Feedback Form

  

Oprettet: 09-07-2019

Angreb af skadegørere i majs og kartofler i registreringsnettet i uge 28

Der er ingen eller meget svage angreb af bladsvampe i majs. Der er stadig relativ få cikadenymfer i kartofler.

Bladsvampe i majshelsæd

1. registrering af angreb af bladsvampe er foretaget.

Udviklingen af bladsvampe følges i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 14 pløjede og 7 upløjede majshelsædsmarker. Alle marker har forfrugt majs. Risikoen for angreb af majsøjeplet og majsbladplet er størst i upløjede marker med forfrugt majs, fordi svampene overlever på planterester af majs.

På de nuværende tidlige vækststadier bedømmes kun procent angrebne planter. Når det kan anes, hvor kolben dannes, bedømmes yderligere procent planter med angreb på bladet, der støtter kolben samt procent dækning på dette blad. Der bedømmes også procent dækning på de 2 blade over hhv. under kolben.

Ud af 9 pløjede marker er der fundet angreb af majsøjeplet i en enkelt mark (30 procent angrebne planter) og ingen marker med majsbladplet. Ud af 5 upløjede marker er der fundet angreb af majsøjeplet i 3 marker (10-100 procent angrebne planter) og ingen marker med majsbladplet.

I de pløjede marker anbefales bekæmpelse, hvis over 45 procent af planterne har angreb på bladet, der støtter kolben. I de upløjede marker med forfrugt majs er risikoen for angreb større, og svampebekæmpelse anbefales generelt og på et senere tidspunkt. Følg også antallet af risikoperioder i CropManager. Beslutning om evt. bekæmpelse skal senest træffes i vækststadium 69 (afsluttet blomstring) for Propulse og vækststadium 65 (fuld blomstring) for Comet Pro og Opera.

Der er stor variation i vækststadiet (vækststadie 18-33).

Se data på nedenstående link:

Bladsvampe i majshelsæd

Majshalvmøl

4. registrering af majshalvmøl i feromonfælder er foretaget.

Fangsterne er fra den forløbne uge og de første dage i indeværende uge. Der er pt. registreret på 17 lokaliteter, og der er fanget majshalvmøl på tre lokaliteter i forskellige landsdele med 1, 2 og 2 majshalvmøl (4 fælder pr. mark).

Majshalvmøl er et relativt nyt skadedyr i Danmark, og udbredelsen ønskes derfor fulgt via feromonfælder. Forekomsten følges til og med uge 33 (12.-13. august).

Se data på nedenstående link:

Majhalvmøl

Cikader i kartofler

2. registrering af forekomsten af nymfer på undersiden af det nederste aktive blad er foretaget på 14 lokaliteter.

Det fremgår, at der endnu er relativ få nymfer nemlig i gennemsnit 0,1-2 nymfer pr. blad.

Tidspunktet for den opfølgende behandling vil blive fastlagt ud fra udbredelsen af nymfer på undersiden af bladene. Forekomsten og dermed bekæmpelsestidspunktet vurderes på ny i den kommende uge.

Se data på nedenstående link:

Cikader, kartofler

Kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed, hvis du vil vide mere om dette emne.
Sidst bekræftet: 09-07-2019 Oprettet: 09-07-2019 Revideret: 09-07-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Ghita Cordsen Nielsen

Planteværnsteam


Af samme forfatter

Flere skadedyrsmidler på vej til forbud
Især i raps og andre korsblomstrede bliver der færre virkemekanismer til rådighed. Få opbrugt Biscaya i sæson 2020.
06.12.19
Skadedyrsmidlerne Lamdex og Axiendo er godkendt
Midlerne er identiske med Karate 2,5 WG, som er afmeldt. I land- og havebrug (spiselige afgrøder/foder) er Lamdex godkendt ...
05.12.19
Monitering af fusariumtoksiner i hvede i 2019
Ud af 24 prøver kunne der påvises DON i 8 prøver og i alle prøver under grænseværdien. En enkelt prøve indeholdt ZEA over g...
04.12.19
Nyt skadedyr breder sig i vinterraps i Tyskland
Biologi og skadebillede for den sorte bladribbesnudebille ligner rapsjordlopper.
02.12.19
Dispensation til bejdsning af roer med Gaucho på vej
Godkendelsespapirerne foreligger ikke pt., men der gives dispensation til bejdsning af roer med skadedyrsmidlet Gaucho i 20...
28.11.19

Læs også