Feedback Form

Planteavl 

Oprettet: 17-04-2007

Off-label godkendelse og vejledning i brug af Fighter 480 i lupin til frøavl

Off-labelmidler Markfrø Landscentret | Planteproduktion

Off-label godkendelse og vejledning i brug af Fighter 480 i lupin til frøavl

Vejledning for Fighter 480 i lupin til frøavl
Ukrudtsmiddel
"Må kun anvendes i lupin til frøavl"
"Halm og andre rester må ikke opfodres"

Advarsel
"Se Fighter 480 etiketten"

Brugsanvisningens doseringsanvisninger må ikke overskrides.

Brugsanvisning for Fighter 480 i lupin til frøavl
For at opnå den bedste ukrudtsbekæmpelse skal der sprøjtes på ukrudtets kimbladstadium. Sprøjtning i forbindelse med varmt vejr fremmer effekten.

Sprøjtetidspunkt
Efter fremspiring af lupin
1,0 l Fighter 480 pr. ha, tidlig anvendelse når lupin er 3-5 cm høj.
eller
0,4 l Fighter 480 pr. ha på ukrudtets kimbladstadium og
0,5 l Fighter 480 pr. ha igen ca. 1 uge senere.

Risiko for skade
For at tilpasse vejledningen til den enkelte sort og de lokale dyrkningsforhold bør den endelige vejledning for midlets anvendelse udarbejdes i samarbejde med den lokale konsulent og/eller det frøfirma, der er avlskontrakt med.

Bemærkning fra Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg
Danmarks JordbrugsForskning kan anbefale off-label anvendelse af Fighter 480 i lupin til frøavl efter ovenstående brugsanvisning.

Ansvar for off-label vejledning
Off-label godkendelse er en speciel godkendelse, som gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde, som ikke er nævnt på midlets etikette.

Off-label vejledning - eget ansvar
Der kan ikke garanteres for, at der ikke kan opstå skader på afgrøden eller være svigtende virkning af et kemisk bekæmpelsesmiddel, selv om off-label vejledningen følges. Da Landkontoret for Planteavl udarbejder og søger off-label godkendelse og vejledning på brugerens vegne, kan Landskontoret for Planteavl ikke gøres ansvarlig for skader eller svigtende virkning, der må opstå, hvor et kemisk bekæmpelsesmiddel er off-label godkendt og den tilknyttede off-label vejledning til afgrøden følges.

Vejledningen i brug af et kemisk bekæmpelsesmiddel, som er tilladt på baggrund af en off-label godkendelse, bygger på få forsøgsresultater og observationer. Alle situationer, hvorunder midlet må anvendes, er ikke afprøvet, og midlet er heller ikke afprøvet i alle sorter. Midlets effekt kendes primært fra andre afgrøder, og der kan derfor være forhold, som gør, at midlet ikke virker tilfredsstillende i den pågældende afgrøde.
Derfor kan der måske opstå skader eller svigtende virkning, når off-label vejledningen følges.

For at tilpasse vejledningen til den enkelte sort og de lokale dyrkningsforhold bør den endelige vejledning for et middels anvendelse udarbejdes i samarbejde med det frøfirma, der er en avlskontrakt med.

 

Miljøstyrelsen har godkendt denne anvendelse og vejledning i henhold til Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler §5,
Miljøministerens bekendtgørelse nr. 722 af 12. september 1997.

Sidst bekræftet: 29-06-2018 Oprettet: 17-04-2007 Revideret: 17-04-2007

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Planteværn

Jens Erik Jensen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Nye og ændrede godkendelser 2018
Nedenstående liste indeholder nye og ændrede godkendelser til brug i landbrugsafgrøder, frilandsgrønsager, frugt og bær.
10.12.18
Opdatering vedr. demonstrationsforsøg i vinterhvede i Danmark
Gennem sommeren 2018 har forsøget lidt under tørken, som alle andre afgrøder. Den sparsomme mængde ukrudt, som spirede frem...
02.11.18
Ny video: Vejen til at få styr på agerrævehale
Demonstrationsforsøg hos Centrovice viser, at sædskifte og kulturtekniske tiltag er ganske effektive i kampen mod agerræveh...
26.10.18
Eftervirkning af ukrudtsmidler i vinterraps
Sommerens tørke har betydet, at ukrudtsmidler anvendt i forfrugten ikke i alle tilfælde er nedbrudt. I nogle vinterrapsmark...
14.09.18
Tidlig høst af majs - vær opmærksom på rodukrudt og Fusarium
Den tidlige majshøst giver bedre muligheder end normalt for bekæmpelse af rodukrudt. Vær opmærksom på risiko for Fusarium v...
07.09.18