Info-planter 

Oprettet: 22-12-2004

Katalog - Sygdomme - Frilandsgrønsager

18. december 2007

 

 

Muligheder for reduceret pesticidforbrug
Frilandsgrønsager - Sygdomme

  1. Forebyg sygdomsproblemer
    Sædskiftet er centralt, når det gælder jordbårne sygdomme
  2. Ikke-kemisk bekæmpelse
    Knoldbægersvamp i salat kan forebygges med biologisk middel
  3. Kemisk bekæmpelse - så lidt som muligt
    Danske salat- og løgavlere kan gratis prøve svensk varslingssystem

1. Forebyg sygdomsproblemer til top

Planlægning og "almindelig sund fornuft" er væsentlige punkter, når det gælder forebyggelsen af sygdomme. Sædskiftet og herunder håndtering af planterester og affald spiller en central rolle, men også forhold omkring frø/småplanter samt dyrkningstekniske forhold (planteafstand, vanding m.m.) og f.eks. færdsel i marken kan spille en betydelig rolle i forbindelse med smittespredning. Generelle forhold vedrørende sædskiftets betydning omtales nedenstående, mens andre forhold og muligheder for forebyggelse af konkrete sygdomme beskrives under dyrkningsvejledningerne for de enkelte afgrøder.

1.1 Sædskifte
Ved dyrkning af samme planteart på samme mark år efter år opstår normalt stigende problemer med sygdomme (og skadedyr), og sandjord er generelt mere følsom over for sædskiftebetingede sygdomme end lerjord. Veksling i sædskiftet mellem afgrøder, der ikke er nært beslægtede med hinanden, modvirker forekomsten af sædskiftebetingede sygdomme.

Der er stor variation i den tid, som der må regnes med, inden en given jordbåren sygdom er ude af jorden eller er på et niveau, hvor værtsplanten igen kan dyrkes. Kålbrok i korsblomstrede afgrøder kræver mindst seks års værtsplantefri dyrkning, mens hvidråd i løg samt ærterodråd i ært kræver minimum 10-15 år.

Billede 1. Kålbrok - en "klassiker" ved dyrkningen af kål - kræver mindst seks års værtsplantefri dyrkning. (Foto: L.A. Hobolth).

Betydningen af en række sædskiftebetingede sygdomme kan reduceres gennem kulturtekniske foranstaltninger som kalkning, dræning eller anden jordforbedring. De kulturtekniske foranstaltninger virker primært indirekte ved at forbedre dyrkningsbetingelserne for planter generelt og kan sjældent alene klare de jordbårne plantesygdomme. Ensidig kalkning til højt pH for at hæmme kålbrokkens udvikling vil være uheldigt i andre sammenhænge.

Sygdomme, der har en enkelt værtsplante, er lettere at reducere eller bekæmpe gennem sædskiftet end sygdomme med mange værter - forudsat at der ikke i ukrudtsbestanden er skjulte værtsplanter. Der er blandt de dyrkede grønsager tilstrækkeligt mange forskellige arter til, at der kan indrettes et sygdomsforebyggende sædskifte, men i praksis er denne løsning dog vanskelig - bl.a. på grund af behovet for specialisering/rationalisering.

Udover den tidsmæssige afstand i sædskiftet er det også nødvendigt at spille på en rumlig afstand af værtsplanter. Alt andet lige har naboafgrøder størst risiko for at smitte hinanden. I salat er der i et græsrodsforskningsprojekt konstateret mindre angreb af salatskimmel ved satellitdyrkning - dvs. dyrkning på fysisk adskilte steder. Læs mere i artiklen "Satellitdyrkning af salat".

Ved planlægning af sædskiftet kan der i nogen udstrækning også tages højde for visse plantearters hæmmende virkninger på den enkelte sygdom (se under biologisk bekæmpelse). Det gælder i det hele taget om at maksimere nytteeffekten af en sædskifteafgrøde og minimere en evt. skadelig virkning i relation til sædskiftet i øvrigt.

Forebyg sygdomsproblemer - specifikke afgrøder:
Se dyrkningsvejledning for: bladselleri, gulerod, hvidkål, kinakål, løg, porrerødkål og salat.

