Feedback Form

  

Oprettet: 12-11-2018

Sessionsoversigt Plantekongres 2019

Med shows efter kongressen

1. Gødskning af korn 31. IPM og sædskifte 61. Positionsbestemt sprøjtning
2. Hvordan håndterer vi et vådere vinterklima? 32. Nyt fra de økologiske Landsforsøg 62. Såtidspunkt for efterafgrøder
3. Højværdiafgrøder i praksis 33. Kvalitet i hvede 63. Succes med naturforvaltning på dine egne arealer
4. Regenerative and resilient farming systems 34. Bredde og stabilitet i sprøjtebomme 64. Skadedyr og nyttedyr i vinterraps
5. Toptrimmet græsproduktion 35. Status for minivådområderne 65. Valg af vinterhvedesort
6. Status på præcisionsjordbrug og vækstregulering i markfrø 36. Nye planteværnsmidler 66. Jordpriser og rammevilkår
7. Fakta om vilde bier og andre bestøvere 37. Optimering af grovfodersædskifter 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen
8. Nye dyrkningsmetoder i økologisk planteavl 38. Er der en vej mellem økologi og konventionel dyrkning? 68. Kulstofopbygning og jordforbedring
9. Bestem N-behovet bedre 39. Biodiversitet og forvaltning – nyeste viden 69. Præcisions jordbearbejdning
10. Reduce nitrous oxide by selecting fertilizer type 40. Biogasproduktion og regionalt fosforoverskud 70. Efterafgrøder i praksis
11. Kurs mod højværdiafgrøder 41. Synergi mellem kornsort og foderenzymer 71. Markvanding med centerpivot eller parallelvander
12. På vej mod conservation agriculture 42. Træf det rette maskinvalg 72. Winter oil seed rape without neonicotinoids
13. Optimeret dyrkning af majs 43. Fordele og ulemper ved kvælstofmodellerne 73. DNA, som et ”værktøj” i planteavl
14. Sådan bevarer vi førerpladsen i frøavl 44. Konsekvenser af at forbyde glyphosat 74. Sæt fokus på de rigtige tal i regnskabet
15. Jagt og naturpleje 45. Positionsbestemt gødskning 75. En målrettet indsats til at nå reduktionskravene 2019-2021
16. Økonomi og strategi i økologisk planteavl 46. Hvad skal vi leve af - nu og i fremtiden? 76. Anvendelse af nye kalkningsstrategier
17. Vækstregulering i korn 47. Vinder af årets naturpris 77. Det digitale landbrug
18. Klimaændringer og tørke 48. Grøn bioraffinering som løsning på vandmiljøudfordringen? 78. Sædskiftetilpasning til efterafgrøder og alternativer
19. Erfaringer og facts om virkemidler 49. Dyrkning af hestebønner 79. Økonomi i etablering af markvanding
20. DEBAT: Conservation Agriculture peger ind i fremtiden 50. Træf kvalificerede beslutninger på mark-niveau 80. Styr vinterrapsen i efteråret
21. Gødskning af kløvergræs 51. Marginaludvaskning 81. Biologisk insektbekæmpelse
22. Årsmøde i Frøsektionen 52. Triazoler – hvad er problemet? 82. Er kød på vej i skammekrogen?
23. Disruption – når teknologi ændrer samfund 53. Droner og gødningsspredere 83. Kvælstofmålinger og regulering
24. Strong and healthy Faba beans 54. Satellitbestemmelse af kvælstofeftervirkning af efterafgrøder 84. Praktisk vurdering af jord
25. Bekæmpelse af skadegørere i korn 55. Mere og bedre natur uden bekymringer 85. Possibilities with satellite images
26. Rejs dig og kom stærkere igen 56. Dræning af vanskelige arealer 86. Frø er noget man sætter i banken
27. Jordfordeling med miljøfordele 57. Ukrudtsbekæmpelse i korn 87. Kortlægning af markens afvandingstilstand
28. Giv jorden fred 58. Økonomiske potentialer i præcisionslandbrug 88. Vinterraps med højt dækningsbidrag
29. Placement of slurry for maize 59. Fosforlofter - ny regulering af landbrugets fosforgødskning
30. Aktuelt i dansk frøavl 60. Pesticiders skæbne i miljøet

 

Nr. og sessionsnavn
Tema
Beskrivelse
Indlægstitler
Indlægsholdere
Show/
Sammendrag

          

Korn og
bælgsæd
I 2018 er der gennemført mere end 150 landsforsøg med handels- og husdyrgødning i korn. Resultaterne er afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene, og de bidrager nu til indførelse af nye gødskningsstrategier. De vigtigste resultater af forsøgene præsenteres. Resultater af landsforsøg med husdyrgødning Martin Nørregaard Hansen, Landskonsulent, SEGES  
Resultater af landsforsøg med handelsgødning Torkild Birkmose, Landskonsulent, SEGES  
Klima Nedbørsmængden i Danmark har været stigende over det seneste århundrede, og det danske klima bliver stadig vådere om vinteren som følge af klimaændringer. Dette giver større udfordringer for afvanding, og det har også konsekvenser for afgrødeetableringen. Det øger behovet for fokus på dræning, men er det nok? Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen, Seniorrådgiver, GEUS  
Kan vi løse problemet med bedre dræning? Stinna Susgaard Filsø, Konsulent, SEGES og
Annette Vibeke Vestergaard, Landskonsulent, SEGES
 
