Planteavl 

Oprettet: 17-04-2007

Off-label godkendelse og vejledning i brug af Fighter 480 i hestebønne til frøavl

Off-labelmidler Markfrø Landscentret | Planteproduktion

Off-label godkendelse og vejledning i brug af Fighter 480 i hestebønne til frøavl

Vejledning for Fighter 480 i hestebønne til frøavl
Ukrudtsmiddel
"Må kun anvendes i hestebønne til frøavl"
"Halm og andre rester må ikke opfodres"

Advarsel
"Se Fighter 480 etiketten"

Brugsanvisningens doseringsanvisninger må ikke overskrides.

Brugsanvisning for Fighter 480 i hestebønne til frøavl
For at opnå den bedste ukrudtsbekæmpelse skal der sprøjtes på ukrudtets kimbladstadium. Sprøjtning i forbindelse med varmt vejr fremmer effekten.

Sprøjtetidspunkt
Efter fremspiring af hestebønne:
1,0 l Fighter 480 pr. ha, efter fremspiring på ukrudt i kimbladstadiet

Risiko for skade
For at tilpasse vejledningen til den enkelte sort og de lokale dyrkningsforhold bør den endelige vejledning for midlets anvendelse udarbejdes i samarbejde med den lokale konsulent og/eller det frøfirma, der er avlskontrakt med.

Bemærkning fra Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg
Danmarks JordbrugsForskning kan anbefale off-label anvendelse af Fighter 480 i hestebønne til frøavl efter ovenstående brugsanvisning.

Ansvar for off-label vejledning
Off-label godkendelse er en speciel godkendelse, som gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde, som ikke er nævnt på midlets etikette.

Off-label vejledning - eget ansvar
Der kan ikke garanteres for, at der ikke kan opstå skader på afgrøden eller være svigtende virkning af et kemisk bekæmpelsesmiddel, selv om off-label vejledningen følges. Da Landkontoret for Planteavl udarbejder og søger off-label godkendelse og vejledning på brugerens vegne, kan Landskontoret for Planteavl ikke gøres ansvarlig for skader eller svigtende virkning, der må opstå, hvor et kemisk bekæmpelsesmiddel er off-label godkendt og den tilknyttede off-label vejledning til afgrøden følges.

Vejledningen i brug af et kemisk bekæmpelsesmiddel, som er tilladt på baggrund af en off-label godkendelse, bygger på få forsøgsresultater og observationer. Alle situationer, hvorunder midlet må anvendes, er ikke afprøvet, og midlet er heller ikke afprøvet i alle sorter. Midlets effekt kendes primært fra andre afgrøder, og der kan derfor være forhold, som gør, at midlet ikke virker tilfredsstillende i den pågældende afgrøde.

Derfor kan der måske opstå skader eller svigtende virkning, når off-label vejledningen følges.

For at tilpasse vejledningen til den enkelte sort og de lokale dyrkningsforhold bør den

endelige vejledning for et middels anvendelse udarbejdes i samarbejde med det frøfirma, der er en avlskontrakt med.

Miljøstyrelsen har godkendt denne anvendelse og vejledning i henhold til Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler §5,
Miljøministerens bekendtgørelse nr. 722 af 12. september 1997.

 

Sidst bekræftet: 02-12-2019 Oprettet: 17-04-2007 Revideret: 17-04-2007

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Planteværn

Jens Erik Jensen

Planteværn


Af samme forfatter

Nye og ændrede godkendelser 2020
Se de væsentligste ændringer, som er sket efter udgivelsen af "Vejledning i Planteværn 2020" (deadline 1. december 2019).
02.04.20
Græsukrudt stortrives ved pløjefri dyrkning
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egne...
02.04.20
Ukrudt i majs
Forslag til strategi og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt i majs.
31.03.20
Sprøjtning i vintersæd med isåning af vårsæd
Forholdsregler ved sprøjtning af vintersæd, hvor der er isået vårsæd.
31.03.20
Se lejesædsrisiko i dine vinterhvede- og vinterrugmarker
I CropManager.dk kan du få et overblik over den beregnede risiko for lejesæd i dine vinterhvede- og vinterrugmarker. Det sk...
27.03.20