2. Ikke-kemisk bekæmpelse til top

2.1 Biologisk bekæmpelse af sygdomme
Selv om mange forsøg med biologisk bekæmpelse af både rod- og bladsygdomme har givet lovende resultater, er der endnu kun få eksempler på tilfredsstillende virkning under markforhold, og kun et enkelt middel er markedsført til bekæmpelse af sygdomme i grønsager på friland. Der er imidlertid en række naturligt forekommende mikroorganismer, som virker hæmmende for udviklingen af jordbårne sygdomme, og som kan fremmes ved tilførsel af organisk materiale. Efterafgrøder kan bidrage til denne tilførsel og i visse tilfælde også have en sanerende effekt, når det gælder jordbårne sygdomme.

Efterafgrøder
Efterafgrøder kan virke hæmmende på rodsygdomme gennem udskillelse af toksiske stoffer som glucosinolater i korsblomstrede planter og avenasin i havre.
Danske markforsøg med efterafgrøder har vist, at især korsblomstrede efterafgrøder og havre kan virke sanerende overfor ærterodråd (Aphanomyces euteiches) i ært og rodfiltsvamp i gulerod. Årsagen til den sanerende effekt af disse efterafgrøder kendes ikke, men der er registreret øget forekomst af mykofage jordbundsdyr som springhaler og nematoder.
Generelt vil tilførsel af organisk materiale ikke kunne bekæmpe rodsygdomme ved et højt smittepotentiale i jorden. I de ovennævnte refererede forsøg med ærter er højest opnået en reduktion på 50 pct. i sygdomsudvikling og smittetryk med merudbytter på 5-10 pct. i de bedste tilfælde.
Endnu kan efterafgrøder kun i begrænset omfang benyttes målrettet mod rodsygdomme.

Udbringning af specifikke antagonister
Der er fundet en lang række mikroorganismer, som hæmmer rod- og bladsygdomme og som har et potentiale for anvendelse ved dyrkning af frilandsgrønsager. I øjeblikket er der kun et enkelt biologisk middel, som er godkendt til brug. Det drejer sig om svampen Coniothyrium minitans, der sælges under navnet Contans WG. Contans WG må herhjemme anvendes til forebyggelse af knoldbægersvamp i salat og raps.

Billede 2. Contans WG kan reducere udfald i salat forårsaget af knoldbægersvamp. Se endvidere artiklen "Biologisk bekæmpelse af knoldbægersvamp i salat med godt resultat".

Ikke-kemisk bekæmpelse - specifikke afgrøder:
Se dyrkningsvejledning for: bladselleri, gulerod, hvidkål, kinakål, løg, porrerødkål og salat.

3. Kemisk bekæmpelse - så lidt som muligt til top

Mulighederne for at reducere dosis er betinget af at:

  • der vælges et pesticid, som er effektivt
  • der behandles på det udviklingsstadium, hvor skadegøreren er mest følsom for bekæmpelse
  • der behandles under klimaforhold, som er optimale for virkning af det pågældende pesticid
  • doseringen tilpasses efter angrebsniveau
  • der vælges sorter og dyrkningsteknik som begrænser skadegørerens udvikling (konkurrenceevne, resistens)
  • der anvendes optimal sprøjteteknik

Med de bekæmpelsesmidler, som er til rådighed mod svampesygdomme, gælder det generelt, at de skal anvendes forebyggende, dvs. ved begyndende angreb. Så en vigtig forudsætning for at minimere brugen af svampemidler er hyppig og omhyggelig gennemgang af markerne og eventuelt fjernelse af syge planter. Det har effekt, f.eks. når det gælder selleribladplet, hvor enkelte planter i marken langsomt men sikkert kan give anledning til et stort angreb. Et etableret svampeangreb kan være vanskeligt at holde nede og kræver en større bekæmpelsesindsats. Følg eventuelt situationen gennem rådgivningstjenestens nyheds- ellers varslingsbreve, hvor der informeres om den aktuelle status på sygdomme og skadedyr.

Billede 3. Hvis der tvivl om, hvilken sygdom, der er tale om, så få den bestemt, så bekæmpelsen sker med det mest effektive middel - hvis der er alternativer. På billedet ses angreb af gulerodbladplet (Alternaria), som meget nemt forveksles med Cercospora-bladplet.
(Foto: L. Dæhnfeldt A/S).