Højværdi-
afgrøder
Mød to landmænd, som har erfaring med højværdiafgrøder. Hør, hvordan de kom i gang, fik aftale om afsætning, deres væsentligste udfordringer og økonomien. Vi søger også svar på, hvilke personlige egenskaber man skal besidde eller opdyrke, hvis man kaster sig over en ny produktion. Bulkvareproduktion er ikke mig Hans Jørgensen, Landmand, Egens  
Vi vil være fleksible, innovative og friske Axel Månsson, Direktør, Månsson  
Conservation
agriculture
Based upon many successes and some failures on her farm and from visits in France and abroad Sarah will take the audience beyond no-till practices and discuss conservation agriculture including use of cover crop mixtures, companion cropping and integration of animals in farming to further benefit from local agroecosystem functions and services.Sessionen afvikles på engelsk. It matters how you farm - both locally and globally Sarah Singla, Farmer, France  
Grovfoder Dyrkningen af kløvergræs skal være toptrimmet for at sikre tilstrækkelig lav fremstillingspris. I dyrkningen gælder det såvel såteknik ved etablering, gødskning og efterårsklargøring af marken. Nye forsøg viser stor forskel i græsarter og -sorters tørketolerance, hvilket har stor betydning for udbyttet. Nyt om dyrkning af kløvergræs Torben S. Frandsen, Specialkonsulent, SEGES  
Screening af græssorters tørketolerance Christian Sig Jensen, Head of Biotech and Turf Research, Europe, DLF  
Frøavl Præcisionsjordbrug, droner, Cropsat m.m. fylder meget i planteavlen i disse år. Emnet er også aktuelt i frøavlen. De senere års forsøg har vist pæne merudbytter for en optimal vækstregulering. Hør om mulighederne i forskellige strategier. Optimal vækstregulering i markfrø kræver de rigtige informationer Birte Boelt, Seniorforsker, AU  
Optimér din strategi for vækstregulering Barthold Feidenhans’l, Landskonsulent, SEGES  
Natur Bier og andre insekter oplever en nedgang i bestandene. Det er ofte simple ting, der skal til for at gøre en positiv forskel for de vilde bier, men det kræver, at man ved, hvordan man gør.Få viden om bier og få simple ideer med hjem til, hvad du kan gøre for at stoppe tilbagegangen. Danmarks vilde bier – trusler og beskyttelse Beate Strandberg, Seniorforsker, AU Sammendrag
Lad blomsterne blomstre og insekterne summe – Konkrete forslag til simple naturtiltag på bedriften Andrea Oddershede, Specialkonsulent, SEGES  
Økologi Blandingsafgrøder er en del af løsningen i økologisk planteavl. Hør om mulighederne med Mixed Cropping (blandinger af arter og sorter) og Intercropping (felter eller rækker af forskellige kulturer i samme mark). Fordelene skal være øget konkurrenceevne, bedre udnyttelse af hele rodzonen, og en øget robusthed overfor sygdomme og skadedyr. Nye dyrkningsmetoder i økologisk planteavl   Erik Steen Jensen, Professor, Sveriges LandbrugsUniversitet  
Korn og
bælgsæd    
Erfaringerne viser, at det er vanskeligt at bestemme kvælstofbehovet på en given mark. Ny viden og nye teknologiske metoder forbedrer mulighederne for at optimere tildelingen af kvælstof. Det sker ved at kombinere markens forhistorie og varierende bonitet med den aktuelle vækst til at bestemme kvælstofbehovet. 2. indlæg afholdes på engelsk. Beregning af kvælstofbehovet ud fra forhistorie, jordtype mv. Jens Erik Ørum, Seniorrådgiver, KU  
Improved precision of nitrogen fertilization in winter wheat in Sweden. Erik Jönsson, Forsøgsleder, Hushallningsselskapet, Sverige Sammendrag
Klima Nitrous oxide is the main greenhouse gas from cropping systems. Fertilizers are among the most import source of nitrous oxide. The emissions vary among the types of fertilizers, but they also depend on the climate and soil type. Such effects need documentation to provide guidance for farming and for inclusion in national emission inventories. Sessionen afvikles på engelsk. Experiences from UK on documenting nitrous oxide from different fertilizers Rachel Thorman, Senior scientist, ADAS Sammendrag 
Effects of fertiliser type and crop rotation on nitrous oxide emissions from soil Søren O. Petersen, Seniorforsker, AU Sammendrag 
Højværdi-
afgrøder
Dansk landbrug er præget af veluddannede landmænd, knowhow, sporbarhed og kort vej fra forskning til implementering. Kort sagt har vi i Danmark spændende muligheder for at producere højværdiafgrøder, tilsætte merværdi eller raffinere afgrøderne til dyrere produkter. Kartofler er en foregangsafgrøde, når det handler om at raffinere til nye produkter. Vejen til større dansk produktion af højværdiafgrøder Troels Toft, Sektordirektør, SEGES  
Fra råvare til avancerede produkter Nicolai Hansen, Adm. Direktør, KMC  
Conservation
agriculture
Både jorden og plantevæksten ændres betydeligt, når jordbearbejdning minimeres. Forsøg viser, at vårbyg klarer sig overraskende godt, mens den sikre hvede måske ikke er så sikker endda. Hør om undersøgelser og erfaringer med udvikling i jordens frugtbarhed, ukrudtsbestand, udbytter og omkostninger i takt med at jordbearbejdningen reduceres. Udviklingen i udbytter og frugtbarhed i de langvarige jordbearbejdningsforsøg Annette Vibeke Vestergaard, Landskonsulent, SEGES  
Nytænkning og fokus på den gode jord, på maskinparken og på mit dieselforbrug Riber H. Anthonsen, Landmand, Djursland  
Grovfoder   Nye resultater fra Landsforsøgene til optimering af majsdyrkningen i forskellige dyrkningssystemer med hensyn til sorter, startgødning, placering af gylle, ukrudtsbekæmpelse, efterafgrøder og høst. Ukrudtsarten hanespore breder sig voldsomt – hør hvad vi kan og skal gøre. Nyt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskonsulent, SEGES  
Frygt hanespore – for det gør vi! Poul Henning Petersen, Landskonsulent, SEGES  
Frøavl  En lang række bekæmpelsesmidler er i farezonen for at blive forbudt i EU. Her får du en status på situationen set fra Landbrug & Fødevarer. Dansk frø skal fortsat være det førende kvalitetsbrand på verdensmarkedet. Det kræver sorter, der er konkurrencedygtige på kvalitetsparametre og har et højt frøudbytte. Status på bekæmpelses- midlerne til frøavl i EU og DK Søren Thorndal Jørgensen Chefkonsulent, L&F  
Sådan sikres frøudbyttepotentialet i nye græssorter Niels Roulund, Planteforædler,  DLF Seeds & Science  
Natur Tankerne og praktikken bag en vildt god jagt i naturen er centrum for denne session, hvor to passionerede jægere og forvaltere deler deres erfaringer med os. Hør hvordan naturhensyn kan kombineres med jagtinteresser, og hvordan jagten kan bruges som et værktøj i en bedre naturbeskyttelse. Jagt som værktøj i naturforvaltningen David Carsten Pedersen, Jæger og radiovært på radio24syv  
Erfaringer med god kombination af jagt og naturhensyn Jacob Nørgaard Larsen, Skytte, Julianelyst Gods  
Økologi Økologisk planteavl kræver også en professionel tilgang. En af udfordringerne er de nye parametre, der skal fokuseres på. Fagligt kræver næringsstoffer og sædskifte særlig opmærksomhed, men samarbejde, logistik og købmandskab må aldrig undervurderes. Effekter af indsatserne vises i nye økonomiske analyser og ude fra virkeligheden. Drift og udvikling på Stenalt Gods Dorte Mette Jensen, Godsejer, og Hans Fynbo, Driftsleder, begge Stenalt Gods  
