Feedback Form

  

Oprettet: 09-07-2018

Præcisionslandbrug: Det har været lidt et udfordrende år – men potentialet er der

I sommeren 2018 er der afholdt to statusmøder på pilotprojektordningen om præcisionslandbrug, som er søsat af Landbrugsstyrelsen, og hvor SEGES bistår med den agronomiske rådgivning i tæt samarbejde med lokale planteavlsrådgivere.

”Det er spændende at være med. I år har været lidt et udfordrende år, men potentialet er der fortsat, og præcisionslandbrug er en uundgåelig del af fremtiden, så de udfordringer, der har været, skulle vi igennem under alle omstændigheder.”

Sådan kan man opsummere de deltagende landmænds hovedbudskaber, da de sidst i juni fortalte om deres erfaringer med deltagelse i pilotprojektordningen om præcisionslandbrug. Mødet foregik hos Landmand Christian Lorentzen i Aabenraa og blev afholdt af LandboSyd.

”Hele ideen med præcisionsgødskning er at udføre en mere præcis kvælstoftildeling i marken – til gavn for både bundlinje og miljø. Derfor er det et meget vigtigt projekt, hvor både deltagerne, Landbrugsstyrelsen, rådgiverne og vi på SEGES gør os mange vigtige erfaringer. Og derfor fortjener projektet også opmærksomhed fra både landmænd, politikere, og teknologivirksomheder,” fortæller Anna Marie Thierry, konsulent i PlanteInnovation hos SEGES.

Første år har været udfordrende

20 landmænd fra alle dele af landet deltager i projektet og første år har været en udfordring med tørke og sen opstart oven i de nye arbejdsmetoder. En håndfuld deltagere fortalte om deres erfaringer i Aabenraa. De fortalte, at det har været spændende at være med til at afprøve et forhåbentligt kommende virkemiddel.

De sønderjyske landmænd har i samarbejde med LandboSyd udarbejdet tildelingskort baseret på dels satellitbilleder, dels egne erfaringskort og dels højdekort. Det har været rådgiver Morten Steg’s vurdering, at alle tre steps har været nødvendige for at lave de bedste tildelingskort.

De sønderjyske deltagere har oplevet håndteringen af gylle efter ordningens anvisning som en stor udfordring. De af deltagerne, som har store mængder gylle - og som ikke selv kører gyllen ud - har været udfordret af kravet om at tilpasse udbringningen efter kvælstofindholdet i hver enkelt gylletank. Og for en deltager betød udnyttelsesprocenten, der beregnes ud fra vejrdata på udbringningstidspunktet, at restbehovet blev meget lille eller ikkeeksisterende. Planteavlsrådgiverne fra LandboSyd fremhævede dog, at den øgede opmærksomhed på udbringning af husdyrgødning og løbende tilpasning af gødningsplanen bidrager til en bedre og fagligt mere velbegrundet gødningsplanlægning. Der blev fra tilhører såvel som deltagere fremhævet, at pilotordningens fokus på husdyrgødning rummer et stort potentiale.

Deltagerne har afleveret dokumentation for tiltagenes gennemførelse i form af tildelingskort, logfiler, og beregninger af markeffekt. I tilfældet, hvor præcisionsjordbrug bliver en del af den målrettede regulering, er erfaringerne om indsamling af dokumentation værdifulde. Det har krævet ressourcer at indsamle og levere data og ordningen har trykprøvet mange af de IT-programmer, der er anvendt. Udover dokumentation for tiltagenes gennemførelse er der indsamlet data, som kan anvendes i vurderingen af præcisionsjordbrug som virkemiddel. Bl.a. skal deltagerne indgive udbytter og proteinprocent på markniveau. Dokumentationsdelen kræver, at man er omhyggelig med udtagning til analyse, kalibrering af maskiner og udlæsning af filer.

Barriere i datadeling

Landmand Kasper Andreasen fra Klokkerholm i Vendsyssel fortalte om en anden udfordring – nemlig de tekniske:

”Om bare 1-2 år er vi kommet rigtig langt med at kunne høste potentialerne i præcisionslandbrug. Så de ressourcer vi har brugt på det i dette pilotprojekt er ingenlunde forgæves,” mener landmand Kasper Andreasen.

”Der er en barriere i hastigheden og omkring deling af data – at vi får data hurtigt nok fra eksempelvis rådgiveren, som henter satellitbillederne ned fra Cropsat, til de når frem til landmandens kontor og så derfra kommer ud i traktorens software. Og så skal det hele jo virke, så de forskellige systemer kan håndtere og vise kort, så man kan komme ud at køre, mens tid er.”