3.1 Sortsresistens
Anvendelse af helt eller delvis resistente sorter er i teorien den mest nærliggende måde at imødegå eller begrænse sygdomme på uden brug af pesticider. Selv delvist resistente sorter kan have en stor effekt på en sygdoms udvikling eller epidemiske forløb.

Nedenfor gives en status over mindre modtagelige eller resistente grønsagssorter overfor sygdomme. Gennemgangen er primært baseret på resultater og erfaringer fra den danske værdiafprøvning af grønsager, der gennemføres ved Danmarks JordbrugsForskning i Årslev.

Løg

Løgskimmel

Under markforhold har alle de afprøvede kepaløgsorter været angrebet. Der er kun lille tolerance blandt de gulskallede løgsorter, som dyrkes her i landet. Hvidskallede løg er kendt for at være mere modtagelige, hvilket er bekræftet i forsøgene, hvor den hvidskallede sort Albion havde 72 pct. af bladarealet angrebet, mens den gulskallede sort Hystar havde 32 pct. Sorter af Allium fistulosum blev kun lidt angrebet.

En tidlig løgsort som Tempo kan på grund af sin tidlighed ofte nå at "snyde" løgskimmelen, dvs. at få afsluttet det meste af sin vækst, inden den bliver smittet. Sorten er imidlertid ikke egnet til langtidsopbevaring.

I 2000, 2001 og 2002 blev sorter af gulskallede løg dyrket både økologisk og konventionelt. Forsøgene blev sået ud. Der var ikke forskel på sorterne, men de økologiske parceller blev angrebet ca. tre uger senere end de konventionelle, hvilket formodes hovedsageligt at skyldes en tættere plantebestand, større planter og flere blade i de konventionelt dyrkede. Læs mere om forsøget i Grøn Viden, Havebrug nr. 153

Porre

Porrerust

 

Der er fundet forskel i modtageligheden for porrerust, men der er ikke fundet sorter, som ikke angribes. Sorten Conora har i flere forsøg skilt sig ud ved at blive angrebet meget lidt, men sorten er ikke længere i handelen. I afprøvningen i 2003 viste der sig også forskel på sorterne. Læs mere i Intern Rapport nr. 204, Sorter af porre 2003. I 2004 gennemføres både konventionelle og økologiske sortsforsøg, og der er konstateret stor forskel på sorternes modtagelighed. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort.

Fusarium sp.

I afprøvningen af porresorter i 1997 og 1998 var der tilsyneladende forskel på sorternes modtagelighed. De fleste af sorterne fik registreret mellem 11 og 16 pct. planter angrebet med Fusarium. Sorterne Carlton og Imperial var mindst angrebet med kun 7-8 pct. planter med Fusarium.

Kål

Kålskimmel

 

I broccoli har en test for kålskimmel vist, at ingen af sorterne var fuldstændig resistente på kimbladstadiet (hvor følsomheden er størst) og småplantestadiet. Der er dog konstateret forskel på sorterne, så angreb af kålskimmel vil kunne begrænses ved valg af mindre modtagelige sorter kombineret med en hensigtsmæssig klimastyring under tiltrækning. Læs yderligere i artiklen Resistens mod kålskimmel i broccoli. (Grønne Fag nr. 7: 4-6).

Meldug

I den seneste værdiafprøvning af rosenkål (1995 og 1996) var der generelle angreb af meldug. Der var forskel på sorternes modtagelighed, men ingen af sorterne var fuldstændig resistente. Målesorten Boxer blev mest angrebet, mens Dasher, Diablo og Maximus havde de færreste symptomer på meldugangreb.

Skulpesvamp (Alternaria)

I 1993 og 1994 blev afprøvet sorter af kinakål til efterårsproduktion og opbevaring. Begge år var der angreb af skulpesvamp. Sorten Freddo var meget angrebet, mens de seneste sorter Brocken, Morillo og Storido tydeligt var mindst angrebet. Den form for markresistens, der blev observeret, skyldes sandsynligvis, at de sent udviklede sorter har været i stand til at vokse sig fra angrebet. Svampen spredes hurtigt under lune og fugtige vejrforhold, og det betyder, at angrebet går i stå hen på efteråret, hvor betingelserne for sporedannelse ikke er til stede.