6 faglige og økonomiske målepunkter i økologisk planteavl William Schaar, Specialkonsulent, SEGES  
Korn og
bælgsæd  
Genindførelsen af økonomisk optimale normer for kvælstofgødskning kan i nogle situationer øge risikoen for lejesæd. Det stiller større krav til vækstregulering, fordeling af kvælstoffet og sorternes stråstyrke., Risikoen kan mindskes ved at graduere mængden af vækstreguleringsmiddel og kvælstof på den enkelte mark. Vurdering af behovet for vækstregulering i korn Marian Damsgaard Thorsted, Specialkonsulent, SEGES Sammendrag 
Optimal kvælstofgødskningsstrategi i korn uden lejesæd Leif Knudsen, Chefkonsulent, SEGES  
Klima Den globale opvarmning fører til et varmere, mere variabelt og ekstremt klima. Dette giver øget risiko for tørke, og på verdensplan er der allerede nu mere udbredt tørke. Dette vil også påvirke dansk planteavl fremover, og det kræver dyrkningssystemer samt afgrøder med større tørketolerance. Hør hvorledes det vil påvirke udbyttet i normale år, og hvordan vi kan tilpasse os. Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Jørgen E. Olesen, Professor, AU  
Afgrøder, sorter og dyrkningssystemer med større tørketolerance Kristian Thorup-Kristensen, Professor, KU  
Miljø En PICO-session om virkemidler ift. målrettet regulering og deres implementering. Fire korte indlæg á 2 minutter om praktiske erfaringer og facts med efterfølgende mulighed for et lidt længere indlæg, interaktion og tættere dialog med deltagerne. Intelligente bufferzoner Brian Kronvang, Forskningsprofessor, AU Sammendrag 
Vådområder Carl Christian Hoffmann, Seniorforsker, AU  
Matrice-vådområder og drænvandsvirkemidler Finn Plauborg, Forskningsprofessor, AU  
Oplandskonsulenternes arbejde Anders Lehnhardt, Oplandskonsulent, Skive  
Conservation
agriculture
Ny fælles landbrugspolitik i 2020. Nogen taler om finjustering af det eksisterende, andre om grundlæggende forandringer.
Fødevaresikkerhed globalt og i EU er højt på dagsordenen, såvel som bæredygtig forvaltning af naturressourcer, tilpasning og modvirkning af klimaforandringer og globalisering med stigende prisvariationer.
Jorden som udgangspunkt for et velfungerende og bæredygtigt produktionsapparat Oplæg: Søren Ilsøe, Landmand og næstformand i FRDK  
Paneldeltagere:
Jens Astrup Madsen, Afdelingsleder, L&F  
Jens Elbæk, Afdelingschef, SEGES  
Frederik Larsen, studerende, KU  
Thorkild Nissen, Lærer, Gråsten landbrugsskole  
Grovfoder  Merudbyttet af kvælstofgødskning i kløvergræs afhænger i høj grad af andelen af bælgplanter i græsmarken. I sessionen præsenteres resultater af metoder til kortlægning af bælgplanteandelen, og hvordan du i praksis kan bruge denne information i gødningsplanlægningen. Metoder til bestemmelse af bælgplanteandelen i kløvergræs Kim Arild Steen, R&D Manager Machine Vision, AgroIntelli  
Sådan bruger du bælgplanteandelen aktivt i gødningsplanlægningen Bent Halkjær Hedegaard, Afdelingsleder, Planteavl, LMO, Sammendrag 
Frøavl Hør Formandens beretning om det forløbne år i frøavlen og hans kig på fremtiden.Valg til formandsposten samt præsentation af bestyrelsen.Oplæg til indlægget omkring avlen af spinatfrø i den efterfølgende session. Formandens beretning Thor Gunnar Kofoed, Formand, Landmand  
Kryds &
Tværs
Disruption er et at tidens store buzzwords. Fænomenet, hvor ny teknologi er så banebrydende, at det fordriver et eksisterende marked, og erstatter det med et nyt og bedre produkt – og måske ændrer måden vi tænker på og vores adfærd. Hvad betyder disruption for os som mennesker og for landbrugserhvervet? Disruption – når teknologi ændrer samfund Lone Thier, Disruptionekspert og virksomhedsrådgiver  
Økologi Expert knowledge from the U.K. where Faba beans is a substantial and integrated crop in arable farming. Crop rotation diseases, pests and fungi will be challenging in Denmark as the acreage of Faba beans is increasing. Quality factors are rising as we must grow more beans for seeding and expand the use of Faba beans from livestock feed to food for humans. Sessionen afholdes på engelsk. Actions to maintain and improve Faba Beans as a strong and healthy crop Becky Howard, Principal Technical Officer, PGRO, UK  
Korn og
bælgsæd 
En effektiv bekæmpelse af svampe og skadedyr i kornafgrøder kræver, at der vælges den helt rigtige strategi, middel og dosis. Strategien skal tage hensyn til økonomi, kvalitet og de langsigtede konsekvenser som eksempelvis resistensudvikling. Aktuelt om bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn Ghita C. Nielsen, Landskonsulent, SEGES  
Nyt om Septoria - nye midler og resistens Thies Marten Heick, Postdoc, AU  
Kryds &
Tværs
Finn Nørbygaard fortæller om berømmelsens for- og bagsider, om succeserne og fiaskoerne, om metaltrætheden og hans reaktion på at miste hele sin formue på en enkelt dag efter IT Factorys kollaps. Han udfolder sine personlige erfaringer med at møde en voldsom krise, så de kommer til at omhandle almenmenneskelige erfaringer.   Rejs dig og kom stærkere igen Finn Nørbygaard, Komiker, skuespiller og psykoterapeut    
Miljø Projektet Collective Impact har haft stor succes med at bruge jordfordeling som et instrument til at opnå flersidige formål til gavn for både landbruget og miljøet. Målet er en stor jordreform, og formanden for styregruppen har både opnåede erfaringer og visioner med. Hør også om de praktiske erfaringer og ønsker til jordfordeling i Vestjylland. Collective Impact – en succeshistorie! Søren Møller, Styregruppeformand  
Hvordan kommer der gang i jordfordelingen i Danmark? Søren Christensen, Landmand, Vestjylland  
Conservation
agriculture
Uden pløjning øges biodiversiteten på den enkelte mark, og nyttedyr-skadedyr forholdet kan ændres. Øget forekomst af nytteinsekter kan for eksempel udfase behovet for insektmidler. Derimod plages mange landmænd i stigende grad af agersnegle, der ødelægger markens afgrøder, især om efteråret. Nyt beslutningsstøtteværktøj viser lovende resultater. Øget biologisk aktivitet i marken afløser behov for sprøjtning mod sygdomme og skadedyr Tina Houlborg, Akademisk medarbejder, AU og Stine Slotsbo, Specialkonsulent, AU Sammendrag
Ingen skadedyrbekæmpelse på mit CA-landbrug Søren Christensen, Landmand, Jerslev  
Grovfoder Trials in Denmark and Germany show that placed slurry below the maize row can replace phosphorous in a mineral starter fertilizer. In Germany, there is technology and several years of experience with placement of slurry for maize. Hear experiences and recommendations for this cultivation technique in the very dense dairy area Niedersachsen in Germany. The session is held in English. Experiences with the placement of slurry for maize in Niedersachsen Karl-Gerd Harms, Advisor, Landwirtschaftskammer Niedersachsen, Germany  
Frøavl Der afholdes en åben afskedsreception for Thor Gunnar Kofoeds mangeårige virke som formand for Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer.