Øvrige deltagere kunne også berette om udfordringer med at få den eksisterende teknik på plads. Arbejdet med flere typer af filer og dataudtræk fra terminaler ligger udenfor mange af deltagernes almindelige arbejdsområde og derfor er der udover agronomisk rådgivning også tildelt teknisk rådgivning til deltageren. Udbyderen af den tekniske rådgivning, GeoTeam, har dog oplevet teknikken som en mindre udfordringer for ordningens deltagere.

Alt i alt fortalte flere af de deltagende landmænd, at det første år i pilotåret kan karakteriseres som lærerigt, Der har været udfordringer, men gåpåmodet og troen på potentialet er rigtig højt:

”Jeg tror, at vi allerede nu kan gøre en forskel rent miljømæssigt, selv om økonomien pt. ikke giver den helt store gevinst. Men når vi får udviklet strategierne yderligere og delt viden om de rigtige måder at gøre tingene på, så tror jeg, at de økonomiske muligheder også følger med,” udtaler landmand Kasper Andreasen.

”Målet er, at vi kan dele med tryk på én knap”

Ud over landmændene var en række andre repræsentanter på scenen og fortælle om det arbejde som foregår samtidig, og som skal sikre, at det skal være så let som muligt at komme i gang med præcisionsland-brug.

”Vi er rigtig glade for den indsats, de deltagende landmænd, konsulenterne og GeoTeam gør i forhold til at dele deres erfaringer igennem projektet, eksempelvis når de måler udbytter og arbejder med filerne på computeren og i traktoren. Det er igennem denne proces, at vi efterfølgende har muligheden for at udpege både udfordringer men også best practise inden for præcisionslandbrug.

Vi gør også vores yderste for at hjælpe landmændene til at data i fremtiden kan deles hurtigere og mere enkelt.

Målet er, at vi skal kunne trykke på blot én knap for at sende tildelingsfilerne direkte ud til landmanden i traktoren. Det er en af de store fokusområder her i 2018 og 2019,” fortalte den afdelingsleder i PlanteDigital hos SEGES, Jesper Riber Nielsen.     

Pilotprojektet løber frem til oktober 2019, hvor de 20 deltagere har gennemført projektets definerede opgaver i to hele vækstsæsoner. Vil du læse mere om pilotprojekt ordningen om præcisionslandbrug, har Landbrugsstyrelsen udgivet en Vejledning til ordningen.

Fik du ikke læst reportagen fra det første statusmøde i Flakkebjerg, så kan du gøre det her.

Faktaboks - Præcisionslandbrug i pilotprojektet

I pilotprojektet skal de 20 deltagerne gennemføre fire tiltag på deres marker med vintersæd. Tiltagene gennemføres med henblik på at forbedre kvælstofudnyttelsen som alternativ til efterafgrøder.

  1. Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark efter anerkendt metode. Behovet beregnes ud fra forfrugt, jordtype, dyrkningshistorie, forventet udbytte og værdi af afgrøden.
  2. Bestemmelse af indhold af kvælstof i husdyrgødningen og anden organisk gødning for hver lagertank inden udspredning om foråret.
  3. Spredning af handelsgødning med udstyr, der har sektionskontrol.
  4. Positionsbestemt tildeling af handelsgødning inden for markerne med korn og raps på baggrund af variationen i markens vegetationsindeks.

Til gengæld for gennemførsel af de fire tiltag får deltageren en reduktion i deres efterafgrødekrav. 


     

 

Sidst bekræftet: 09-07-2018 Oprettet: 09-07-2018 Revideret: 09-07-2018

Forfatter

PlanteInnovation
Kommunikationskonsulent

Martin Stoltenberg Hansen

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Sådan tager du jordprøver til N-min-måling
N-min-prøver kan give en god vurdering af din marks kvælstofindhold, så du kan beregne næste afgrødes kvælstofbehov.
05.04.19
Podcast: Svært at være bi i Danmark
40 % af verdens insektarter er i fare for at blive udryddet inden for få årtier, hvis ikke udviklingen vendes. I denne podc...
29.03.19
Generationsskiftet på Søndermarksgården
Dokumentet fortæller om processen i generationsskiftet indtil nu.
28.03.19
VIDEO: KVÆLSTOFPROGNOSEN 2019
Chefkonsulent i SEGES Leif Knudsen fortæller om kvælstofprognosen, som blev offentliggjort denne uge. Hør blandt andet, hvo...
21.03.19
Gå ikke i vårbyg-panik
Vårbyg-panik i rekordvåd marts?🌧
21.03.19