Gulerod

Alternaria

Flere forsøg har vist, at der er forskel på sorternes modtagelighed. I værdiafprøvningen fra 1995 og 1996 var der kraftigt angreb af Alternaria med store sortsforskelle. Alle sorterne i afprøvningen blev angrebet - sorten Bolero kun lidt mens toppen af Yukon næsten visnede helt ned. Resultater fra igangværende forsøg udført ved Danmarks JordbrugsForskning i Årslev viser også, at der er stor forskel på sorters modtagelighed overfor denne svampesygdom. Læs yderligere i Intern Rapport nr. 201, Sorter af gulerod 2003 og Intern Rapport nr. 180, Sorter af gulerod 2002, hvor der findes bedømmelse af sorternes topsundhed.

Cavity Spot

Der er fundet store forskelle på, hvor kraftigt sorterne angribes. Sorten Anglia er registreret som meget modtagelig og fravalgt til dyrkning af avlerne. I værdiafprøvningen i 2000, samt i et FØJO-projekt om grønsager, hvor gulerodssorter også afprøves, fremgår tydeligt, at der er meget store sortsforskelle på angrebsgraden (data ikke offentliggjort). Sorter som Bolero, Nerac og Navarre synes at være rimeligt tolerante. I afprøvningen 2003 var der en sort (en gul gulerod), som fik frasorteret alle rødderne pga. cavity spot. Se endvidere Intern Rapport nr. 201, Sorter af gulerod 2003.

Skurv

Der er stor forskel på, hvor meget sorterne angribes. I afprøvningen i 2003 var der en sort som blev angrebet 100 pct. af skurv, mens andre kun var meget lidt angrebet. Se Intern Rapport nr. 201, Sorter af gulerod 2003.

Hvid lagersvamp

Det har i forsøgene 2000-2003 ikke har været de store problemer med denne svamp. I de seneste værdiafprøvninger har alle sorter været angrebet. Sorten Magno var meget angrebet, mens sorter som Bolero og Navarre kun var lidt angrebet.

Storknoldet knoldbægersvamp

Der er konstateret sortforskelle i angrebsniveau. I 1991 og 1992 fik Vulcan frasorteret 47 pct. rødder med storknoldet knoldbægersvamp, mens Bolero fik frasorteret 3 pct. Sorter afprøvet i 1995 og 1996 blev alle angrebet - mellem 8 og 25 pct. I 2001 sås også angreb af storknoldet knoldbægersvamp. Natalja var den mest angrebne sort, mens Bolero var mindst angrebet. Læs mere i Intern Rapport nr. 158, Sorter af gulerod 2001.

Lakridsråd

I den sidste værdiafprøvning var lakridsråd ikke et problem. Det var den derimod i 1991 og 1992, hvor Starca fik frasorteret 40 pct. af rødderne pga. denne sygdom. Der er forskel på sorternes tolerance over for sygdommen, men der er ingen, som slet ikke angribes.

Salat

Salatskimmel

Der er forskel på, hvilke smitteracer sorterne angribes af, og hvor kraftigt de reagerer på angrebet. I dag er der navngivet 25 smitteracer, til og med Bl:25. Problemet er, at resistensen styres af et enkelt gen, og resistensen har vist sig hurtigt nedbrudt i de senere år. Der bør vælges sorter med Bl:1-25. Der findes sorter som f.eks. Sonette, der har horisontal resistens, og som derfor ikke angribes så voldsomt. Se endvidere Intern Rapport nr. 173, Sorter af issalat 2002 og Intern rapport nr. 198, Sorter af specialsalat, 2003.

3.2 Prognose/varsling for svampesygdomme
En række prognose- og varslingsmodeller udbydes i udlandet i bestræbelserne på at mindske brugen af pesticider og blive mere målrettede i bekæmpelsesstrategierne. Det er i rapporten "Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager" anslået, at det generelt for systemerne gælder, at der opnås samme sygdomsbekæmpelse ved 30-50 pct. besparelser i sprøjtemiddel, sammenlignet med plansprøjtning. Det skyldes at overflødige sprøjtninger udelades, og at nødvendige sprøjtninger udføres på det optimale tidspunkt.