 
Efterafgrøder   Et øget fokus på tidlig såning af vintersæd kan medføre større risiko for græsukrudt. Hør mere om, hvor stor den økonomiske risiko ved tidlig såning og sædskifte i ubalance kan være. Hør om demonstrationer på Fyn, som viser hvor effektiv bekæmpelsen kan være mod rajgræs, agerrævehale og væselhale, når der sættes fokus på almindelige dyrkningsmetoder - også selvom græsukrudtet er resistent. IPM-tiltag er effektive - men vanskelige at få gennemført
Poul Henning Petersen, Landskonsulent, SEGES  
Bekæmp græsukrudt med de rigtige metoder Mads Munkegaard, Planteavlskonsulent, Centrovice Sammendrag 
Økologi Sikring af næringsstoffer til økologisk planteavl er en af de helt store udfordringer, der skal arbejdes med, før vi kommer til at se en virkelig forbedring af udbytterne. Næringsstoffer kan tilvejebringes via en øget omsætning og frugtbarhed. Forsyningen kan også forbedres gennem en øget og mere præcis tildeling af de næringsstoffer, der begrænser udbytterne. Rødkløver som efterafgrøde i korn Maja Eline Petersen, Konsulent,SEGES  
Hvad begrænser udbytterne i vårsæd? Sven Hermansen, Chefkonsulent, SEGES  
Korn og
bælgsæd 
Kornsorter har varierende resistens mod bladsygdomme, og de behandles normalt med svampemidler i løbet af væksten for at opretholde en grøn bladmasse og sikre udbyttet. Hør hvordan sortsvalg, behandlingsstrategi, middel og dosis påvirker kvaliteten af det høstede korn. Hør hvorledes kvalitetsparametre vægtes i forædlingen. Effekt af behandlingsstrategi på kornkvalitet i hvede Niels Matzen, Akademisk medarbejder, AU Sammendrag 
Betydning af kvalitetsparametre i sortsforædlingen Jeppe Reitan Andersen, Leder af hvedeforædling, Nordic Seed  
Markteknik Brede sprøjtebomme påvirkes af store kræfter, når de kører i marken. Det stiller store krav til sprøjtebommens konstruktion at sikre, at bommen er stabil.Der er i 2018 udført en Farmtest af stabiliteten af en 24 og en 36 meter sprøjtebom. Hør om resultaterne, betydningen af dem og hvad du kan bruge dem til. Sådan testede vi, og det fandt vi ud af Torben Nørremark, Specialist, Teknologisk Institut  
Bomstabilitetens betydning for sprøjtearbejdet Kasper Stougård, Konsulent, SEGES  
Miljø Der skal etableres 1.000-2.000 åbne minivådområder og matriceminivådområder. Hør hvordan det går med udrulningen, standardomkostningerne og udbetalingerne. Hvilke udfordringer er der, og hvor meget betyder minivådområder for opfyldelse af miljømålene? Status for etableringen af minivådområder i Danmark Julie Rose Bang, Fuldmægtig, Landbrugsstyrelsen  
Minivådområders betydning for opfyldelse af miljømål Charlotte Kjærgaard, Chefforsker, SEGES  
Planteværns-
midler
Planteværnsfirmaerne præsenterer produkter og giver indblik i den forventede udvikling på pesticidområdet i de kommende år.  Rexade 440 – nyt ukrudtsmiddel mod græs- og bredbladet ukrudt Søren Severin, Planteværnskonsulent, Corteva Agriscience  
Onyx – en ny vej til rene majs Bo Nyegaard, Planteværnskonsulent, Nordisk Alkali Sammendrag
Biologiske midler – hvor er vi, og er det vejen frem? Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager, Bayer  
Grovfoder  I visse egne er der problemer med kvælstofudvaskningen i grovfodersædskifter. En høj udvaskning i grovfodersædskifter kan afhjælpes ved at justere forholdet mellem majs og græs. Et vigtigt forhold er, at sædskifterne skal være økonomisk rentable. SEGES har lavet nye scenarieberegninger for både udvaskning og økonomi. Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter Henrik Vestergaard Poulsen, Konsulent, SEGES  
Økonomi i grovfodersædskifter Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES  
Kryds &
Tværs
Økologerne har problemer med at skaffe gødning nok. De konventionelles brug af pesticider får meget kritik. Mellemvejen ligger lige for: en dyrkningsform, hvor man bruger handelsgødning, men ikke pesticider. Er det en klog vej at gå? Deltag i debatten. Faglige argumenter for en mellemvej Margrethe Askegaard, Ecoviden  
Er der et marked for en ”mellemvare”? Thomas Roland, Afdelingschef for ansvarlighed, Coop Danmark  
Natur Danmarks største biodiversitetsprojekt ’Biowide’ har i de seneste 4 år givet ny viden om hvad der kendetegner værdifuld natur. Alt fra brakmarker til rigkær er blevet endevendt så vi nu ved hvor vi finder flest arter på tværs af planter, svampe og dyr.Kom og hør den nyeste viden, og få inspiration til hvordan den kan føre til en opdateret naturforvaltning. Hør om de nyeste forskningsresultater indenfor dansk biodiversitet Ane Kirstine Brunbjerg, Postdoc, AU Sammendrag
Ny viden omsat i praksis i kommunerne og hos lodsejerne Anders Horsten, Biolog, Mariagerfjord kommune  
Bioøkonomi Biogasbranchen har i de seneste gennemgået en omfattende udbygning. Indførelsen af fosforloftet har dog betydet, at der lokalt er opstået udfordringer med afsætning af afgasset biomasse fra en række biogasanlæg. Kom og hør om forventningerne til den videre udbygning af biogasbranchen, og om biogasanlæggene er en del af problemet eller løsningen på regionalt fosforoverskud. Udviklingen af biogasbranchen Bruno Sander, Chefkonsulent, Landbrug&Fødevarer Sammendrag 
Er biogasanlæg en del af problemet eller løsningen på regionalt fosforoverskud? Torkild Birkmose, Landskonsulent, SEGES Sammendrag 
Korn og
bælgsæd   
I fjerkræ- og svineproduktionen anvendes enzymer for at øge foderudnyttelsen. Korn kan dog indeholde proteiner, som hæmmer disse enzymer. AU, DLG, Sejet og Novozymes har undersøgt variationen af xylanasehæmmere i hvede. Sorter med forskelligt indhold af dem er sammenlignet i et foderforsøg med slagtekyllinger. Hør om de spændende resultater heraf. Faktorer i korn der fremmer eller hæmmer værdien som foder   Henrik Brinch-Pedersen, Professor, AU   Anders Katholm, Faglig chef fjerkræ, DLG  
