Feedback Form

 2082

Oprettet: 23-02-2015

IPM-point som mål for integreret plantebeskyttelse

Benchmarking på bedrifter, som har modtaget rådgivning om IPM i 2012-2013, viser større bevågenhed over for IPM end på bedrifternes praksis.

Medlemslandene i EU skulle pr. 1. januar 2014 sørge for, at alle jordbrugere har adgang til viden og rådgivning om IPM, og bliver ’ansporet’ til at anvende metoder og tiltag, som ligger indenfor principperne for integreret plantebeskyttelse. I Danmark har rådgivning om af IPM været en del af Grøn Vækst og er nu en del af Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015.

I forbindelse med rådgivningen, som modtager støtte fra NaturErhverv, er det aftalt, at deltagerne måler IPM-point ved start og afslutning af to-årige rådgivningsforløb om IPM. SEGES (tidl. Videncentret for Landbrug) har i samspil med rådgivere og andre interessenter stået for udvikling af et IPM-pointsystem. IPM-pointsystemet er udformet som et spørgeskema i Excel, hvor landmanden svarer på en række konkrete spørgsmål, som belyser hans/hendes praksis og bevågenhed i forhold til IPM. Skemaet er opdelt efter de 8 IPM-principper, som hver især er tildelt et forskelligt antal mulige point. F.eks. er der forlods afsat 40 point ud af 100 til IPM-princippet om sædskifte og andre forebyggende tiltag. Efter udfyldelse får landmanden tildelt et pointtal mellem 0 og 100 for praksis og tilsvarende et pointtal for bevågenhed. Der er to sæt pointtal ud fra antagelsen om, at ændring af praksis på bedriften forudsætter, at der er en viden/bevågenhed til stede hos driftslederen, og at ændringer af praksis ofte er en proces, som løber over længere tid.

I det følgende præsenteres resultater fra skemaer, som er udfyldt i forbindelse med start af rådgivningsforløb i 2012 og ved afslutning i efteråret 2013, dvs. bedrifter, der har deltaget i projektets anden rådgivningsrunde. Resultaterne er analyseret i tre grupper af bedrifter

  • IPM-skemaet er udfyldt ved både start og afslutning
  • IPM-skemaet kun udfyldt ved start
  • IPM-skemaet kun udfyldt ved afslutning

I det følgende omtales kun resultater fra bedrifter, som har udfyldt skema ved både start og afslutning, idet hypotesen er, at forskellen i antal point afspejler, i hvilket omfang rådgivningen har ændret praksis og bevågenhed.

Praksis

Antal IPM-point for praksis er øget fra 62,3 til 63,9, dvs. 2,6 procent. Forskellen er ikke statistisk sikker. Figur 1 og 2 viser fordelingen af bedrifterne i forhold til antal IPM-point for praksis ved start og afslutning.


Figur 1. Fordeling af bedrifterne i forhold til opnået antal IPM-point for praksis ved start af rådgivningsforløb. 


Figur 2. Fordeling af bedrifterne i forhold til opnået antal IPM-point for praksis ved afslutning af rådgivningsforløb. 

Tabel 1 viser gennemsnitsscore i procent af maksimumsscoren inden for hvert af de 8 IPM-principper ved start og afslutning af rådgivningsforløbet. Princip nr. 1, som beskriver de forebyggende tiltag, er delt op i seks grupper 1a til 1f. Nederst er vist totalt gennemsnit for IPM-point for praksis. Bemærk, at princip nr. 5 med valg af de mindst belastende midler ikke er implementeret i IPM-pointskemaet endnu, da belastningstal ikke har været alment tilgængelig for landmændene. Derfor tildeles som standard fuld score i denne kategori.

Tabel 1. Gennemsnitsscore i procent af maksimumsscoren inden for hvert af de 8 IPM-principper ved start og afslutning af rådgivningsforløbet for 79 bedrifter.

