Feedback Form

  

Oprettet: 11-07-2019

Kortlægning af ukrudt med WeedMaps-kameraet

I efteråret 2018 blev kortlægning af ukrudt med WeedMaps-kameraet testet i to rapsmarker. Kortlægningen beskrev overordnet ukrudtsbestandene fint.

SEGES har i efteråret 2018 med støtte fra Miljøstyrelsens Partnerskab for Præcisionssprøjtning (PPS) gennemført en test af kortlægning af ukrudtbestandene i to vinterrapsmarker. Til kortlægningen blev det kommercielt tilgængelige kamera WeedMaps anvendt. Kortlægningen blev gennemført af firmaet AgroIntelli, som også har udviklet kameraet. Efter kortlægningen blev denne testet ved manuelt at inspicere marken og vurdere ukrudtsmængden, og de observerede ukrudtsmængder blev sammenholdt med resultater udlæst af kameraet.

Resultaterne fra kortlægningen viste, at man overordnet får et godt indtryk af variationen i ukrudtsbestanden henover marken. Men da præcisionen ved kortlægningen er baseret på den indbyggede GPS i den tablet-computer, som styrer kameraet, kan man ikke umiddelbart fremstille et præcist tildelingskort for en herbicid-sprøjtning på grundlag af kortlægningen.

Der er udarbejdet en rapport, som i detaljer beskriver fremgangsmåde og resultater af testen. Rapporten vil også være tilgængelig fra partnerskabets hjemmeside.

Sidst bekræftet: 11-07-2019 Oprettet: 11-07-2019 Revideret: 11-07-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Jens Erik Jensen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Pas på afdrift af jordmidler - især produlfocarb-midler
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egne...
12.07.19
Interviewundersøgelse om integreret ukrudtsbekæmpelse
Der er gennemført en interviewundersøgelse blandt landmænd og eksperter (f.eks. konsulenter) med henblik på at undersøge de...
10.07.19
Kig efter græsukrudt i vintersædsmarkerne nu
Netop nu er det let at spotte græsukrudt i vintersæden ved en før-høst gennemgang. Det er vigtigt at kende sit græsukrudt, ...
03.07.19
Nye og ændrede godkendelser 2019
Se de væsentligste ændringer, som er sket efter udgivelsen af "Vejledning i Planteværn 2019" (deadline 1. december 2018).
01.07.19
Bekæmpelse af kvik og rodukrudt med glyphosat før høst
Kvikbekæmpelse med glyphosat før høst er en effektiv metode til at bekæmpe kvik i foderafgrøder. Hvis tidsler og andre rodu...
27.06.19

Læs også