Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 08-11-2013

 1079

Oprettet: 08-11-2012

Tilfreds med at bruge feromonforvirring i frugtplantagen

IPM-demonstrationsvært Niels Mortensen, Vejstrup har i 2012 sat feromonforvirring mod viklere ud i plantagen, og han har mod på at fortsætte. Han har netop købt en ny tågesprøjte, som han ser frem til at tage i brug.

Niels vil hænge feromonforvirring i plantagen igen i 2013.

I foråret bandt Niels Mortensen små ”tråde” med feromonforvirring mod viklere op i plantagen. Arbejdsmæssigt var det et stort arbejde, men han har ikke fortrudt. 

- Jeg synes faktisk, det har været nemt. Når det først er sat op, hænger det der jo bare, og jeg slipper for at holde så skarpt øje med angreb. Jeg havde håbet at kunne slippe for at sprøjte mod æbleviklere i år, men Maya, min konsulent, havde sagt, at det var urealistisk, fordi vi havde angreb sidste år, så der er stort smittetryk i plantagen.

Så da fangsten i Niels’ feromonfælder overskred skadetærsklen, sprøjtede han en enkelt gang med Madex, som er et biologisk middel mod æbleviklere. 

Niels forventer, at den nye sprøjte nedsætter afdriften og giver en god fordeling af sprøjtevæsken.

- Ulempen med feromonforvirring er, at det er dyrt i indkøb. Men jeg har ikke fortrudt og skal prøve igen næste år. Det er nok kun økonomien, som kan få mig til at droppe det igen. 

Ny sprøjte

Niels har netop købt en ny tågesprøjte, som han ser frem til at tage i brug. Det er en KWH, som kører over to rækker, samtidig med af den sprøjter ind i de tilstødende rækker fra den ene side.

- Min forventning er, at vi med den nye sprøjte kan nedsætte doseringen, fordi den fordeler sprøjtevæske bedre, men det er endnu ikke dokumenteret. Der ligger også en arbejdsmæssig besparelse, idet den er ca. tre gange så bred, som min nuværende sprøjte. 

Restkoncentration

Restkoncentrationen i min frugt interesserer mig meget, og mit mål er, at der ikke findes rester i min frugt. Det siges at være urealistisk, men i så fald håber jeg, at der højst findes et middel i meget lav koncentration. Jeg forventer også, at min nye sprøjte kan hjælpe mig på vej, ved at jeg kan nedsætte doseringen. 

At være demovært

Jeg er glad for at være med i projektet. Det betyder meget, at vi sætter fokus på emner. Vi er kommet i gang med nogle ting, vi ellers ikke havde gjort, fordi man jo har en tendens til at køre videre i samme rille, som man plejer.

Vi har haft kolleger på besøg, men det kan være svært at få gartnere til at interessere sig for IPM, for vi har jo tidligere været i gang med IP, og mange kan ikke se det nye i det her. 

Læs mere og se videoer om aktiviteterne på Magerholm 

Læs mere om IPM på www.dansk-ipm.dk

 

Sidst bekræftet: 08-11-2012 Oprettet: 08-11-2012 Revideret: 08-11-2012

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent

Bodil Pedersen

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Sådan takler du efterafgrødekravene på plante-, svine- og kvægbrug
Se de nye faktaark og bliv klogere på efterafgrødekravene på din bedrift. Få overblik over alternativerne til efterafgrøder...
22.01.20
Kend udbyttet i majsmarken et par måneder inden høst
Droneoptagelser med specialkamera i Landsforsøgene med majs viser lovende resultater. Perspektivet er, at landmanden ud fra...
26.09.19
Demodag om præcisionsjordbrug og ny teknologi til marken den 9. oktober
Vindumovergaard ved Bjerringbro slår portene op for alt den nyeste viden om præcisionsjordbrug. Se test af præcisionsjordbr...
26.09.19
Alle ansøgere, som opfylder kravene, får tilskud til minivådområder
Landmændenes store interesse for at anlægge minivådområder får nu fødevareminister Mogens Jensen til at afsætte yderligere ...
14.08.19
Konstruktiv debat om Ringkøbing Fjord
SEGES har samlet 30 års miljødata for Ringkøbing Fjord og præsenteret dem for lokale borgere og interesseorganisationer. Mø...
27.06.19