Feedback Form

  

Oprettet: 17-09-2019

1. registrering af bladlus i vinterhvede og vinterbyg i uge 38

De første registreringer er foretaget. Der bedømmes i tidligt såede marker i milde områder af landet. Der er fundet bladlus i enkelte tilfælde i hvedemarker sået ultimo august.

Forekomsten af bladlus følges igen i dette efterår i registreringsnettet i 33 vinterhvedemarker og 22 vinterbygmarker frem til og med 4.-5. november. Der bedømmes i tidligt såede marker (sået før 15. september) og i milde områder, hvor risikoen for angreb af bladlus og dermed havrerødsot er størst.

De første registreringer er foretaget. I hvede er der fundet bladlus i 3 (1, 1 hhv. 5 procent planter med bladlus) af 19 undersøgte marker. De 3 marker er sået 27.-28. august. I vinterbyg er der ikke fundet bladlus i 8 undersøgte marker.

Markerne undersøges bedst ved at man lægger sig ned og kigger på bladene i modlys. Hvis der er en eller flere ”mørke pletter” på bladene, kan en nærmere undersøgelse afgøre, om det er bladlus eller ej. Bladlusene kan også sidde på stænglerne lige i jordoverfladen.

Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Finder man dog bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales en bekæmpelse, hvis marken er sået før ca. 20.-25. september. Evt. bekæmpelse kan være aktuel fra 3-4 bladstadiet.

Se data og yderligere kommentarer:

Vinterhvede

Vinterbyg

Kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed, hvis du vil vide mere om dette emne.
Sidst bekræftet: 17-09-2019 Oprettet: 17-09-2019 Revideret: 17-09-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Ghita Cordsen Nielsen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

8. registrering af rapsjordlopper 14 - 15. oktober 2019
Der er pt. udløst bekæmpelse rettet mod larver i ca. 45 procent af markerne.
15.10.19
5. registrering af bladlus i vinterhvede og vinterbyg i uge 42
Der er fundet bladlus over bekæmpelsestærsklen i nogle tidligt såede marker.
15.10.19
Bejdsemidler i majs med afskrækkende virkning mod fugle
Korit (ziram) har væsentlig effekt mod fugle, men har lavere effekt end Mesurol
14.10.19
Vær opmærksom på snegleangreb i vintersæd
Sent såede marker skades mest, da planterne her ikke så let kan ”vokse fra” angrebene.
11.10.19
Ingen Mesurolbejdset majs i kommende sæson
Anvendelse er forbudt senest 3. april 2020
11.10.19

Læs også