Feedback Form

  

Oprettet: 29-10-2019

7. registrering af bladlus i vinterhvede og vinterbyg i uge 44

Beslutning om evt. bekæmpelse vurderes nu at være truffet. Bekæmpelse i november vurderes generelt ikke nødvendigt i år i marker, hvor der kun er angreb omkring bekæmpelsestærsklen.

Forekomsten af bladlus følges i dette efterår i registreringsnettet i 33 vinterhvedemarker og 22 vinterbygmarker frem til og med 4.-5. november. Der bedømmes fra fremspiring i tidligt såede marker (sået fra slutningen af august til 15. september) og i milde områder, hvor risikoen for angreb af bladlus og dermed havrerødsot er størst.

I hvede er der fundet bladlus i 19 af 30 marker (0,01-8 procent planter med bladlus). I vinterbyg er der fundet bladlus i 11 af 18 marker (0,01-5 procent planter med bladlus).

Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. I forsøg døde halvdelen af havrebladlusene ved ÷ 0,5° C, mens halvdelen af kornbladlusene først døde ved ÷ 8 °C. Finder man dog bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca. 20.-25. september. I denne uge er der fundet 2-3 procent angrebne planter eller flere i 11 af hvedemarkerne og 7 af vinterbygmarkerne.

Undersøg vintersædsmarkerne for evt. bladlus. Markerne undersøges bedst ved at man lægger sig ned og kigger på bladene i modlys. Hvis der er en eller flere ”mørke pletter” på bladene, kan en nærmere undersøgelse afgøre, om det er bladlus eller ej. Bladlusene kan også sidde på stænglerne lige i jordoverfladen.

Evt. bekæmpelse kan være aktuel fra 3-4 bladstadiet. Til bekæmpelse kan anvendes 0,1-0,15 kg Karate, 0,05-0,075 kg Kaiso Sorbie, 0,125-0,15 l Fastac eller 0,05-0,1 l Mavrik Vita og i vinterbyg yderligere 0,1-0,15 l Biscaya pr. ha.

Beslutning om evt. bekæmpelse vurderes nu at være truffet. Bekæmpelse i november vurderes generelt ikke nødvendigt i år i marker, hvor der kun er angreb omkring bekæmpelsestærsklen. Dette skyldes, at tærsklen er lavt sat og at tiden til at få spredt virus nu er kortere.

Overordnet set er angrebene pt. relativt lave. I figur 1-2 er udviklingen i år sammenlignet med tidligere efterår. I efteråret 2017 blev der ikke foretaget registreringer i vinterbyg.

Registreringen i den kommende uge er sidste registrering i år.

Se data og yderligere kommentarer:



Sidst bekræftet: 29-10-2019 Oprettet: 29-10-2019 Revideret: 29-10-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Ghita Cordsen Nielsen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Forsøg i hvede med graduering af dosis af svampemiddel efter biomasse
I et forsøg med højt smittetryk er der et sikkert merudbytte for graduering på 2,5 hkg pr. ha. I gennemsnit af yderligere 8...
08.11.19
8. registrering af bladlus i vinterhvede og vinterbyg i uge 45
Sidste registrering er foretaget. Bekæmpelse i november er kun undtagelsesvis aktuel.
05.11.19
Udviklingen af svampesygdomme i majshelsæd i planteavlskonsulenternes registreringsnet 2019
Angrebene af bladsvampe i majshelsæd var moderate i 2019.
04.11.19
10. registrering af rapsjordlopper 28 - 29. oktober 2019
Sidste registrering er foretaget. Hvis det ikke har været muligt at færdes i marken, kan der stadig opnås væsentlig effekt ...
29.10.19
Effekt af svampemidler i korn
Effekttabellen er blevet opdateret.
28.10.19

Læs også