Er foderkorn bare foderkorn, eller spiller sortsvalget ind?  
Markteknik Hør om Teknologisk Instituts nye tiltag med test af landbrugsmaskiner og teknologier til præcisionslandbrug. Kan vi bruge test til at træffe den rigtige beslutning og fremme implementeringen af ny teknologi? Strukturudviklingen betyder, at personlige relationer og geografisk placering bliver mindre afgørende for valg af maskinleverandør. Bliv klædt på til at stille konkrete krav ved din næste maskininvestering. Sådan tester vi nu landbrugsmaskiner! Mette Walter, Sektionsleder, Teknologisk Institut  
Stil krav, før du handler Christian Rabølle, Konsulent, VKST  
Miljø Præsentation af grundlaget for udviklingen af NLES5 udvaskningsmodellen med analyse af usikkerheder på parameterværdierne i modellen. Resultater fra anvendelse af modellen bliver præsenteret og diskuteret i forhold til målinger fra forsøg, samt diskuteret i forhold til anvendelse af dynamiske modeller såsom DAISY. Hvilke fordel og ulemper er der? NLES5 Christen D. Børgesen, Seniorforsker, AU  
DAISY - en dynamisk model Merete Styczen, Professor, KU Sammendrag 
Planteværns-
midler
Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution med et ønske om en udfasning af glyphosat frem til december 2022. Det vil få store konsekvenser for dansk landbrug, men hvad tænker man om konsekvenser ved et forbud i Tyskland, Frankrig og UK? Konsekvenser af at forbyde glyphosat Per Kudsk, Professor, AU  
Digitalt
jordbrug
Der er store forventninger til, at positionsbestemt gødskning giver højere udbytte og mere miljø. Resultater fra de første års forsøg og forskning med positionsbestemt gødskning i Danmark begynder nu at tikke ind. Hør resultaterne heraf. Sensorgødskning i vinterhvede – sådan gør du og sådan bliver effekten på udbytte og miljø Mette Langgaard Jensen, Konsulent, SEGES   
Så meget varierer kvælstofomsætningen i jorden, og sådan bruges det til positionsbestemt gødskning Jacob Gleerup Gyldengren, PhD studerende, AU  
Kryds &
Tværs
Den traditionelle landbrugsproduktion i Danmark er presset. Mere fokus på sundhed, klima og miljø påvirker såvel rammebetingelser som de traditionelle forbrugsmønstre. Til gengæld har vi masser af knowhow og veluddannede landmænd. Hvor går vejen hen til en højere og mere stabil indtjening for danske planteavlere? Kom og hør tre bud, og deltag i debatten. Paneldiskussion og debat Marie-Louise Boisen Lendal,Den Fødevarepolitiske Tænketank, FREJ  
Henning Otte Hansen, Seniorrådgiver, IFRO  
Jakob Lave, Udviklingschef, Kompetencer & Vækst, Future Farming, SEGES  
Natur 15. juni fonden uddeler for 3. år i træk en naturpris til en eller flere landmænd, som har gjort en særlig indsats for naturen. Hør hvad har fonden betydet for dansk naturforvaltning Deltag i sessionen og blive inspireret af vinderprojektet.Hør også om mulighederne for at søge midler til naturprojekter fra 15. juni fonden og Den Danske Naturfond. 15. juni fondens projekter – hvordan prioriteres de? Else Mikkelsen, Sekretariatschef, 15. juni fonden  
Årets vinder af naturprisen  NN, Vinderen/Indstilleren af årets naturpris  
Fokus for Den Danske Naturfonds projekter Louise Imer Nabe-Nielsen, Biolog, Den Danske Naturfond  
Bioøkonomi En ny analyse viser, hvor meget majs, korn eller raps der skal omlægges til bioraffineringsafgrøder, for at opfylde de resterende krav i Vandplanerne i oplande til Limfjorden, hvor målet er vanskeligt at opnå med traditionelle virkemidler. Det kan kræve betydelige ændringer, men hvis bare økonomien i bioraffineringen er god, er det næppe et større problem. Nye afgrøder i Limfjordsoplandet kan opfylde vandplanerne Uffe Jørgensen, Seniorforsker, AU  
Grøn Bioraffinering – fra miljøudfordring til forretningseventyr Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef, SEGES  
Korn og
bælgsæd 
2018 var et meget udfordrende år, hvor den voldsomme tørke gik hårdt udover mange marker med hestebønner. I projekt ”Plus 20.000 ha hestebønner” blev indsamlet dyrkningsoplysninger fra 20-40 hestebønnemarker. De viser klart nogle af udfordringerne. Samtidig med at udbyttet skuffer mange steder, så viser nye forsøg med fodring af kvæg spændende resultater. Økonomien i hestebønnedyrkning i 2018 Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES  
Hestebønner til kvæg  Betina Amdisen Røyen, Seniorkonsulent, SEGES  
Plante-
økonomi
Hvordan er økonomien på den enkelte afgrøde og den enkelte mark? Viden om den enkelte marks rentabilitet og performance er en forudsætning for at kunne træffe kvalificerede beslutninger omkring din markdrift. Det kræver vedholdenhed og nysgerrighed, men hvad er alternativet? En urentabel driftsgren? Sådan beregnes fremstillingsprisen pr. mark og pr. afgrøde Thomas Sandal Hansen, Virksomhedsrådgiver, LandboThy  
Økonomi på mark- og afgrødeniveau - et praktisk eksempel Heine Kjeldgaard, Landmand  
Miljø Der har været en livlig debat om landbrugspakken og marginaludvaskningen. Samtidig kommer der en ny N-les model. Denne session belyser marginaludvaskningen og ser på de nyeste forskningsresultater og målinger af marginaludvaskningsforsøg. Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Seniorforsker, AU  
Resultater af marginaludvaskningsforsøg Kristoffer Piil, Konsulent, SEGES  
Planteværns-
midler
Der er øget fokus på landbrugets anvendelse af triazoler, da de mistænkes for at være en medvirkende årsag til antibiotikaresistens hos humane Aspergillus-svampe. Triazoler er den vigtigste gruppe af fungicider i korn. Et eventuelt forbud mod triazoler vil derfor kunne have alvorlige følger for landmændenes mulighed for at bekæmpe tabsvoldende sygdomme som septoria. Antibiotikaresistens hos Aspergillus fumigatus – omfang og link til landbrugets anvendelse af triazoler Maiken Cavling Arendrup,
Professor, Overlæge, Statens
Seruminstitut/Rigshospitalet
 
