Du kan følge prognosen for kålfluens æglægning inden for dit eget postnummer på LandbrugsInfo, så du får langt flere nuancer med i prognosen. Vær opmærksom på, at der faktisk er stor forskel - otte til ti dage - mellem landsdelene!
Kontrol af æglægning
Kålflueæggene findes tæt ved planternes rodhals, normalt lige i jordoverfladen. Under tørre og varme forhold kan æggene ligge ned til en halv centimeters dybde. I større hoveddannende planter bør der også kontrolleres for æg i bladhjørnerne.
Forebyggelse af angreb
Hvis ikke kålsmåplanterne (alle arter) er behandlet med et spinosad produkt som Tracer eller Conserve fra plantetiltrækkeren (mindre anvendelse i DK) eller Verimark (cyazypyr), anbefales det ved udplantning af kål i de næste uger at dække småplanterne med fiberdug eller insektnet. Spinosad må også anvendes i økologisk produktion.
Økologiske kål
Hvis ikke kålsmåplanterne er behandlet med et spinosad produkt som Tracer eller Conserve (mindre anvendelse i DK), skal økologiske avlere dække kålene med fiberdug eller insektnet nu!
Yderligere informationer og rådgivning om den lille kålflue kan fås hos HortiAdvice.