Oprettet: 05-11-2019

8. registrering af bladlus i vinterhvede og vinterbyg i uge 45

Sidste registrering er foretaget. Bekæmpelse i november er kun undtagelsesvis aktuel.

Forekomsten af bladlus følges i dette efterår i registreringsnettet i 33 vinterhvedemarker og 22 vinterbygmarker frem til og med 4.-5. november. Der bedømmes fra fremspiring i tidligt såede marker (sået fra slutningen af august til 15. september) og i milde områder, hvor risikoen for angreb af bladlus og dermed havrerødsot er størst.

I hvede er der fundet bladlus i 11 af 28 marker (0,5-8 procent planter med bladlus). I vinterbyg er der fundet bladlus i 10 af 17 marker (0,01-4 procent planter med bladlus).

Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. I forsøg døde halvdelen af havrebladlusene ved ÷ 0,5° C, mens halvdelen af kornbladlusene først døde ved ÷ 8 °C. Finder man dog i september - oktober bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca. 20.-25. september. I denne uge er der fundet 2-3 procent angrebne planter eller flere i 6 af hvedemarkerne og 4 af vinterbygmarkerne.

Beslutning om evt. bekæmpelse vurderes nu at være truffet. Bekæmpelse i november vurderes generelt ikke nødvendigt i år i marker, hvor der kun er angreb omkring bekæmpelsestærsklen. Dette skyldes, at tærsklen er lavt sat og at tiden til at få spredt virus nu er kortere.

Overordnet set er angrebene i år relativt lave. I figur 1-2 er udviklingen i år sammenlignet med tidligere efterår. I efteråret 2017 blev der ikke foretaget registreringer i vinterbyg.

Dette var sidste registrering i år. Vi takker for indberetningerne.

Se data og yderligere kommentarer:



 

Sidst bekræftet: 05-11-2019 Oprettet: 05-11-2019 Revideret: 05-11-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Ghita Cordsen Nielsen

Planteværn


Af samme forfatter

Knækkefodsyge i vintersæd
En effektiv bekæmpelse er ikke muligt med de til rådighed værende midler.
26.02.20
Aksløberlarver aktive i vintersæd og frøgræs
Det milde vejr har medført, at larverne er mere aktive end normalt. Larverne er mindre udbredte i landet, men kan gøre stor...
24.02.20
Bekæmpelse af glimmerbøsser i vinterraps
Der er tre midler med hver sin virkemekanisme til rådighed, og der vurderes ikke at være den store forskel på midlerne.
20.02.20
Ingen bejdsning med skadedyrsmidlet Gaucho i roer i år
Der er pt. ikke modtaget svar på ansøgningen om dispensation, så bejdsning med Gaucho kan ikke længere nås.
13.02.20
Følg forekomsten af bladribbesnudebiller i vinterraps
De første registreringer i ca. 30 vinterrapsmarker kan ses fra 9. marts. Bekæmpelse anbefales kun ved fangster over tærskle...
12.02.20

Læs også