Der anvendes endnu ikke systematisk modeller for prognose/varsling af svampesygdomme i dansk grønsagsproduktion. Der har af flere gange været søgt implementeret og afprøvet systemer for løg- og salatskimmel, men bl.a. på grund af manglende mulighed for at justere og tilpasse de udviklede modeller til danske forhold, er der ikke sket nogen udbredelse. Værdien af at anvende prognose-/varslingssystemer begrænses betydeligt, såfremt der ikke findes kurative plantebeskyttelsesmidler til rådighed.

I Sverige har en række projekter omkring salatskimmel resulteret i en vejrbaseret beslutningsstøttemodel, den såkaldte MA-Modell Analys. Modellen blev i 2003 afprøvet ved Danmarks JordbrugsForskning i Flakkebjerg sammen med det hollandske varslingssystem PLANT-Plus fra firmaet Dacom, som også tilbyder varsling for bl.a. Alternaria og Cercospora i gulerødder, løgskimmel og løgbladgråskimmel.

I begge systemer registreres klimadata i marken ved hjælp af en klimastation, som sender data til den computer, hvor varslingssystemet ligger. I MA-Modell Analys beregnes herefter, om svampen har haft de nødvendige klimabetingelser for at danne sporer, spire og inficere planten. En eventuel bekæmpelse vil derfor skulle være kurativ og ske indenfor få timer efter, hvis der skal opnås en god effekt med de midler, der i dag er til rådighed. I PLANT-Plus kombineres de registrerede data med en vejrprognose. Det betyder, at der er bedre mulighed for at anvende midler med forebyggende virkning. I forsøget med salatskimmel blev der uanset metode gennemført fem sprøjtninger, men på forskellige tidspunkter. Der blev ikke fundet forskelle i angrebsniveauet.

Danske avlere kan gratis prøve det svenske varslingsprogram for salatskimmel
MA-Modell Analys med modeller for løg- og salatskimmel er i sin nuværende form gratis for avlere og rådgivere. Interesserede avlere - med en Adcon vejrstation - kan henvende sig til Bodil Jönsson, SJV Växtskyddscentralen, Alnarp (bodil.jonsson@sjv.se).


Figur 1.
Eksempel på grafisk oversigt over tidspunkter for infektionsrisiko i MA-Modell Analys

Figur 2. Eksempel på grafisk oversigt over klimaregistreringer i MA-Modell Analys.

Læs mere i artiklen "Vejrbaseret model til varsling for salatskimmel" og læs også om ny vandingsteknik i salat i artiklen "Temadag om issalat" Frugt & Grønt 11/12, 2004, side 436 hvor vanding med slæbeslager omtales). Igangværende forsøg skal vise om metoden kan resultere i mindre angreb af salatskimmel.

I forsøget med løgskimmel 2003 forekom der ikke skimmel i forsøgsmarkerne, og de to varslingssystemer kunne derfor ikke bedømmes, men det kunne konstateres, at der var stor forskel på, hvornår varslingerne faldt i de to systemer. Forsøgene er videreført i 2004, men der foreligger endnu ikke resultater herfra.

Kemisk bekæmpelse - så lidt som muligt - specifikke afgrøder:
Se dyrkningsvejledning for: bladselleri, gulerod, hvidkål, kinakål, løg, porrerødkål og salat.

 

 

   
Sidst bekræftet: 09-12-2019 Oprettet: 22-12-2004 Revideret: 22-12-2004

Forfatter

Planter & Miljø
Fagredaktør

Stig Feodor Nielsen

Administration


Af samme forfatter

Viruspræparatet V10 er godkendt
Miljøstyrelsen har godkendt produktet V10 Elicitor, som indeholder viruspartikler til bekæmpelse af Mild Pepino Mosaik Viru...
20.01.20
Forbud mod aktivstoffet thiacloprid
Miljøstyrelsen meddeler, at der er anvendelses- og opbevaringsforbud for aktivstoffet thiacloprid pr. 3. februar 2021. I Da...
20.01.20
Tocalis og Evolya er godkendt til mindre anvendelse i planteskolekulturer
Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Tocalis og Evolya til mindre anvendelse mod ukrudt i planteskol...
23.12.19
Callisto er godkendt til mindre anvendelse i planteskolekulturer
Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Callisto til mindre anvendelse mod ukrudt i planteskolekulturer...
23.12.19
Orius godkendt til mindre anvendelse i hyben
Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Orius 200 EW og Orius Max 200 EW til mindre anvendelse mod rust...
06.12.19