Triazoler i landbruget – hvad betyder de for landbruget? Lise Nistrup Jørgensen, Seniorforsker, AU Sammendrag 
Digitalt
jordbrug
Dronebilleder har stået lidt i baggrunden efter de gratis satellitbilleder kom på banen i 2016. De har dog en række nyttige anvendelsesmuligheder til meget præcist at følge afgrødens udvikling gennem vækstsæsonen. Gødningssprederne har også stået i baggrunden, men det er vigtigt at præcisionen følger med over i gødningssprederen, hvis man skal opnå merudbytte og miljøgevinster. Future Cropping - dronebilleder give vigtige information i hele vækstsæsonen Jesper Rasmussen, Lektor, KU  
Så præcis er teknikken på gødningsspredere Krister Person, Seniorspecialist, Teknologisk Institut  
Efterafgrøder  Satellitter kan måle kvælstofoptagelsen i efterafgrøder i løbet af efteråret. På baggrund af satellitmålingerne kan eftervirkningen via modelberegninger bestemmes i gødningsplanlægningsprogrammet Mark-Online, og helt uden at landmanden indtaster ekstra data.2. indlæg er på engelsk. Fastsættelse af gødningsværdi af efterafgrøder på baggrund af satellitmålinger Leif Knudsen, Chefkonsulent, SEGES  
Predicting mineralisation and leaching from catch crops Iris Vogeler, Seniorforsker, AU  
Natur Sessionen afliver nogle af myterne omkring naturtiltag og tager et kig på det, der kan lade sig gøre og hvor der kan være behov for hensyn til særligt beskyttede arter.Mange landmænd er bange for at lave naturtiltag af frygt for afledte effekter for deres produktion. Flere regelsæt vikler sig ind i hinanden, og man kan nemt miste overblikket. Særligt beskyttede arter – hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Hans Erik Svart, specialkonsulent, Miljøstyrelsen  
Giver det anledning til bekymring at sikre gode levesteder for særligt beskyttede arter? Winnie Brøndum, Specialkonsulent, SEGES  
Vanding og
dræning
Jordbundsforholdene afgør, hvordan et areal bedst drænes. Hør om erfaringer med dræning af vanskelige arealer med flydesand, okker og kompakt jord samt om anvendelse af alternative drænmetoder som planering af marker og dybdepløjning for at bryde vandstandsende lag. Kendskab til jorden i dybden er afgørende for valg af drænmetode, rørtype og design af drænsystemet. De svære drænopgaver – flydesand, okker og kompakt jord Kjeld Morel, Statsautoriseret grundforbedringskonsulent  
Planering af marker giver bedre vandafledning  Stinna Susgaard Filsø, Konsulent, SEGES   
Dybdepløjning kombineret med traditionel dræning Morten Kjærgaard, Landbrugschef, Overgaard Gods  
Korn og
bælgsæd
Valg af strategi, middel og dosis er afgørende for at sikre en effektiv bekæmpelse af ukrudt. Strategierne skal tage hensyn til økonomi, kvalitet og langsigtede konsekvenser som eksempelvis resistensudvikling. Et beslutningsstøtteværktøj kan vise konsekvenser af dyrkningsstrategien over en længere årrække, både med hensyn til mængden af græsukrudt og økonomi. Ukrudtsbekæmpelse i korn - resultater af forsøg fra ind- og udland Jens Erik Jensen, Landskonsulent, SEGES  
Undgå opformering af græsukrudt Mette Sønderskov, Akademisk medarbejder, AU Sammendrag 
Planteøkonomi Anvendelsen af teknologier til præcisionslandbrug er i fremgang, og der er store økonomiske potentialer for visse landbrug, mens der er relativt beskedne økonomiske potentialer for andre. Sessionen præsenterer vurderinger af spændet i det økonomiske potentiale, og erfaringer fra et aktuelt projekt med præcisionslandbrug, som er søsat af Landbrugsstyrelsen. Spændet i det økonomiske potentiale ved præcisionslandbrug Søren Marcus Pedersen, Lektor, IFRO  
Vores erfaringer med præcisionslandbrug og brug af data Michael Stensgaard Toft, Planteavlskonsulent, Patriotisk Selskab  
Miljø Et loft på fosfortilførslen til landbrugsjord skal sikre miljøtilstanden i søer. Men hvilke kilder er der til fosfor, hvordan er udpegningen foretaget, og vil en lavere P-tilførsel til marken forbedre tilstanden i søer mv.? Fosforlofter og målrettet reduktion af fosfortabet NN, Miljø og Fødevareministeriet  
Kortlægning af kilder til fosfortab fra det åbne land Hans Estrup Andersen, Seniorforsker, AU  
Planteværns-
midler
Der er stigende fokus på pesticiders skæbne i miljøet og deres forekomst i afgrøder og vandmiljøet. Fund af rester af prosulfocarb i økologiske æbler og nye nedbrydningsprodukter af pesticider i grundvandsprøver er eksempler, som har resulteret i overskrifter i nyhedsmedierne. Fordampning af prosulfocarb under markforhold Peter Borgen Sørensen, Seniorforsker, AU Sammendrag 
Desphenyl-chloridazon, 1, 2, 4–triazol og dimethylsulfamid er nye stoffer fundet i grundvandet i de senere år. Hvad er status? Mette Hyldebrandt-Larsen, Kontorchef, Miljøstyrelsen  
Digitalt
jordbrug
I Miljøstyrelsens ”Partnerskab for Præcisionssprøjtning” er der igangsat en række udviklings- og demonstrationsprojekter med det formål at finde nye løsninger til positionsbestemt sprøjtning. Der kan hentes meget ved at variere sprøjtningen, men det skal afvejes med, hvor mange detaljer man kan skaffe eller har råd til at skaffe. Partnerskabet præcisionssprøjtning Anita Fjelsted, Specialkonsulent, Miljøstyrelsen  
Kombinerede ”on/off” og graduerede tildelingskort for positionsbestemt plantebeskyttelse Rita Hørfarter, Konsulent, SEGES  
Efterafgrøder  Efter høst af korn kan det være vanskeligt at få efterafgrøden sået rettidigt. Dette gælder ikke mindst med de øgede arealkrav til efterafgrøder. Udvikling i løbet af efteråret er i høj grad bestemt af, hvor tidlig afgrøden kan etableres, samt af vejrforholdene i efteråret. Der arbejdes pt. på realisering af fleksibilitet i lovgivningen. Såtidspunkt for efterafgrøder Jørn Nygaard Sørensen, Seniorforsker, AU  
Sikring af fleksibilitet i såtidspunkter i forhold til lovgivningen Charlotte Bruun Petersen, Fuldmægtig, Landbrugsstyrelsen  
Natur Store sammenhængende naturområder er afgørende for at nå naturmålene, men de små og mere sårbare områder spiller også en vigtig rolle på nationalt plan. Kom, hør og diskutér, hvad man som lodsejer kan gøre for naturen, hvorfor det er så vigtigt, at passe på det vi har. Hør også hvordan man laver ny natur på en intelligent måde. Erfaringer med at skabe god natur på tidligere omdriftsjord Indledning og ordstyrer af debatten: Henrik Bertelsen, Landmand, Vejen  
Fra omdriftsjord til artsrig natur Peder Størup, Lodsejer og professionel naturforvalter, naturbeskyttelse.dk  
 Raps  Vinterrapsen kan angribes af flere forskellige skadedyr. Der er muligheder for at håndtere og begrænse angrebene kemisk. Men tænk lige på, at eksempelvis snyltehvepse kan spille en væsentlig rolle ved kontrollen af skadedyrene. Bekæmpelse af skadedyr og risiko for resistens Ghita Cordsen Nielsen, Landskonsulent, SEGES  
Sådan kan rapsdyrkere støtte og udnytte snyltehvepse i dyrkningen Vibeke Langer, Lektor, KU  