IPM-princip i overskrift og nr. er reference til IPM-pointskemaet Gennemsnitsscore Procentvis ændring
Ved start Ved afslutning
1a Sundt, alsidigt sædskifte 13,8 13,4 -2,9
1b Hensigtsmæssige dyrkningsmetoder 2,9 3,3 14
1c Anvendelse af sund udsæd m.v. 4,7 4,6 -2,1
1d Gødskning m.v. 1,5 1,5 0
1e Forebyg spredning af ukrudt m.v. 1,0 1,3 30
1f Beskyt nytteorganismer 1,4 1,5 7,1
2 Anvendelse af varsling, prognoser 8,3 8,6 3,6
3 Skadetærskler, beslutningsstøttesystemer 5,5 6,0 9,1
4 Ikke-kemisk bekæmpelse 2,4 2 -17
5 Valg af mindst belastende midler 8,0 8,0 -
6 Tilpasset dosering, resistensforebyggelse 8,0 8,1 1,3
7 Roter virkemekanismer for pesticider 2,9 3,3 14
8 Opfølgning på indsatsen 1,8 2,4 33
IPM-point i alt for praksis 62,3 63,9 2,6

Bevågenhed

Antal IPM-point for bevågenhed er øget fra 56,7 til 64,3, dvs. 13,5 procent. Forskellen er statistisk sikker.

Fakta om undersøgelsen

497 bedrifter med i alt 107.777 ha har modtaget rådgivning om IPM i 2012-13. Ved start er udfyldt og indsamlet 208 skemaer, hvoraf 193 har kunnet anvendes til analyse. Ved afslutningen er indsamlet i alt 159 skemaer, hvoraf 148 har kunnet anvendes. I alt 89 bedrifter har udfyldt skemaet ved både start og afslutning, hvoraf 79 har kunnet indgå i analysen. Der er således modtaget 10 skemaer, som på grund af mangelfuld udfyldelse har måttet udelades af analysen. Bedrifter, som har besvaret skemaet ved både start og afslutning, har i alt godt 13.000 ha.

56 procent af deltagerne af IPM-rådgivning har udfyldt pointskemaet ved start eller afslutning, mens 18 procent har udfyldt skemaet ved både start og afslutning.

Svarprocent

Den vigtigste årsag til den lave svarprocent er formentlig, at pointskemaet er blevet langt mere omfattende end det var planlagt. Ved projektets start var ideen at udforme et kort og enkelt skema, som hurtigt kunne besvares. Derfor har der ikke været afsat ressourcer målrettet udfyldelsen af skemaerne. Det har været valgfrit for rådgivningscentrene, som har været ansvarlige for gennemførelse af rådgivningsforløbene, om landmanden selv skulle udfylde skemaet, eller det blev gjort sammen med rådgiveren som en del af rådgivningsforløbet.

Skemaets betydelige omfang forklarer formentlig også, at så forholdsvis mange, som har udfyldt skemaet ved start, ikke har udfyldt skemaet ved afslutningen. Den væsentligste årsag til at nogle skemaer måtte tages ud af analysen har været, at delen om bevågenhed ikke har været besvaret hele vejen igennem. En kommentar fra en deltager til en af rådgiverne har været, at han jo betalte rådgiveren med at hjælpe sig med at løse de opgaver, som spørgsmålene i bevågenhedsdelen handler om, og derfor ikke kunne se, hvorfor han skulle igennem denne eksamination.

En tilsvarende analyse er planlagt for de godt 200 bedrifter, som modtager IPM-rådgivning i 2014-15. Med henblik på at øge svarprocenten i rådgivningsrunden 2014-15 er udfyldelsen af skemaet lagt ind som en del at introduktionen til IPM, og det er henstillet til rådgiverne, at det er rådgiver og landmand, der sammen udfylder skemaet.

Det kan nævnes, at der har været vist en betydelig interesse fra udlandet for skemaet, og at det er oversat til (mindst) engelsk og tysk. Bemærkningerne udefra har også været, at det er et ganske omfattende skema. I UK og Sverige har man hver især valgt at udarbejde et pointskema på ganske få sider, hvilket så betyder, at der kun er fokus på de overordnede retningslinjer for IPM.

