Feedback Form

 3044

Oprettet: 24-10-2016

Jacobs digitale farm

Hollænderen Jacob van den Borne er helt i front med præcisionsjordbrug. På 10 år har han mindsket overlappet i markerne med 12 procent, reduceret gødningsmængden med 25 procent og øget udbytterne med 10 procent.

                                                
Se video, hvor Jacob fortæller, hvordan man kommer i gang med præcisionsjordbrug.


Den hollandske landmand Jacob van den Borne, som optræder på Plantekongres 2017.
Foto: Bodil Pedersen, SEGES.

 

Jacob van den Borne er for tiden en af Europas mest omtalte landmænd. En Googlesøgning på navnet giver over 200.000 hits, og hver uge dukker der grupper af landmænd, rådgivere eller maskinfabrikanter op på gården ved Reusel på grænsen til Belgien. Selv Hollands tidligere dronning Beatrix har besøgt farmen. I projektet Future Cropping har vi også været i Holland og besøge iværksætteren, teknikfreaken, netværkeren og landmanden Jacob van den Borne.

Han får de højtflyvende ideer, men har samtidig evnen til at holde fast og få dem i arbejde. Han har ikke en lang uddannelse, men hans navn optræder ikke desto mindre i adskillige videnskabelige artikler, fordi forskere og studerende samarbejder med ham og udfører målinger og tests i markerne. Han har mest fokus på kartofler, men hans tanker og arbejde kan overføres til alle afgrøder.

Mindre overlap og faste kørespor

Da Jacob og hans bror for 10 år siden overtog forældrenes gård, valgte de at gå efter præcisionsjordbruget.

– Vi kunne ikke købe mere land, så det stod klart for os, at vi måtte vækste i udbytte og kvalitet. Vores første skidt vil jeg dog ikke kalde præcisionsjordbrug. Vi gik efter at reducere overlappet, når vi gødede og sprøjtede de mange små ukurante marker. Vi købte gps og sektionsstyringsudstyr, og overlappet faldt fra 13 til 1 procent. Dermed tjente investeringen sig ind på 3 år.

At investeringerne skal kunne betale sig, er en del af brødrenes strategi. Jacob køber og afprøver løbende den nyeste teknologi, men brødrene har den aftale, at indkøbene skal have tjent sig ind, før han køber nyt.

Brødrene arbejder også på at tilpasse maskinparken, så de kan have faste kørespor i alle marker. Jordscanninger (DualEM) har vist, at der er mange kompressionsstriber i markerne; noget som Jacob ikke havde forventet at finde på sandjorde. Ved fremover kun at køre i sporene forventer Jacob en mere levende jord i alle områder af marken uden spor. Han mener, at faste kørespor vil kunne hæve udbytterne i kartofler med ca. syv procent.


Til top

Udbyttemålinger

Udbyttemålinger er afgørende for at drive præcisionsjordbrug.

– Det første du skal gøre for at komme i gang med præcisionsjordbrug er at måle udbytterne flere steder i markerne for at kende udbyttepotentialet. Uden at kende udbyttepotentialet rundt i markerne er det umuligt at behandle de enkelte dele af markerne optimalt. Ved kornafgrøder er det forholdsvis nemt med udbyttemålere på mejetærskerne, men du kan også måle udbyttet forskellige steder i marken ved manuelt at tage prøver. Så får du viden om, hvordan marken varierer.

I Jacobs hovedafgrøde kartofler fandtes der ikke automatiske udbyttemålere. Derfor har han selv været med til at udvikle en sammen med en maskinfabrikant.

Jordkort er centrale

Jacob er meget optaget af at udføre jordscanninger, hvor han måles jordens ledningsevne, som giver oplysninger om jordens tekstur og vandholdende evne. De mest sandede områder har lav ledningsevne, mens områder med humus har en højere ledningsevne. Resultatet er et jordkort, der viser jordens egenskaber rundt i marken.

– Mit mål er, at hvert område i marken skal behandles specielt, og det giver god mening at behandle jorden efter jordkortene. Jeg bruger kortene til rigtig mange ting.

I områder med høj ledningsevne og dermed højt udbyttepotentiale giver det mening at gøde jorden kraftigere. I områder med lav ledningsevne udspreder Jacob kompost, fordi et højere organisk indhold kan øge jordens vandholdende evne. Han vil også gerne vande efter jordkortene og samarbejder med det danske firma Fasterholdt om at producere en selvkørende vandingsmaskine, som kan vande efter et vandstresskort, der dannes ud fra jordkortene og fugtighedsmålinger. Planen er at vande områder med lav ledningsevne mange gange med små mængder vand og vande områder med større ledningsevne med større mængder vand, men ikke så ofte.

