Round-up, eller glyphosat som virkemidlet egentlig hedder, har i mange år været altafgørende for ukrudtsbekæmpelse i store dele af verden. Dette bredspektrum middel har siden introduktionen i 1970'erne haft en stadig stigende popularitet og er i dag det mest sælgende plantebeskyttelsesmiddel i verden.

Men vil vi fortsat have mulighed for at benytte dette dyrebare middel til ukrudtsbekæmpelse i fremtiden, hvis vi fortsætter med samme praksis som hidtil? Det er et spørgsmål som man specielt i USA er begyndt at stille sig selv. Grunden til dette er, at man i stigende omfang er begyndt at få problemer med glyphosat-resistent ukrudt. Et problem som mange eksperter ellers i mange år ikke har troet ville opstå.

Glyphosat-resistente afgrøder i USA
I USA produceres 66% af verdens genmodificerede afgrøder. En væsentlig del af disse afgrøder er glyphosat-resistente (Roundup Ready, RR). Således udgør RR-afgrøder 85% af det samlede sojabønne areal, 70% af det samlede bomuld areal og 15% af det samlede majs areal. Sammenholdt med faldende pris på glyphosat siden 1995 har det stigende areal med RR-afgrøder betydet en markant stigning i forbruget af glyphosat. Dette kan tydeligt ses ved at måle behandlingshyppigheden med glyphosat i sojabønne. I 1996 blev 21% af alle sojabønnemarker i USA behandlet med glyphosat. I 2002 var denne hyppighed steget til 121%. Samme udvikling ses i bomuld, hvor behandlingshyppigheden i samme periode steg fra 16% til 150%. Der er altså flere marker som bliver behandlet mere end én gang årligt.

Et af de første tegn på, at glyphosat-resistent ukrudt er blevet et alvorligt problem er, at man har fundet resistens hos canadisk bakkestjerne, som er en udbredt ukrudtsart i USA. Fra at man i 1999 fandt et par enkelte marker med resistent bakkestjerne, har man nu konstateret problemer på over 200.000 ha.

Problemer med glyphosat-resistent ukrudt
I mange år har australske landmænd haft verdens alvorligste tilfælde af herbicidresistent ukrudt, men med amerikanske landmænds stigende produktion af RR-afgrøder, ser det ud til at problemerne bliver endnu værre i USA, siger Prof. Stephen Powles, som forsker i herbicidresistent ukrudt på University of Western Australia. En undersøgelse blandt amerikanske landmænd ser da også ud til at bakke denne påstand op. 44% af de landmænd som deltog i undersøgelsen havde oplevet problemer med at kontrollere ukrudt i marken med glyphosat. Dette kunne tyde på, at man i USA står overfor et alvorligt resistensproblem. Dog mener nogle, at glyphosat's manglende virkeevne kan have andre grunde. Efter implementeringen af RR-afgrøder i amerikansk landbrug har man nemlig oplevet en stigning i gårdenes størrelse grundet en øget fleksibilitet i ukrudtsbekæmpelsen. Derfor menes det, at den manglende virkeevne kan skyldes problemer med rettidig ukrudtsbekæmpelse - med flere overlevende ukrudtsplanter til følge.

Glyphosat-resistens i fremtiden?
Men hvad kan man så gøre for at undgå glyphosat-resistens? På University of Western Australia har man ved hjælp af modeller forsøgt at forudsige hvordan resistens-situationen vil se ud i fremtiden i forskellige dyrkningssystemer. Disse undersøgelser viser, at man ved 1 årlig behandling med glyphosat og alm. kultivering af marken kan holde glyphosat-resistens helt fra døren. Derimod vil man ved 1 årlig behandling kombineret med reduceret jordbearbejdning opnå resistensproblemer allerede efter 15 år (fig. 1). Grunden til dette er, at man ved reduceret jordbearbejdning aldrig får rodet ordentlig rundt i jorden og derved øger selektionspresset på samme population. Undersøgelser i Australien viser også, at man ved at indføre glyphosat-resistent raps går den sikre vej mod glyphosat-resistens i marken (fig. 2). Her vil man selv ved alm. kultivering få resistensproblemer efter 20 år.

Nu virker det måske ikke så alvorligt, når man skal se 20 år ud i fremtiden før problemerne opstår. Men med i betragtningerne skal det, at hvis resistensproblemerne først er opstået, er det ikke nemt at slippe af med igen. Forsøg med glyphosat-resistent rajgræs viser, at de glyphosat-resistente græsser er bedre til at konkurrere end de modtagelige græsser selv når glyphosat ikke anvendes. Det betyder altså, at selvom man ikke behandler med glyphosat i en årrække, vil der stadigvæk være resistente planter tilbage i marken.

En sikker fremtid for dansk landbrug
Kodeordet i denne debat er variation. Ved at holde sig for øje at det ikke er bæredygtigt med et ensartet dyrkningssystem kan vi i Danmark lære af andre landes fejl. Med variation i brugen af herbicider og reduceret jordbearbejdning med omtanke kan vi undgå problemer med resistens. Mht. implementering af RR-afgrøder i Danmark gælder samme forholdsregler. Ved at variere sædskiftet kan RR-afgrøderne bruges som en fornuftig del af en bekæmpelsesstrategi i stedet for at true fremtiden for det værdifulde glyphosat. Lad os derfor i Danmark vise, at vi kan bevare fornuften og drive moderne landbrug uden at skabe usikre fremtidsudsigter med risiko for glyphosat-resistens i marken.