Korn og
bælgsæd     
Der er et stort udvalg af vinterhvedesorter på det danske marked. De adskiller sig betydeligt i en række specifikke sortsegenskaber, der har betydning for dyrkningen af de enkelte sorter. For nylig er rodvæksten af de enkelte vinterhvedesorter undersøgt på Københavns Universitet, hvilket især i lyset af sidste års tørke har givet spændende resultater. Specifikke sortsegenskaber af vinterhvedesorter med betydning for dyrkningen Lars Bonde Eriksen, Landskonsulent, SEGES  
Rodvækst og tørketolerance i sorter af vinterhvede Simon Fiil Svane, Ph.d. stipendiat, KU  
Plante-
økonomi
Jordprisens udvikling har afgørende indflydelse på mange planteavleres formue. Jordprisen formes bl.a. af ændringer i rammevilkår. Hør eksempler på vurderinger af rammevilkårs påvirkning af jordprisen. Ændrede forventninger påvirker også jordpriserne. Derfor er det også afgørende, hvad nuværende og kommende jordejere har af forventninger til rammevilkårene givet af EU. Jordpriser, ændrede rammevilkår og tillæg på betalingsrettigheder Jakob Vesterlund Olsen, Forsker, IFRO  
Den nye CAP-reform og Brexits effekt på jordpriserne Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer  
Miljø Under den seneste kortlægning blev usikkerheden på den beregnede retention indenfor et ID15-opland estimeret til 19%. Feltundersøgelser samt udvikling af nye metoder for oplandsskala modellering bidrager til en forbedret forståelse og beskrivelse af nitrattransport og -omsætning på ID15-skala. I et projekt undersøges om nye geofysiske metoder kan forbedre kortlægningen. Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Anker L. Højbjerg, Seniorforsker, GEUS  
Sådan bidrager nye geofysiske metoder til forbedret retentionskortlægning Esben Auken, Professor, AU  
Jord Jordens kulstofindhold er faldende – og især på lerjord. Dette giver dårligere jordstruktur og jordfunktion. Hør om grænseværdier for kulstofindholdet i jord for at sikre god funktion af jorden. Der beskrives også praktiske dyrkningsmetoder til at øge kulstofindholdet, og hvad de betyder for udbyttepotentialet. Betydning af kulstofindhold for jordens funktion Johannes Lund Jensen, PhD studerende, AU  Sammendrag 
Virkemidler til at øge jordens kulstoflager og betydningen for udbyttet Sander Bruun, Lektor, KU  
Digitalt
jordbrug
Præcisionslandbrug har i de seneste årtier været fokuseret på positionsbestemt sprøjtning og gødskning, men nu kan nye sensorer og computere også gøre jordbearbejdningen mere præcis. Jordbearbejdning har stor indflydelse på risikoen for udvaskning af pesticider, og en mere præcis behandling åbner nye perspektiver. Udvaskningsrisiko af pesticider med forskellig jordbearbejdning Carsten Tilbæk Petersen, Lektor, KU  
Stedspecifik jordbearbejdningsintensitet  Søren Kirkegaard Nielsen, R&D specialist, AGROINTELLI   
Efterafgrøder For at opfylde kravene til MFO-efterafgrøder skal der anvendes blandinger. Opskriften på veletablerede efterafgrødeblandinger afhænger i høj grad af jordtypen og geografisk beliggenhed. To konsulenter giver deres bud på håndtering af MFO-efterafgrøder. Sådan anvender du efterafgrødeblandinger på lerjord Erik Sandal, Chefkonsulent, LMO  
Sådan anvender du efterafgrødeblandinger på sandjord Søren Søndergaard, Planterådgiver, Vestjysk Sammendrag 
Vanding og
dræning
Hør om fordele og ulemper med center pivot og parallel-vandingsanlæg, der kan vande præcist og kræver mindre arbejde. Center pivot og parallelvanding gør det lettere at vande flere gange med mindre vand og bør overvejes før investering i markvanding. Svensk landmand, der dyrker kartofler, roer, majs og korn, fortæller om sine erfaringer med vanding med center pivot. Mine erfaringer med center pivot markvanding Nicklas Göransson, Landmand, Sverige  
Center pivot eller parallelvander – er det noget for mig Gunnar Schmidt, Energi- og teknikrådgiver, Byggeri & Teknik I/S  
Raps  Neonicotinoids for arable farming is banned in EU. Denmark had a dispensation for seed treatment of winter oil seed rape for sowing in the autumn of 2016 and 2017, but not for the autumn of 2018, and probably not in the future. Therefore, we must focus on how to keep the level and risk of resistance in cabbage stem flea beetles and aphids at the lowest possible level, and at the same time work to implement alternative ways to control these insect pests. Sessionen afholdes på engelsk. Control of the cabbage flee beetle and peach-potato aphids in the UK: development of insecticide resistance and alternative methods to control these pests Stephen Foster, Senior Research Scientist, Rothamsted, U.K.  
Agro-
biologi
Arvematerialet, DNA er et helt unikt ”værktøj”. Det er så specifikt, at det kan bruges til at identificere de organismer, der er til stede i jord, fødevarer mv. DNA kan også spontant ændre sig (mutere), og disse ændringer er basis for udvikling af nye egenskaber hos planter. I naturens evolution sker dette langsomt, men med et forædlingsværktøj kan processen fremskyndes. DNA som værktøj til at bestemme mikroorganismer i jorden Lars Hestbjerg Hansen, Professor, AU  
Med præcisionsforædling kan man få nye specifikke egenskaber Michael Palmgren, Professor, KU  
Plante-
økonomi
En opstilling over økonomien i markbruget indeholder en række mellemtotaler. Der gives en gennemgang af de typiske mellemtotaler, og hvilke du skal fokusere på i de forskellige beslutningssituationer, med henblik på at optimere din økonomi. Vigtigheden af at sætte fokus på maskinomkostningerne illustreres også med eksempler på hel/delvis udlicitering af markdrift på kvægbrug. Økonomi med fokus på indtjening fremfor traditionelle produktivitetsmål Kirsten Larsen, Planteavlskonsulent, Centrovice Sammendrag 
Få overblik, sæt fokus på og reducér dine maskinomkostninger Jens Peter Rasmussen, Planteavls- og økologikonsulent, LMO  
Miljø Målrettet regulering implementeres i 2019-2021, hvor reduktionskravet er 3 gange så højt i 2021 som i 2019. Hør hvilke virkemidler der kommer i spil for at nå målene, og hvordan den nødvendige effekt kan nås i områder med både målrettede og kollektive virkemidler - for eksempel med mere græsdyrkning i oplande med store miljøkrav. Mulige virkemidler for at nå miljømålene og mulige støttesatser i 2019-2021 Jens Erik Ørum, Seniorrådgiver, KU  
Mere græs som løsning på miljøkravene? Omkostninger og gevinster ved bl.a. Limfjorden Tommy Dalgaard, Professor, AU  
Jord    Undervurderer vi behovet for kalkning til opnåelse af bedre jordstruktur og dermed mere sikker afgrødeetablering, når vi kun fokuserer på Rt og pH? Hvor meget og hvor tit? Effekten af kalkning på aggregatstabilitet, såbed, næringsstofoptagelse, udbytte mv. Jens Blomquist, Doktorand, Sveriges LandbrugsUniversitet  
Digitalt
jordbrug