Jordkortene tages også i anvendelse, når han skal vælge, hvilke marker der skal pløjes først om foråret. Han starter i markerne med lavest ledningsevne. Også høsten styres af jordkortene. I et vådt år høster han for eksempel områder med høj ledningsevne særskilt, fordi der er her kartoflerne kan begynde at rådne og derfor ikke skal blandes med de sunde kartofler på lageret.

Sammenhæng mellem jordkort og udbyttepotentiale

– Vi har efterhånden fundet ud af, at der er god overensstemmelse mellem jordens ledningsevne og udbyttepotentialet på vores jord. I områder med høj ledningsevne kan jorden indeholde mere vand, og det er medvirkende til et højere udbyttepotentiale. Jeg siger ikke, at den sammenhæng findes alle steder, men hos os er der sammenhæng

I princippet er en enkelt jordscanning tilstrækkelig, for jordens egenskaber ændrer sig ikke væsentlig over tid. Jacob måler dog kartoffelmarkerne næsten årligt, fordi der løbende udvikles ny og bedre teknologi, som den teknikbegejstrede landmand må have fingre i. Han har netop købt en ny jordscanner, der skal hen over markerne den kommende vinter. Den måler i seks forskellige dybder – fra 25 cm til 3 m.


Til top

Planteafstand efter udbyttepotentiale

Præcisionsjordbrug handler i princippet om at optimere forholdene for hver enkelt plante, og plantens potentielle udbytte afhænger af, hvor meget lys, næringsstoffer og vand den har til rådighed.

Jacob har regnet ud, at køresporene i kartoffelmarkerne udgør 5,5 procent af arealet. Alt andet lige trækker det markens udbytte ned. Men planterne mellem køresporene har betydeligt mere lys og vand til rådighed end markens øvrige planter. Derfor kan han øge udbyttet af disse planter ved at plante tættere i rækken lige ved køresporene.

Planteafstanden er til gengæld øget, hvor træer og læhegn skygger for planterne, så der er mindre lys, vand og næring til rådighed. Dronen har været oppe og måle højden af træer og læhegn, så skyggezonerne kan lægges ind på plantekortene.

Målinger

Jacob måler stort set på alt, som måles kan. Hans maskinpark er suppleret med masser at måle og tildelingsudstyr: GPS-udstyr, sensorer af mange slags, fugtighedsmålere, vejrstationer, udvaskningsmålere, satellitdata og droneoptagelser.

Hver gang sprøjten er i marken, har sensorer på sprøjten informationer med hjem om vækststadier og topvækst, som overføres til databasen. Det giver Jacob gode informationer om markernes tilstand. Desuden er der sat alarmer på, så Jacob får informationer om, hvilke marker han skal være specielt opmærksom på. Han kører ikke ud og kigger til markerne, men tjekker først om der er satellit-informationer om markerne. Ofte er der ikke på grund af skyer, og så tyer han til den nyeste hobby – at flyve droner.

Når jorden pløjes om foråret, måles traktorernes brændstofforbrug. Jo højere forbruget er jo mere komprimerede skønnes markerne at være. Det giver ekstra information til jordkortet. Han har monteret NIR-sensor på gyllesprederen, så han løbende kan måle indholdet af kvælstof, fosfor, kalium og organisk stof. Han har fundet ud af, at selv om gyllesprederen er sat til at give et bestemt mængde pr. hektar, varierede tilførslen af kvælstof betydeligt. Det er slet ikke tilfredsstillende for en landmand, som har præcisionsjordbrug som sit varemærke.

Alt handler ikke om avanceret teknologi. I kartoffel- og roemarkerne holder han også meget øje om maskinerne sætter det antal planter, de skal. Huller i plantebestanden betyder tab.

Jacobs sprøjte har to tanke, så han kan sprede to forskellige ”væsker” i en kørsel. Den ene tank vil ofte rumme et pesticid og den anden gødning.

– Sprøjten kører efter tildelingskort, som angiver forskellige doseringer af det ene middel og det andet middet., som skal tilføres i forskellige områder af marken. Når maskinen kører ligner det en pianospiller, siger Jacob.

Testmark

Jacob udvælger hvert år en mark, som skal være hans testmark. Den er altid indrettet med fire zoner, der får forskellig mængde kvælstof: ugødet, halv mængde, normal mængde og dobbelt kvælstofmængde. I marken står fire vejrstationer og brønde til at måle kvælstofudvaskning

– Testmarken er den vigtigste af alle mine marker og har meget høj prioritet. Her holder vi øje med planternes udvikling, indkredser doseringer og udvikler nye dyrkningsmodeller. Resultater fra testmarken overfører vi til de andre marker.