Usikkerheder

Flere rådgivere har tilkendegivet, at landmændene gerne vil diskuterer emnerne undervejs i gennemgangen af pointskemaet. Samtidig er dette netop et af målene med skemaet, at gennemgangen giver landmanden en introduktion til IPM. Dette udgør en risiko for at påvirke svarene. En anden kilde til usikkerhed er, at det for mange spørgsmål om praksis gælder, at det er oplagt, hvilken praksis, der vil give flest point. Det kan derfor ikke udelukkes, at man vil vurdere sin praksis til at være lidt bedre end den i virkeligheden er. Pointsummerne ligger som det har været forventet med de erfaringer vi har indhentet under pilotfasen, hvor skemaet blev udviklet.

Diskussion

Opdelingen af IPM-pointskemaet i en del rettet mod praksis og en del rettet mod bevågenhed blev besluttet i forventning om, at ændringer af praksis vil tage en vis tid, mens ændring af bevågenhed hurtigt vil kunne registreres. Resultaterne bekræfter denne antagelse. Erfaringer fra et demonstrationsprojekt i 2006-2007 viste, at fordelagtige sædskifteændringer først blev gennemført efter den toårige projektperiode. Årsagen var, at ændringerne havde en række virkninger på foderforsyning, arbejdsprofil mv., som først måtte analyseres og overvejes. Mange af rådgiverne har erfaret, at en del af deltagerne i IPM-rådgivningen, som ikke tidligere har haft tæt kontakt til planteavlsrådgivningen, har ønsket at fortsætte med at købe rådgivning efter at IPM-rådgivningen er afsluttet. Dette kan indikere, at disse bedrifter ser muligheder for fortsat at kunne forbedre praksis.

Analysen af parvise skemaer, dvs. bedrifter, som har udfyldt skemaet både ved start og afslutning, giver en robust analyse. Der er derfor grund til at antage, at analysen giver et repræsentativt billede af effekten af IPM-rådgivningen.

Resultaterne er brugt til at udpege emner for kampagner om IPM, f.eks. sprøjteteknik (beskyttelse af nytteorganismer uden for markfladen), hygiejne (forebygge spredning), og kampagne for sprøjtevinduer og før-høst-besøg (opfølgning af indsatsen).

Konklusion

IPM-pointskemaet har for mange rådgivere fungeret godt som et værktøj til at give de deltagende landmænd en introduktion til IPM. Skemaet har på grund af sit omfang ført til en lav svarprocent. En parvis analyse af skemaerne giver dog mulighed for at opnå ret sikre resultater. Der har som forventet været betydelig større effekt af rådgivningen på bevågenheden over for IPM, end der har været på bedrifternes praksis. Det forventes, at den øgede bevågenhed også efter rådgivningsforløbet vil give anledning til ændringer på mange af bedrifterne.

Bilag

IPM-pointskemaet er beskrevet i artiklen ’Hvor tæt er du på IPM?’. Fra linket i denne artikel kan IPM-skemaet downloades. Skemaet er også tilgængeligt på dansk og engelsk på IPM-hjemmesiden www.dansk-ipm.dk.

I artiklen ‘Er landmændene IPM-klar? ’ er analyse af 394 skemaer indsamlet i første runde af IPM-rådgivningen fra 2010-2011 og skemaer indsamlet ved start af anden runde i 2012 omtalt.

 

Sidst bekræftet: 09-02-2018 Oprettet: 23-02-2015 Revideret: 23-02-2015

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Planteværn

Poul Henning Petersen

Planteværnsteam


Af samme forfatter

Sprøjte- og doseringsvinduer i marken
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egn...
27.11.19
Giv såbedet karakter
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egn...
27.11.19
Begræns spredning af ukrudt
Hvordan du forebygger spredning af ukrudtsfrø. Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige...
27.11.19
Hvornår skal jeg hyre maskinstationen?
Brug rigeligt vand ved svampebekæmpelse Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at...
27.11.19
Sprøjtefri BNBO - notat om fastsættelse af erstatning
Hvordan kan der beregnes fuld erstatning ved pålæg om pesticidfri boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. Det giver et notat...
21.11.19