Landbrugsstyrelsen har igangsat en pilotprojektordning med 20 landmænd. De skal være med til at udvikle præcisionslandbrug som en dyrkningsform, der på sigt kan give en positiv miljøeffekt og blive et virkemiddel i den målrettede regulering. Sessionen sætter fokus på de første erfaringer fra pilotordningen. Erfaringer med Landbrugsstyrelsens ordning omkring præcisionsjordbrug Jakob Møgelvang, Konsulent, Landbrugsstyrelsen  
Mine erfaringer med ordningen Kasper Thing Andreasen, Landmand, Damsgården  
Efterafgrøder Efterårsbevoksningen er afgørende for udvaskningen og Aarhus Universitet har nye resultater med udvaskning i efterafgrøder og ved tidlig såning af vintersæd. Ændringer i sædskiftet kan medføre praktiske og økonomiske udfordringer. Efterårsbevoksningens betydning for udvaskningen Ingrid Kaag Thomsen, Seniorforsker, AU  
Praktiske og økonomiske udfordringer ved efterafgrøder og alternativer Marianne Haugaard-Christensen, Seniorkonsulent, SEGES  
Vanding og
dræning
Der er foretaget nye beregninger af det potentielle merudbytte for markvanding i forskellige områder af landet og set over en længere årrække. Etablering af markvanding er en stor investering, der efterfølgende kræver en stor ekstra arbejdsindsats på bedriften. Hør et bud på, hvor og hvornår det kan betale sig at investere i markvanding. Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark Mathias N. Andersen, professor, AU  
Økonomi i etablering af markvanding Søren Kolind Hvid, Landskonsulent, SEGES  
Raps  Der er mange muligheder for at styre udviklingen af vinterraps i efteråret. Der skal sikres en passende kraftig udvikling, samtidig med at den ikke må begynde at strække sig før vinteren. Her er der gode muligheder men også store udfordringer i at arbejde med sort, plantetal, kvælstofstrategi og evt. vækstregulering. Kvælstof til vinterraps om efteråret Torkild Birkmose, Landskonsulent, SEGES Sammendrag 
Vækstregulering af vinterraps i efteråret er ikke en rutinebehandling Marian Damsgaard Thorsted, Specialkonsulent, SEGES Sammendrag 
Agrobiologi Biologisk bekæmpelse er et lovende alternativ til pesticider, og forskningen kommer tættere på at forstå, hvordan forskellige former for biologisk bekæmpelse kan spille sammen. Seneste eksempel er i forhold til, hvordan en effektiv insektdræbende svamp påvirker naturlige og kommercielle nytteinsekter. Insekter – til forebyggelse og bekæmpelse Lene Sigsgaard, Lektor, KU  
Mikroorganismer – til forebyggelse og bekæmpelse Jørgen Eilenberg, Professor, KU  
Kryds &
Tværs
I USA og flere vestlige lande dropper en del unge kødet, og generelt spiser befolkningerne mindre kød. Sundhedsmyndighederne mener, at danskerne skal ned på halvdelen af forbruget i dag. Klimadagsordenen siger også, at vi skal skære ned på kødet. Hvordan forbereder planteavleren sig på fremtiden? Hvilken udvikling ser vi i Danmark og på vores markeder? Er kød på vej i skammekrogen? Birthe Linddal Jeppesen, sociolog og fremtidsforsker  
Miljø PICO-session. Målinger er vigtige; men en emissionsbaseret regulering skal også kunne fungere uden målinger. Samtidige målinger af N i jord, dræn og vandløb giver et billede af N-transporten fra mark til fjord i tre meget forskellige oplande. En emissionsbaseret og målrettet regulering skal bygge på viden om N-tab, N-transportveje og N-retention. 4 korte indlæg med efterfølgende tæt dialog og diskussioner belyser emnet. N-min i jorden om efteråret og N-udvaskning fra rodzonen Christen D. Børgesen, Seniorforsker, AU  
N-tab via dræn sammenholdt med N-min i jorden Bo Vangsø Iversen, Lektor, AU  
Målte kvælstoftab fra dyrkede arealer til vandløb i 3 oplande Sofie W. Van´t Veen, Videnskabelig Assistent, AU Sammendrag 
Lokale målinger og kvælstofregulering Søren Kolind Hvid, Landskonsulent, SEGES  
Jord Præsentation af forskellige testmetoder hvordan de anvendes og hvordan resultaterne tolkes. Metoder som: penetrometer/-logger, spadetest, syltetøjsglas, aggregatstabilitet mv. Hvordan kan forskellige metoder til vurdering af jorden bruges i rådgivningen, og hvad viser resultaterne fra de fire demoejendomme i projekt ”Sund Jord”. Simple metoder til vurdering af jord - ”hurtigt, nemt og billigt” Lars Munkholm, Seniorforsker, AU  
Hvordan ændres jorden ved forskellige dyrkningssystemer? Erik Sandal, Chefkonsulent, LMO  
Digitalt
jordbrug
The agriculture sector has started using satellite images from Sentinel II to map the spatial variation of crop biomass within fields and to vary fertilizer and pesticides due to this variation. Another type of satellite images is the Sentinel I radar images. According to latest research, these images can be used to recognize crops, measure canopy height, inflorescence emergence and flowering.The session will be held in English. Use of the Sentinel-1 and -2 satellites for crop type mapping, actual biomass, leaf area index and yield estimations in Germany Holger Lilienthal, Dr., Julius Kühn-Institut, Germany  
Kryds &
Tværs
Den biologiske mangfoldighed er det fundamentale grundlag for vores nuværende højproduktive jordbrugssektor. Via internationale aftaler er vi forpligtede til at bevare gamle sorter og kloner. Men hvad kan de bruges til? Hvad er værdien af genetisk mangfoldighed i jordbruget? Birte Boelt, Seniorforsker, AU  
De gamle kartoffel-gener bevares og anvendes i Peru Lars Bødker, Landskonsulent, SEGES  
Vanding og
dræning
Der er behov for enkle metoder til bestemmelse af en marks afvandingstilstand. Dårlig afvanding giver ringere gødningsudnyttelse og udbyttenedgang - ofte uden synlige symptomer på afgrøden. Her belyses mulighederne for at kortlægge afvandingstilstand baseret på temperaturmåling fra drone om foråret. Kortlægning af overfladetemperatur med drone Jesper Svensgaard, Ph.d. stipendiat, KU  
Bestemmelse af afvandingstilstand ud fra temperaturmålinger Kasper Jakob Steensgaard
Jensen, Ph.d. studerende, KU
 
Raps    Dyrkning af vinterraps er oftere baseret på en meget stor indsats under dyrkningen. Hør først en kort status på de økonomiske resultater af dyrkningen i 2018. Derefter et oplæg til diskussion af, hvordan vi sikrer det højeste dækningsbidrag i vinterraps i fremtiden. Sessionen afsluttes med en fælles diskussion af muligheder og udfordringer i fremtiden. I pausen før sessionen har DU mulighed for evt. at aflevere 1 PowerPoint-slide til den fælles diskussion. De økonomiske resultater for 35 vinterrapsmarker i 2018 Ove Lund, Seniorkonsulent, SEGES  
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe  Peter M. Hvid, Planteavlskonsulent,Djursland Landboforening   
Hvordan mener du, vi kommer videre? Fælles diskussion i salen  

 

Sidst bekræftet: 12-11-2018 Oprettet: 12-11-2018 Revideret: 12-11-2018

Forfatter

PlanteInnovation
Specialkonsulent, Information

Henrik Buus

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation