Oprettet: 01-10-2019

3. registrering af bladlus i vinterhvede og vinterbyg i uge 40

Der bedømmes i tidligt såede marker i milde områder af landet. Der er fundet enkelte bladlus i de nogle af de tidligst såede marker.

Forekomsten af bladlus følges igen i dette efterår i registreringsnettet i 33 vinterhvedemarker og 22 vinterbygmarker frem til og med 4.-5. november. Der bedømmes fra fremspiring i tidligt såede marker (sået før 15. september) og i milde områder, hvor risikoen for angreb af bladlus og dermed havrerødsot er størst.

I hvede er der fundet bladlus i 12 af 24 marker (0,01-2 procent planter med bladlus). Markerne med bladlus er sået 27. august til 15. september. I vinterbyg er der fundet bladlus i 8 af 16 marker (0,5-2 procent angrebne planter). Markerne med bladlus er sået 1. september til 10. september.

Markerne undersøges bedst ved at man lægger sig ned og kigger på bladene i modlys. Hvis der er en eller flere ”mørke pletter” på bladene, kan en nærmere undersøgelse afgøre, om det er bladlus eller ej. Bladlusene kan også sidde på stænglerne lige i jordoverfladen.

Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Finder man dog bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca. 20.-25. september. Evt. bekæmpelse kan være aktuel fra 3-4 bladstadiet.

I figur 1-2 er udviklingen i år sammenlignet med tidligere år. I efteråret 2017 blev der ikke foretaget registreringer i vinterbyg.

Se data og yderligere kommentarer:

Vinterhvede

Vinterbyg



 

Sidst bekræftet: 01-10-2019 Oprettet: 01-10-2019 Revideret: 01-10-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Ghita Cordsen Nielsen

Planteværn


Af samme forfatter

Registrering af skadegørere i korn, frøgræs, roer og kartofler i uge 23
I mange hvede-, rug- og vårbygmarker er der pt. fortsat et lavt smittetryk af svampesygdomme.
03.06.20
Svampebekæmpelse i sukkerroer, foderroer og energiroer
Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb, og senest når 5 procent af planterne er angrebet. Registreringsnettet i sukkerro...
03.06.20
Effekt af Mospilan mod skadedyr i havefrø og kløver
Mod glimmerbøsser, skulpesnudebiller og kløversnudebiller ligger effekten på niveau med Biscaya.
02.06.20
Angreb af havreål i vårsæd
De første angreb af havrecystenematoder i havre er konstateret.
29.05.20
Svensk prognose for angreb af rapsjordlopper i 2020-21
Der forventes et middel til højt bekæmpelsesbehov i Skåne i efteråret 2020, men med variationer mellem marker. I Danmark ka...
29.05.20

Læs også