Oprettet: 29-10-2019

10. registrering af rapsjordlopper 28 - 29. oktober 2019

Sidste registrering er foretaget. Hvis det ikke har været muligt at færdes i marken, kan der stadig opnås væsentlig effekt i november.

Forekomsten af rapsjordlopper følges via gule fangbakker i planteavlskonsulenternes registreringsnet på ca. 65 lokaliteter. Formålet er at vurdere behovet for bekæmpelse rettet mod rapsjordloppens larver.

Den vejledende bekæmpelsestærskel for bekæmpelse rettet mod larver er en samlet fangst af 25 rapsjordlopper pr. fangbakke inden for tre uger i hovedflyvningsperioden.

Aktiviteten er på et lavt niveau. Der er denne uge registreret op til 5-8 rapsjordlopper pr. fangbakke pr. uge. Der er i år udløst bekæmpelse rettet mod larver i ca. 45 procent af markerne.

Til bekæmpelse anbefales 0,2 kg Karate eller 0,1 kg Kaiso Sorbie.

Bekæmpelse af rapsjordlopper skal nu afsluttes. Bekæmpelse i oktober tilstræbes, men hvis det ikke har været muligt at færdes i markerne grundet megen nedbør, kan bekæmpelse under milde forhold stadig udføres i november med væsentlig effekt, såfremt det er muligt at køre.

I figur 1 er udviklingen i år sammenholdt med tidligere år. 2008 er også medtaget, da der dette år var meget kraftige angreb.

Dette var sidste registrering i år. Vi takker for indberetningerne.


Figur 1. Fangster af rapsjordlopper i gule fangbakker i efterårene 2008 og 2014-2019. For at kunne sammenligne tallene over årene er alle fangster omregnet til fangster i firkantede fangbakker
(er ca. dobbelt så store som de nuværende runde fangbakker).

Se data og uddybende kommentarer.

Sidst bekræftet: 29-10-2019 Oprettet: 29-10-2019 Revideret: 29-10-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Ghita Cordsen Nielsen

Planteværn


Af samme forfatter

Knækkefodsyge i vintersæd
En effektiv bekæmpelse er ikke muligt med de til rådighed værende midler.
26.02.20
Aksløberlarver aktive i vintersæd og frøgræs
Det milde vejr har medført, at larverne er mere aktive end normalt. Larverne er mindre udbredte i landet, men kan gøre stor...
24.02.20
Bekæmpelse af glimmerbøsser i vinterraps
Der er tre midler med hver sin virkemekanisme til rådighed, og der vurderes ikke at være den store forskel på midlerne.
20.02.20
Ingen bejdsning med skadedyrsmidlet Gaucho i roer i år
Der er pt. ikke modtaget svar på ansøgningen om dispensation, så bejdsning med Gaucho kan ikke længere nås.
13.02.20
Følg forekomsten af bladribbesnudebiller i vinterraps
De første registreringer i ca. 30 vinterrapsmarker kan ses fra 9. marts. Bekæmpelse anbefales kun ved fangster over tærskle...
12.02.20

Læs også