Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 31-12-2018

  

Oprettet: 26-01-2018

Skolen for præcisionsjordbrug

Vil du være med til at udvikle præcisionsjordbruget i dansk planteavl? SEGES vil i samarbejde med landmænd, planteavls- og maskinkonsulenter udarbejde et koncept for et skoleforløb, der kan opkvalificere planteavlere til en digital fremtid.

Billede 1. Der blev vist stor interesse for at afprøve gradueret tildeling af gødning ved afstemningen på årsmødet i Herning Kongrescenter 16. januar. Foto Ejgil Lihn.

Præcisionsjordbrug var højt på dagsordenen til årsmødet i sidste uge, og emnet var repræsenteret i mange sessioner på den efterfølgende plantekongres.

Budskabet var klart; mange har allerede den nødvendige teknologi - nu skal den ud at virke. For at det kan lykkes, kræver det et godt samarbejde på tværs af faggrupper og det kræver mulighed for uddannelse og rådgivning.

SEGES søger lige nu landmænd og konsulenter, der skal være med til at udvikle præcisionsjordbruget med det formål at opkvalificere, dele erfaringer og få teknologien ud at virke.

Har du som landmand, driftsleder eller konsulent interesse for området, eller mangler du viden om, hvordan du kommer i gang med at anvende data til graduering af gødning, vækstregulering og/eller udsæd, så har du mulighed for at deltage i udviklingen af skolen for præcisionsjordbrug.

Skolen kommer bl.a. til at indeholde:

  • Præcisionstjek – gennemgang af teknologi i dit maskinhus. Udnytter du de muligheder der allerede er til rådighed?
  • Indføring i den faglige baggrund for gradueret tildeling af
  • Gødning. Hvordan analyserer du et NDVI-kort, og efter hvilket princip skal der omfordeles?
  • Vækstregulering og svampebeskyttelse. Hvordan kan du bruge NDVI-kort som beslutningsstøtte?
  • Udsæd. Hvornår kan en øget udsædsmængde afhjælpe områder med dårlig fremspiring?
  • Workshop i udarbejdelsen af tildelingskort. Princippet bag udarbejdelsen af tildelingskort i eksempelvis CropSAT er den samme, uanset om det er gødning eller udsæd, der skal gradueres. At udarbejde tildelingskort er at mestre værktøjet og de funktioner, det består af. Det lærer du som deltager på testforløbet.

Har du en mening, om hvordan skoleforløbet skal sammensættes, og hvad det bør indeholde? Dine meninger er måske baseret på egne erfaringer med anvendelsen af variabel tildeling eller teknologi generelt. Så søger vi landmænd og konsulenter med interesse for området.

Der er mulighed for at deltage på to måder:

  1. Du kan som first mover indenfor anvendelsen af teknologi i planteavlen deltage som medlem af den arbejdsgruppe, der udvikler selve konceptet. Her kan du dele dine erfaringer på området og bidrage til at sikre kvaliteten og relevansen af indholdet. Som konsulent bliver du desuden involveret i afholdelsen af testforløbet senere på året. Du kan deltage som landmand eller som konsulent, eller I kan deltage som et team. Vi søger 6-8 deltagere.
  2. Du kan også deltage som begynder indenfor området. Her vil du gennemgå præcisionsjordbrugsskolens testforløb og dele din oplevelse af forløbet med det formål at tilpasse indholdet. Vi søger 15-20 deltagere.

Har du fået lyst til at deltage i udviklingen af skolen for præcisionsjordbrug og derigennem at udbygge dit netværk, dele dine erfaringer og få gode ideer med hjem så er du meget velkommen til at kontakte Anna Marie Thierry, amth@seges.dk, for mere information.

Sidst bekræftet: 26-01-2018 Oprettet: 26-01-2018 Revideret: 26-01-2018

Forfatter

PlanteInnovation
Konsulent

Anna Marie Thierry

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Gradueret tildeling af udsæd – et undervisningsmateriale
Skal du afholde kurser i gradueret tildeling af udsæd? Her kan du finde alt, hvad du skal bruge til planlægningen af kurset...
29.01.19
Teorien bag gradueret tildeling af kvælstof – et undervisningsmateriale
Skal du afholde kurser i gradueret tildeling af kvælstof? Her kan du finde alt, hvad du skal bruge til planlægningen af kur...
13.12.18
Workshop om præcisionsjordbrug og digitalisering den 11. december
Bliv klogere på den faglige baggrund bag gradueret tildeling af udsæd, gødning og planteværn.
28.11.18
Overvejelser før du går i gang med præcisionslandbrug
Læs mere om hvad præcisionslandbrug er og hvordan du kommer i gang.
20.11.18
Kom godt i gang med præcisionsjordbrug
Kom godt i gang med præcisionsjordbrug.
13.11.18