Af samme forfatter
På Landmand.dk kan du nu se, om der kan være behov for omsåning/isåning i dine vintersædsmarker med korn. Beregningerne er foretaget ud fra nyeste satellitbilleder. Se omsåningsarealer direkte i FarmTracking/CropManager.
Kvælstofprognosen for 2020 viser et større kvælstofbehov end normalt. På landsplan er behovet ca. 10.000 tons eller omkring 4 kg N pr. ha landbrugsareal større end normalt.
SEGES har udviklet en applikation på Landmand.dk, der viser det manglende areal af målrettede efterafgrøder 2020 for det eller de kystvandoplande, som dine marker ligger i. Data opdateres minimum hver uge.
Nu med video. På grund af store nedbørsmængder kan der være behov for at finde ledige gylletanke i nærområdet. På landmand.dk kan du nu se alle gylletanke indenfor 10 km fra din ejendom.
Gå ind på Landmand.dk og se tørvekortet sammen med dine marker. Her ser du, hvilke af dine marker der er klassificeret som tørvejord. Se link til lavbundsprojekter.
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Karrebæk Fjord fra 2011-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse af miljøtilstanden, og give interessenter en mulighed for at få indsigt og for at medvirke i en diskussion om fjordens tilstand.
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Ringkøbing Fjord fra 1989-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse af miljøtilstanden, og give interessenter en mulighed for at få indsigt og for at medvirke i en diskussion om fjordens tilstand.
Landmænd har mod betaling af 50 kr. pr. ha, og ved at undlade vækstregulering kunnet forsikre sig, så der ved forekomst af lejesæd er udbetalt 2500 kr. pr. ha med lejesæd.
Med gratis Nitrat App til mobilen og en billig nitrat-strip kan du få en koncentrationsmåling af f.eks. dit drænvand. Data kan du gemme på din DLBR-bruger.
Høst af søsalat reducerer mængden af kvælstof og fosfor i fjordene og kan bl.a. bruges til foder i husdyrproduktionen.
Digitaliser dine drænkort og gem dem i dit markstyringsprogram. Så har du alle markens drændata samlet et sted. Med mobilen i hånden kan du nemt finde dræn og brønde i marken, når de skal efterses.
SEGES har udviklet en applikation på Landmand.dk, der viser procent målrettede efterafgrøder 2020 for det eller de kystvandoplande, som dine marker ligger i.
Se om du har røde marker i Landmand.dk efter opdateringen 15. oktober. Der er i alt 900 røde marker, der vil få fysisk kontrol fra 28. oktober. Læs mere om hvad du kan gøre for at undgå sanktioner, herunder for røde MFO-brak marker.
SEGES har lavet en service på landmand.dk, hvor du kan se visningen af satellitkontrollen for dine marker. Visningen vil blive opdateret ugentligt frem til slåningsfristen 25. september for græs og brak.
SEGES har lavet en service på Landmand.dk, hvor du kan se placeringen af de marker, hvor du i Fællesskema 2019 har tilmeldt frivillige målrettede efterafgrøder. Der er ikke krav om obligatoriske efterafgrøder i 2019.
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
Matrice minivådområderne vil i 2019 blive udrullet i en pilotordning som nyt drænvirkemiddel i den kollektive målrettede indsats. MMM-projektet er med til at understøtte denne indsats.
Vinterhvedens udvikling følges fra satellit. Hvedens biomassen var lavere i foråret 2018 end i 2017
De nye fosforregler betyder, at mange mælkeproducenter ikke har mulighed for at tilføre den normale mængde fosfor i startgødningen til majs.
Se hvor godt sprøjter kan ramme simulerede ukrudtspletter i marken. Se videoer med alle detaljerne fra testkørslen.
Fra Ansøgningsrunden 2015 gælder markernes indtegnede areal. Det er vigtigt, at markgrænserne ikke overlapper markblokgrænserne. Se hvordan du let kan slette de markgrænser, der overlapper markblokgrænserne.
AgroGIS 6.3.7 indeholder ændringer, der matcher den nye Husdyrgodkendelse.dk. Det er staldbygninger og gødningsanlæg, der skal uploades til Husdyrgodkendelse.dk.
Nu er alle vejledninger til AgroGIS opdateret og samlet på LandbrugsInfo, så det bliver lettere at holde sig opdateret med de forskellige funktioner i AgroGIS. Start med AgroGIS grundlæggende.
AgroGIS Manual 2
AgroGIS Manual 1
Intelligente bufferzoner forventes at kunne anvendes i drænoplande på 10-30 hektar. Lige nu er forskningsindsatsen på området øget.
To marker, der støder op til hinanden og har fælles knudepunkt, kan flyttes på en gang. Træk i knudepunktet, og begge marker flyttes samtidigt.
Læs om de mange forskellig artede indlæg på præcisionsjordbrug i Edinburgh 2017.
Herning Kommune har undersøgt effektiviteten af 50 okkerrenseanlæg i vinterhalvåret 2013-2014, og har taget prøver og analyseret for kvælstof, fosfor og jern i ind- og udløb. SEGES har undersøgt, om okkeranlæggene har en effekt på kvælstof og fosfor.
På denne side kan du bl.a. downloade virkemiddelkataloget og se vores film om målrettede miljøtiltag i landbruget og vores 2 film om landmænds erfaringer med minivådområder og vådområdeprojekter.
Grødeskæring med ’Aalborgmetoden’, forbedrer afvanding og vandmiljøet, selv i vandløb med ringe fald og hvor gode forhold blev vurderet svært opnåelige.
Ifølge Landbrugspakken skal antallet af små vandløb i Vandområdeplanerne revurderes. DTU Aqua har undersøgt bestanden af ørred- og lakseyngel, og de data bliver et beslutningsstøtteværktøj til at vurdere omfanget af små vandløb i Vandområdeplanerne.
Stenrev08.04.16
Stenrev kan være med til at opnå et bedre vandmiljø i de kystnære områder. Stenrevene er levested for makroalger, der kan producere ilt i områder med risiko for dårlige iltforhold. Stenrev kan dermed være et vigtigt redskab til bevarelse af marint liv.
Den primære idé med minivådområder med filtermatrice er, at drænvandet ledes over i bassiner med kulstofkilder, som f.eks. muslingeskaller eller træflis, hvor nitrat omdannes til atmosfærisk kvælstof. De første resultater er lovende i de kompakte anlæg
Dyrkning af flerårige afgrøder reducerer risikoen for udvaskning af næringsstoffer og bidrager også positivt til Danmarks klimaregnskab. Du kan afsætte dine afgrøder både som tækkemateriale og til energiproduktion, og samtidig forbedre jagten på dit areal
Vådområder16.02.16
Genetableringen af vådområder mindsker transporten af næringsstoffer til vandmiljøet når vand fra marken opholder sig i oversvømmende arealer i vinterhalvåret. Vådområdeplanter kan optage kvælstof, og ophør af dyrkning på arealet kan også have en effekt
Formålet er at reducere udledningen af kvælstof og fosfor gennem dræn ved at hæve vandstanden på marken i vinterhalvåret, hvilket gøres ved at indsætte en reguleringsbrønd. Drænafstrømningen reduceres, og dermed også tabet af kvælstof og fosfor via dræn.
Minivådområder med åbne bassiner anlægges i tilknytning til mark og dræn og fungerer ved, at drænvandet ledes over i åbne bassiner hvor kemi og mikroorganismer sørger for at reducere koncentrationen af nitrat og fosfor.
Intelligente bufferzoner anlægges på sammen areal som en traditionel randzone og fungerer ved, at drænene afbrydes og drænvandet ledes over i en konstrueret grøft. Herfra siver vandet gennem bufferzonen, hvor træer og planter optager næringsstofferne.
Bliv introduceret til en række nye og innovative miljøtiltag, der i fremtiden kan være med til at sikre vandmiljøet.
Gamle boringer kan have betydning for udvaskning af pesticider til dybere grundvandsmagasiner. Det gælder boringer, der i sin tid har været brugt til søgning efter drikkevand og olie samt til geologiske og seismiske undersøgelser i dybere jordlag.
Videncentret har analyseret data fra de 1.273 drikkevandsboringer med fund af pesticider, der blev taget ud af drift i perioden 1999 – 2008. Kun i 24 af dem var der fund over grænseværdien af midler, som i dag anvendes i landbruget.
Videncentret for Landbrug har i perioden 2008-2011 i samarbejde med LandboNord og Yara Danmark A/S undersøgt, om brug af Yara-N-Sensor kan forbedre gødningspraksis på større husdyrbrug. I planteavlsorienteringen vises sammendraget af rapporten.
En afprøvning af en automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af pH viser, at man ved denne metode opnår en bedre beskrivelse af variationen i pH i marken end ved udtagning af jordprøver i grid.
Bilag til Planteavlsorientering nr. 07-581.
Selen25.06.02
Der har været afholdt en workshop om selenproblematikken i forhold til human og animalsk ernæring. Der gives et resumé af workshoppens indlæg.
Forventningerne til Remote Sensing (telemåling) har været store især i forbindelse med præcisionsjordbrug. Teknologien kan bringes i anvendelse, men tolkningen af satellit- eller flybaserede plantevækstkort er ikke entydig.