Oprettet: 08-10-2019

4. registrering af bladlus i vinterhvede og vinterbyg i uge 41

Der er fundet bladlus over bekæmpelsestærsklen i nogle tidligt såede marker.

Forekomsten af bladlus følges i dette efterår i registreringsnettet i 33 vinterhvedemarker og 22 vinterbygmarker frem til og med 4.-5. november. Der bedømmes fra fremspiring i tidligt såede marker (sået fra slutningen af august til 15. september) og i milde områder, hvor risikoen for angreb af bladlus og dermed havrerødsot er størst.

I hvede er der fundet bladlus i 16 af 29 marker (0,5-10 procent planter med bladlus). I vinterbyg er der fundet bladlus i 10 af 20 marker (0,5-5 procent angrebne planter).

Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Finder man dog bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca. 20.-25. september. Pt. er der fundet 2-3 procent angrebne planter eller flere i 7 hvede- og 4 vinterbygmarker.

Evt. bekæmpelse kan være aktuel fra 3-4 bladstadiet.

Undersøg vintersædsmarkerne for evt. bladlus. Markerne undersøges bedst ved at man lægger sig ned og kigger på bladene i modlys. Hvis der er en eller flere ”mørke pletter” på bladene, kan en nærmere undersøgelse afgøre, om det er bladlus eller ej. Bladlusene kan også sidde på stænglerne lige i jordoverfladen.

I figur 1-2 er udviklingen i år sammenlignet med tidligere år. I efteråret 2017 blev der ikke foretaget registreringer i vinterbyg.

Se data og yderligere kommentarer:



Sidst bekræftet: 08-10-2019 Oprettet: 08-10-2019 Revideret: 08-10-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Ghita Cordsen Nielsen

Planteværn


Af samme forfatter

Angreb af havreål i vårsæd
Der er fundet angreb i flere marker. Evt. bekæmpelse kan være aktuel fra begyndende strækning fra primo marts, men kun såfr...
29.05.20
Svensk prognose for angreb af rapsjordlopper i 2020-21
Der forventes et middel til højt bekæmpelsesbehov i Skåne i efteråret 2020, men med variationer mellem marker. I Danmark ka...
29.05.20
Registrering af skadegørere i korn, frøgræs, roer og kartofler i uge 22
I mange hvede-, rug- og vårbygmarker er der pt. et lavt smittetryk af svampesygdomme.
26.05.20
Nye bejdsemidler i enkelte rapssorter
Ny skadedyrs- og/eller svampebejdse i DK Exclaim og DK Expansion.
20.05.20
Registrering af skadegørere i korn, frøgræs og roer i uge 21
Nedbør/fugt har nu flere steder udløst Septoriabekæmpelse i modtagelige hvedesorter. I mange marker er der et lavt smittetr...
19.05.20

Læs også