Svensk rapport om The Mole - en jordsensor

Det Svenske Landbrugsuniversitet (SLU) i Skara, Sverige har i 2008 færdiggjort en rapport, hvor de tester jord-sensoren The Mole, der måler den naturlige emission af gammastråler fra jorden. Den er udviklet fra University of Groningen i Holland og videreudviklet af det hollandske firma The Soil Company.

Denne artikel medtager konklusionerne fra rapporten.

Formål med undersøgelsen

Sammenligning af en traditionel jordprøve (1 jordprøve pr. ha) med målinger med The Mole + nogle kalibreringsjordprøver. Data fra begge metoder er derefter interpoleret inden for marken (IWD). Metoden er undersøgt på syv marker i Sverige.

Hvad er the Mole?

The Mole (som oversat betyder Muldvarpen) er en jordsensor, som måler den naturlige emission af gammastråler fra overjorden (30 cm’s dybde). Der måles på mængden og fordelingen af tre radioaktive isotoper, der har en lang henfaldstid – k₄₀ (kalium-40), U₂₃₈ (uran) og TH₂₃₂ (thorium).

Det betyder, at målingen med the Mole er indirekte, og at oplysninger om jordens tekstur, næringsstoffer og metaller er fundet ud fra viden om korrelationer mellem disse. Fordi målingerne er indirekte, er der behov for et antal fysiske kalibreringsjordprøver, der sendes til et laboratorium.

Metode

På markerne er udtaget 1 jordprøve pr. ha, som anvendes ved den traditionelle jordbundskortlægning. Derefter er interpoleret ved Inverse Distance (IWD), så alle måleværdier kan beregnes for enhver position i marken.

Marken er overkørt med The Mole med 12 meter mellem sporene, og måleresultaterne registreres og logges for hver fjerde meter. Beregningen af de enkelte parametre foretages ud fra målingerne og kalibreringsprøver i marken. Resultaterne interpoleres.

Nøjagtigheden af kortlægningen sammenlignes ved at udtage en række valideringsprøver tilfældige steder i marken. De interpolerede resultater af kortlægningen med den traditionelle metode og kortlægning med The Mole sammenholdes derefter med de målte værdier i valideringsprøverne.

Resultater og konklusion

Undersøgelsen af the Mole er foretaget på i alt ca. 150 ha på forskellige lokaliteter i Sverige.

I tabel 1 ses sammenstillingen af data for henholdsvis traditionel udtagning af jordprøver (1 jordprøve ha) og måling med the Mole. Som det fremgår, er the Mole bedst til at bestemme ler og sand. Til gengæld er the Mole ikke helt så god til at bestemme pH og fosfor i jord.

Tabel 1. Opgørelse af forsøgsresultater for bestemmelse af forskellige næringsstoffer og jordtype med henholdsvis the Mole og traditionel udtagning af jordprøver.

RMSEP udtrykker spredningen i målingerne.

Konklusion fra SLU rapporten

Måling af jordtype (ler og sand)

1 Kalibreringsprøve pr. 2-3 ha er tilstrækkelig til at opnå et bedre resultat med anvendelse af the Mole end at udtage 1 prøve pr. ha på traditionel vis.

Måling af humus og kalium, magnesium samt kobber

Der er opnået ligeså gode eller bedre resultater med the Mole end ved traditionel jordprøveudtagning (Cu-HCL, K-HCL, Mg-AL).

Måling af kalium (K-AL) i organisk jord

Lige så god måling af kalium i humusjord fra de to metoder.

Ph og fosfor (P-AL)

Traditionel metode med udtagning af 1 jordprøve pr. ha er bedre end måling med the Mole

Referentens kommentar

Det er værd at bemærk, at der med gammastråling ikke måles indhold af næringsstoffer. Anvendelse til næringsstofkortlægning bygger således på, at der er en samvariation mellem næringsstofindhold i jord og lerindholdet. For at anvende metoden skal der udtages et antal kalibreringsprøver pr. mark, som systemer baseret på måling via gammastråling (f.eks. The Mole som omtalt i artiklen og SoilOptix, som nu markedsføres af Danish Agro) anvender til at beregne tekstur og næringsstofindhold for alle positioner i marken.

Der er ikke gennemført tilsvarende undersøgelser i Danmark af systemer, der bygge på målinger via gammastråler. Generelt var lerindholdet i de undersøgte marker i Sverige højt (fra 10 til 50 pct.), hvilket måske gør gammametoden mere egnet end under danske forhold. 
Ved vurdering af den svenske undersøgelse skal noteres, at der er anvendt et stort antal kalibreringsprøver (halvdelen af de normale prøver). Dvs. med metoden er der kun i forhold til normal jordprøveudtagning sparet halvdelen af omkostningerne til analyse, mens besparelsen på udtagning er begrænset.

Tidligere danske undersøgelser i forskellige marker har vist, at der ikke var sammenhæng mellem lerindhold og reaktionstal, mens der for fosfortal, kaliumtal og magnesiumtal er set en vis sammenhæng. Sammenhængen forudsætter, at hele marken har været dyrket ensartet tidligere. Består marken af flere sammenlagte marker med forskellig dyrkningshistorie kan der i sagens natur ikke forventes sammenhænge mellem variation i lerindhold og reaktionstal eller næringsstofindhold.

Det største perspektiv i kortlægning af gammastråling er efter SEGES opfattelse kortlægning af variationen i tekstur ved måling af gammastråling eller alternativt ved elektrisk ledningsevne (EM 38). For ler og sand kan man på sigt formodentlig nøjes med langt færre kalibreringsprøver, hvis resultater fra mange marker indgår i beregningen. I Sverige har man kortlagt en stor del af landbrugsarealet ved gammamåling fra fly og herudfra bestemt ler og sand. Kortene er tilgængelige for landmænd. 

Litteraturhenvisning

Söderholm, Mats et al, 2008, Precisionsodling Sverige, Teknisk Rapport nr. 11, Skare 2008, ISSN 1652-2826