Feedback Form

  

Oprettet: 20-11-2017

Plantekongres 2018 viser vej til sikre udbytter og smartere produktion

Kongressen rummer 91 sessioner og har fokus på både de højaktuelle og mere langsigtede løsninger. Landmænd, rådgivere, studerende og alle andre, som holder af planter, miljøet og naturen kan glæde sig til den 16.-17. januar 2018 i Herning.

Programmet rummer stort set alt, hvad der er nyt og hot om dansk planteproduktion, miljø og natur. Vi har inviteret 173 eksperter og landmænd, heraf 10 fra udlandet, som vil præsentere ny viden og fortælle om nye veje at gå. 

Høje udbytter er altid et populært emne, men efter en meget besværlig høst med dybe spor efter maskinerne, flytter fokus sig også mod en mere sikker dyrkning. Klimaforandringerne vil kun øge problemerne med våde marker fremover. Derfor byder plantekongressen på den nyeste viden om blandt andet dræning, jordpakning, jordbearbejdning og prisen for at skifte til et andet dyrkningssystem.

Præcisionsjordbruget på vej

Smart planteproduktion eller det digitale jordbrug handler om at bruge den nyeste teknologi, digitale data, satellitter, droner og sensorer til at gøre det nemmere at være landmand, minimere omkostningerne og passe på miljøet. Der er mange tegn på, at præcisionsjordbrug virkelig rykker nu. Hør, hvor langt dansk landbrug er, lyt til inspiration fra USA, og dan dig en mening om adgangen til dine data og myndighedernes muligheder for at bruge de nye teknologier til kontrol.

Kongressens miljøsessioner har fokus på den målrettede regulering, som bliver taget under kritisk og konstruktiv behandling. Få den nyeste viden om de kollektive virkemidler, som er aktuelle her og nu og hør, hvordan du får succes med naturpleje.

Mød også manden, som har fået fremstillet en robot i sit eget billede, hør Hjerne-Madsen og lyt til indlæg om tillid og respekt. Med 91 forskellige sessioner kan alle sammensætte et interessant personligt program.

Vi forventer ca. 2.000 deltagere – landmænd, rådgivere, firmakonsulenter, ansatte i kommunerne, ansatte i styrelser, forskere, studerende, landbrugselever og mange andre.

Læs mere på www.plantekongres.dk og tilmeld dig.

 

Sidst bekræftet: 20-11-2017 Oprettet: 20-11-2017 Revideret: 20-11-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent

Bodil Pedersen

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Plantekongres: Er de danske miljøregler de skrappeste?
Hør udenlandske forskeres vurdering af de beregninger, der er brugt til at opstille kravene i vandplanerne, og hør en ekspe...
08.12.17
Miljøet er i top på Plantekongres 2018
Interesserer du dig for kvælstof, vandområdeplaner, målrettet regulering, virkemidler, drikkevandsbeskyttelse og fosforregu...
29.11.17
Video: Marginaludvaskning målt med sugeceller
Nye forsøg med sugeceller og beregninger fra SEGES viser, at marginal-udvaskningen ligger på 15-20 procent for landet som g...
28.11.17
Ny hjemmeside om målrettede virkemidler og regulering
Den målrettede regulering af landbrugets produktion er kompliceret stof. Ambitionen for kvælstofindsats.dk er at give overb...
27.11.17
Udvaskning fra rodzonen er, ifølge ny rapport fra Aarhus Universitet, på samme niveau i dag som i år 1900.
Nye vurderinger fra Aarhus Universitet forventes at få betydning for, hvor stor udledningen af kvælstof må være for at nå e...
24.11.17