beholder har et volumen på 0,320 liter og et væskeflow på 30 milliliter/sekund, vise at halveringstiden er ca. 7,5 sekund. Med en kørselshastighed på 1 meter/sekund bliver halveringslængden således 7,5 meter.

Hvad er doseringen?

For at beregne doseringen ved en given afstand i parcellen skal start dosis og halveringstiden kendes. For en logaritmesprøjte hvor beholderen har en volumen på 0,320 l og et væskeflow på 30 ml∙s-1, er halveringstiden:

L½ = Ln(2)/(30 ml∙s-1 / 320ml) ≈ 7,5 s

Halveringsafstanden D½:
D½  = L½ ∙ hastighed (m∙s-1)

Med en hastighed på 1 m∙s-1 vil halveringsafstanden blive 7,5 meter.

For at beregne doseringen (y) ved en given afstand (x) og med start dosis (c0) benyttes denne formel:

y = c0 ∙ exp (-k ∙ x)

hvor konstanten k beregnes ud fra D½ . Hvis D½   er 7,5 meter, er k = Ln(2)/7,5 = 0,09242

Eksempel: parcellængden er 25 meter og start dosis er 1 l/ha, så vil slut dosis være

y 25= 1 l/ha ∙ exp(-0,09242 ∙ 25m) = 0,1 l/ha


Tilsvarende finder vi, at doserne svarende til kørselsafstand 0, 5, 10, 15, 20 og 25 meter er henholdsvis 1,0, 0,63, 0,4, 0,25, 0,16 og 0,1 l/ha. I eksemplet varieres dosen således med en faktor 10 (se figur 2).


Figur 2. Skematisk præsentation af afstand i meter og den tilsvarende relative dosis.

Udførelse af sprøjtning

Væsken til den store beholder bør fremstilles først, så pesticidet til den lille beholder kan opløses i samme væske, som er i den store beholder. 

Hvordan opgøres forsøget?

Hvis man har været dygtig - eller heldig - ved fastlæggelsen af doserne i parcellen, så dækker parcellen en stor del af doseringskurven fra ingen til fuld effekt, se figur 3. I det viste eksempel får man en 50% reduktion af ukrudtsbiomassen ved en dosis på 0,3. Denne dosis kaldes også for ED50-værdien. Vi ser, at kurven er stejlest omkring ED50. Hvis kurven har en stor hældning omkring ED50, siger vi, at doseringskurven er stejl. Hvis hældningen er lille, har vi en flad doseringskurve.  


Figur 3. Typisk dosis-respons kurve for et herbicid med ED50=0,3 og en moderat hældning.

Skal man lave gentagelser?

Det er altid godt at have gentagelser, men det kan være svært i logaritmesprøjtede forsøg, da de tit er anlagt på et afgrænset område i marken. De gentagne registreringer vil også til en vis grad kunne erstatte gentagelser af en og samme dosis.

Ukrudtsforsøg  

Behandlede og ubehandlede striber
På et uhomogent areal er det en god ide at anlægge logaritmesprøjtede forsøg, således at der hele tiden er en ubehandlet parcel ved siden af en behandlet (se figur 4). På den måde reduceres risikoen for sammenligninger mellem f.eks. et behandlet område, hvor der tilfældigvis var lidt ukrudt og et ubehandlet område, hvor der er en stor ukrudtstæthed.


Figur 4. Eksempel på layout af logaritmesprøjtede parceller i marken.

Optælling/vurdering ved sammenligning af behandlet/ubehandlet

Ved at have en ubehandlet nabostribe til den logaritmesprøjtede stribe kan man foretage parvis optællinger/vurderinger af biomasse. Ved optælling kan man tælle antallet af ukrudtsplanter i henholdsvis det ubehandlede område (vist som en ring med U på figur 6) og det behandlede område (ring med B i figur 6). Ved vurdering af biomasse sættes biomassen i det ubehandlede område til 100 og der vurderes en relativ biomasse i det behandlede naboområde.

I marken følges denne fremgangsmåde for registrering af ukrudtsbiomasse:

  • Placer en pind eller lignende for hver anden meter gennem forsøget
  • Registrer ukrudtsbiomassen i starten af forsøget (0 m)
  • Lav detaljerede registreringer omkring det punkt, hvor effekten begynder at aftage (f.eks. for hver anden m). Se figur 6
  • Lav en afsluttende registrering ved laveste dosis (25 m)

Det er vigtigt, at man ved optælling/vurdering af forsøget er opmærksom på, at data skal bruges til at tilpasse doseringskurven i figur 3. Som eksempel kan nævnes logaritmesprøjtning mod kær-galtetand i majs (fra ”Oversigt over Landsforsøgene 2002, side 318”) som er vist i figur 5. Derfor bør man generelt lægge sine registreringspunkter, så de indberettede data bliver så retvisende som muligt for doseringskurvens forløb. Normalt vil 5-8 registreringer være nok til at sikre en tilstrækkelig detaljegrad. 


Figur 5. Doseringskurver for Titus og MaisTer.




Figur 6. Optælling/vurdering af biomasse ved parvise sammenligninger, hvor optællings-felterne er tættest på den stejle del af doseringskurven (her er det antaget, at ED50-doseringen er omtrent i midten af parcellen).

Frøgræsforsøg

I logaritmeforsøg udført i frøgræs er det interessant at undersøge afgrødens tålsomhed overfor et givent middel. Principperne vedr. ukrudtsforsøg beskrevet ovenfor følges. Procent skade kan vurderes i forhold til afgrødeskade, stængeldannelse og frøsætning.

Afgrødeskade
Den samlede mængde af biomasse, dvs. blade, stængler med mere, bedømmes i forhold til ubehandlet. Det vurderes, hvor biomassen er reduceret 100 %, 90 % osv. I forhold til ubehandlet.

Stængeldannelse
Det vurderes, hvor antallet af stængler med aks eller top er reduceret med 100 %, 90 % osv. i forhold til ubehandlet. 

Frøsætning
Det vurderes, hvor antallet af frø pr. aks eller top er reduceret med 100 %, 90 % osv. i forhold til ubehandlet.

Indrapportering af data – ukrudts- og frøgræsforsøg

Hvis SEGES skal kunne bearbejde data fra logaritmesprøjtede forsøg, er det vigtigt at de indberettede data er ensartede.  

Grundoplysninger mv. fra forsøget indrapporteres i PC-Markforsøg. Det er for tiden desværre ikke muligt at indberette ukrudtstællingerne eller kalibreringsdata for logaritmesprøjten i PC-Markforsøg. De data skal derfor sendes separat til AgroTech.

Data registreres og indberettes via disse regneark:

I regnearket findes også en skitse til anlæg af logaritmeforsøg.

Regnearket indeholder skemaer, der egner sig til henholdsvis dataindtastning (plads til mange forsøgsled), udskrivning på A-4 ark til registreringerne i forsøgsmarken samt til indtastning af kalibreringsdata for sprøjten.

Data indtastes i regnearket, inden det sendes til AgroTech. Filen navngives med plannr., løbenr. og måletid, f.eks. "091280707_001_P03.xls".  

Eventuelle spørgsmål vedr. udførelse af bedømmelser og indberetning af data kan rettes til Poul Henning Petersen, e-mail php@seges.dk, eller Jens Erik Jensen e-mail jnj@seges.dk.   

Offentliggørelse af data

Når data er analyseret offentliggøres de løbende på enkeltforsøget under notater på ”enkeltforsøgenes resultater og placering”. Se hvordan resultater læses.

Logaritmeforsøg skal ses som screeningsforsøg til at vurdere afgrøders/ukrudtsarters følsomhed overfor forskellige midler. Resultaterne er vejledende og til egen orientering. Det er vigtigt at påpege, at resultaterne på ingen måde må bruges i rådgivningsmæssige sammenhænge.

Spørgsmål vedr. resultater kan rettes til Barthold Feidenhans´lJens Erik Jensen eller Karina Vincents Fisker.

Til top
   
Sidst bekræftet: 14-02-2018 Oprettet: 25-03-2004 Revideret: 21-05-2015

Forfatter

Planter & Miljø
Faglig leder

Karina Vincents Lohmann

AgroTech


Af samme forfatter

Opgavefordeling i forbindelse med Landsforsøgene
Nedenfor er listet medarbejdere i Teknologisk Institut, AgroTech og i SEGES, der primært arbejder med Landsforsøg. Det frem...
11.07.18
Oversigt over instruktioner og hjælpemidler
Oversigt over instruktioner og hjælpemidler
31.05.18