Round-up, eller glyphosat
som virkemidlet egentlig hedder, har i mange år været altafgørende
for ukrudtsbekæmpelse i store dele af verden. Dette bredspektrum
middel har siden introduktionen i 1970'erne haft en stadig stigende
popularitet og er i dag det mest sælgende plantebeskyttelsesmiddel
i verden.
Men vil vi fortsat have mulighed for at benytte dette dyrebare
middel til ukrudtsbekæmpelse i fremtiden, hvis vi fortsætter med
samme praksis som hidtil? Det er et spørgsmål som man specielt i
USA er begyndt at stille sig selv. Grunden til dette er, at man i
stigende omfang er begyndt at få problemer med glyphosat-resistent
ukrudt. Et problem som mange eksperter ellers i mange år ikke har
troet ville opstå.
Glyphosat-resistente afgrøder i USA
I USA
produceres 66% af verdens genmodificerede afgrøder. En væsentlig
del af disse afgrøder er glyphosat-resistente (Roundup Ready, RR).
Således udgør RR-afgrøder 85% af det samlede sojabønne areal, 70%
af det samlede bomuld areal og 15% af det samlede majs areal.
Sammenholdt med faldende pris på glyphosat siden 1995 har det
stigende areal med RR-afgrøder betydet en markant stigning i
forbruget af glyphosat. Dette kan tydeligt ses ved at måle
behandlingshyppigheden med glyphosat i sojabønne. I 1996 blev 21%
af alle sojabønnemarker i USA behandlet med glyphosat. I 2002 var
denne hyppighed steget til 121%. Samme udvikling ses i bomuld, hvor
behandlingshyppigheden i samme periode steg fra 16% til 150%. Der
er altså flere marker som bliver behandlet mere end én gang
årligt.
Et af de første tegn på, at glyphosat-resistent ukrudt er blevet
et alvorligt problem er, at man har fundet resistens hos canadisk
bakkestjerne, som er en udbredt ukrudtsart i USA. Fra at man i 1999
fandt et par enkelte marker med resistent bakkestjerne, har man nu
konstateret problemer på over 200.000 ha.
Problemer med glyphosat-resistent ukrudt
I mange år
har australske landmænd haft verdens alvorligste tilfælde af
herbicidresistent ukrudt, men med amerikanske landmænds stigende
produktion af RR-afgrøder, ser det ud til at problemerne bliver
endnu værre i USA, siger Prof. Stephen Powles, som forsker i
herbicidresistent ukrudt på University of Western Australia. En
undersøgelse blandt amerikanske landmænd ser da også ud til at
bakke denne påstand op. 44% af de landmænd som deltog i
undersøgelsen havde oplevet problemer med at kontrollere ukrudt i
marken med glyphosat. Dette kunne tyde på, at man i USA står
overfor et alvorligt resistensproblem. Dog mener nogle, at
glyphosat's manglende virkeevne kan have andre grunde. Efter
implementeringen af RR-afgrøder i amerikansk landbrug har man
nemlig oplevet en stigning i gårdenes størrelse grundet en øget
fleksibilitet i ukrudtsbekæmpelsen. Derfor menes det, at den
manglende virkeevne kan skyldes problemer med rettidig
ukrudtsbekæmpelse - med flere overlevende ukrudtsplanter til
følge.
Glyphosat-resistens i fremtiden?
Men hvad kan man
så gøre for at undgå glyphosat-resistens? På University of Western
Australia har man ved hjælp af modeller forsøgt at forudsige
hvordan resistens-situationen vil se ud i fremtiden i forskellige
dyrkningssystemer. Disse undersøgelser viser, at man ved 1 årlig
behandling med glyphosat og alm. kultivering af marken kan holde
glyphosat-resistens helt fra døren. Derimod vil man ved 1 årlig
behandling kombineret med reduceret jordbearbejdning opnå
resistensproblemer allerede efter 15 år (fig. 1). Grunden til dette
er, at man ved reduceret jordbearbejdning aldrig får rodet
ordentlig rundt i jorden og derved øger selektionspresset på samme
population. Undersøgelser i Australien viser også, at man ved at
indføre glyphosat-resistent raps går den sikre vej mod
glyphosat-resistens i marken (fig. 2). Her vil man selv ved alm.
kultivering få resistensproblemer efter 20 år.
Nu virker det måske ikke så alvorligt, når man skal se 20 år ud
i fremtiden før problemerne opstår. Men med i betragtningerne skal
det, at hvis resistensproblemerne først er opstået, er det ikke
nemt at slippe af med igen. Forsøg med glyphosat-resistent rajgræs
viser, at de glyphosat-resistente græsser er bedre til at
konkurrere end de modtagelige græsser selv når glyphosat ikke
anvendes. Det betyder altså, at selvom man ikke behandler med
glyphosat i en årrække, vil der stadigvæk være resistente planter
tilbage i marken.
En sikker fremtid for dansk landbrug
Kodeordet i
denne debat er variation. Ved at holde sig for øje at det
ikke er bæredygtigt med et ensartet dyrkningssystem kan vi i
Danmark lære af andre landes fejl. Med variation i brugen af
herbicider og reduceret jordbearbejdning med omtanke kan vi undgå
problemer med resistens. Mht. implementering af RR-afgrøder i
Danmark gælder samme forholdsregler. Ved at variere sædskiftet kan
RR-afgrøderne bruges som en fornuftig del af en bekæmpelsesstrategi
i stedet for at true fremtiden for det værdifulde glyphosat. Lad os
derfor i Danmark vise, at vi kan bevare fornuften og drive moderne
landbrug uden at skabe usikre fremtidsudsigter med risiko for
glyphosat-resistens i marken.