Til top

Håndholdte registreringer

– Alt kan ikke styres fra kontoret, selv om der er sensorer på maskinerne og i markerne. Vi er nødt til at kalibrere datamålingerne ved at bevæge os ud i marken, fortæller Jacob.

På farmen laves der særdeles grundige undersøgelser af planterne. Hver anden uge i vækstsæsonen går der to mand rundt i samtlige kartoffelmarker. De graver tre gennemsnitsplanter op og måler højde, antal skud, vejer bladene, vejer knoldene, måler stivelses, klorofyl, kvælstof og kalium i bladene og meget andet. Målingerne bruges til at kalibrere teknologien, udarbejde vækstmodeller og nye gødnings og dyrkningsstrategier i samarbejde med blandt andet Universitetet i Wageningen.

Har ansat dataanalytiker

På farmen opsamles hvert år tusindvis af tal, og der genereres et utal af kort. Alle sensormålinger går til en database, som han kalder Cloudfarm. Den mere forskningsmæssige del, som omfatter alle målinger på planter, jordprøver mv. ligger i en kæmpe Excelfil, men skal også ind i en database.

Indtil nu har Jacob selv stået for indsamling af data og datamanegement.

– Jeg har netop ansat en fuldtids dataanalytiker, som er uddannet i informationsvidenskab i Wageningen. Jeg er vist den eneste landmand, som har ansat sådan en. Han skal blandt andet opbygge en ny database, stå for analyser af testmarken og overføre resultaterne til de andre marker. Han er ansat til at gøre mit job lettere, smiler Jacob.

Fremtidsplaner

Alt lykkes ikke for Jacob. Han eksperimenterer, måler og prøver sig frem og får på den måde optimeret sit landbrug.

– Om 10 år er jeg robotfarmer og forventer at kunne høste betydeligt mere i markerne. Da vi arbejder efter udbyttepotentialer i de enkelte dele af markerne, forventer jeg, at udbytterne stiger i alle dele af markerne. Det betyder, at vi vil høste endnu højere udbytter alle steder, også der hvor vi i dag høster topudbytter.

Jacob Van Den Borne optræder på Plantekongres 2017 tirsdag den 17. januar 2017.

                          
Van den Borne Aardappelen

                         
Jacob driver gården sammen med sin bror. De har fire ansatte, herunder en dataanalytiker.  

300 marker på i gennemsnit 3 ha. 140 marker med kartofler. Ejer omkring 200 ha og resten er lejet på et-årige kontrakter.  

Sandjord med lidt indhold af organisk stof. Dyrker kartofler, sukkerroer og majs. Bruger kun husdyrgødning. Vander halvdelen af arealet.  
                                                     

 

           
Hvad er præcisionsjordbrug?
                      

Ifølge Jacob er det præcisionsjordbrug, når der på en gang optimeres på sted, tid og tildeling (”At the right time and place, do the right thing”).  

Med andre ord: Planterne skal behandles forskelligt efter, hvor i marken de vokser. Tidspunktet for behandlingerne skal tilpasses de enkelte områder i marken og planternes udvikling. Og endelig skal tilførsel af gødning og planteværn optimeres, så der bruges de mest optimale løsninger rundt i marken.  

Eller sagt endnu mere enkelt: en mark skal ses som forskellige delområder, der skal behandles forskelligt vækstsæsonen igennem for at maksimere udbyttet.  
                                                             

 

Til top

Sidst bekræftet: 24-10-2016 Oprettet: 24-10-2016 Revideret: 24-10-2016

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent

Bodil Pedersen

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Planlægning af Plantekongres 2018
Denne side er til forberedelsesarbejdet for indlægsholdere til Plantekongres 2018
12.10.17
Vigtigt at vide for indlægsholdere og mødeledere
Plantekongressen er et stort arrangement med mange indlæg og et stramt program. For at sikre en god kongres er det vigtigt,...
04.10.17
Video: Kom godt i gang med OnFarm forsøg
Der er i 2017 gennemført i alt 22 rådgivningsbaserede OnFarm forsøg, og resultaterne er nu på plads på en del af disse.
08.09.17
29 oplandskonsulenter tilbyder gratis rådgivning
Oplandskonsulenterne er nu klar til at rykke ud til landmænd, som overvejer at bygge et minivådområde, deltage i et vådområ...
16.08.17
Video: Kom godt i gang med markudbytte.dk
I videoen viser Jens Elbæk, hvordan du bruger den nye udbytteportal: Markudbytte.dk. Vælg selv, om du vil sammenligne med u...
09.08.17