Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 23-12-2018

Artikler - Planteavl - 143

Oprettet: 23-12-2008

Analyse af transport og logistik i planteproduktionen

Tag hensyn til økonomi, lugt, CO2-udledning, kvalitet og arbejdsbelastning ved planlægning af arbejde og transport på bedriften. Der kan være penge at spare på rationelt udført arbejde.
Udvalgte transportopgaver og logistik omkring planteproduktionen er analyseret på et svinebrug og et kvægbrug. Der kan opnås effektiviseringer på de udvalgte bedrifter - særligt på transportopgaver over længere afstande og på opgaver, der udføres hyppigt.


Landscentret, Planteproduktion har i samarbejde med Agrotech i 2008 undersøgt transport og logistik i relation til planteproduktion på svine- og kvægbedrifter. Bedrifterne bliver større, og dermed stiger behovet for rationel planlægning af bl.a. transportopgaver.

Kortmateriale er sammenstillet med markplan, hvorefter varemængder og materialestrømme har dannet baggrund for en udvælgelse af mark- og transportopgaver til nøjere analyse. Ved anvendelse af GPS-udstyr i traktorer og maskiner er data som hyppighed, lokalitet og hastighed automatisk logget til Dansk Markdatabase. Data er desuden valideret ved stikprøvebaseret manuel registrering.

De undersøgte mark- og transportopgaver omfatter bl.a.

  • Såning af korn og raps.
  • Finsnitning af majs og græs.
  • Frakørsel af grovfoder.
  • Ensilering af grovfoder.
  • Transport af grise.
  • Gylletransport ved lastvogn, traktor og rørsystem.

De generelle konklusioner er, at:

  • Når markkort sammenholdes med markplan, opnås et godt overblik over transportbehovene mellem marker og ejendom for foder- og salgsafgrøder samt gødning.
  • Automatisk dataindsamling af mark- og transportopgaver giver mulighed for analyse af tidsforbrug og effektivitet. Økonomien og anvendeligheden af metoden er dog meget afhængig af kvaliteten og sikkerheden i data samt tidsforbruget i analysefasen.
  • Effektiviteten i vejtransport bestemmes bl.a. af beskaffenheden af private og offentlige veje og markernes placering i forhold til disse. Afgrødevalg kan planlægges under hensyntagen til transportbehov ved etablering, pleje og høst, men vil ofte blive fastlagt af jordtype og afgrødernes udbyttepotentiale. Jordleje samt jord- og gyllebytte kan overvejes som en mulighed for at rationalisere transportbehov.
  • Der kan være mulighed for at forbedre tilkørsels- og arbejdsforhold på ejendomme omkring foder- og gødningslagre, hvilket kan lette det daglige arbejde.
  • Brugen af kroghejsevogne, buffertanke og lastvogn vil medføre skærpede krav til tilkørselsforholdene i marken.
  • Rørtransport af gylle kan være relevant, hvis ejendommen har større og helst sammenhængende arealer i kortere afstand fra gylletanken. Røranlæg er dog ikke fleksibelt i forhold til lastvognstransport, som typisk er en god løsning i forhold til transport med traktor og gyllevogn. Se beregningsmodel til sammenligning.
  • Transport af foder, gødning og dyr med egen traktor og vogn kræver typisk mere tid og brændstof og udleder mere CO2 end samme transport, udført med lastvogn, afhængigt af afstanden. Hvis transportopgaver udliciteres til en underleverandør, bør det samtidig overvejes, hvad det betyder for gennemsnitsprisen for de tilbageværende egne opgaver, da forrentning og værditab skal fordeles på færre driftstimer.
  • Tidsmæssigt og økonomisk er der mest at hente ved effektivisering af opgaver, der udføres hyppigt. En time optimeret på finsnitning sparer eksempelvis 3.000 kr. en gang om året. Hvis du i stedet forbedrer din logistik omkring ensilageudtagning med 10 minutter pr. dag, giver det 60 timer på et år - ved en timepris på 200 kr. svarer det til 12.000 kr.!
  • Mange forbedringer kan opnås ved at starte med "de små ting" som. f.eks. at:
    • Anlægge agerretningen, så der er færrest vendinger i marken.
    • Planlægge marksprøjtninger efter tankvolumen, vejafstand og mulighed for at fylde undervejs.
    • Holde arealer omkring lagre ryddelige og rene, og sikre at nye lagre placeres hensigtsmæssigt i forhold til tilkørselsforhold, stalde og til andre lagre.
    • Anvende trådløse kameraer (f.eks. til optimal fyldning af frakørselsvogne) og walkie-talkies til at forbedre samarbejde og effektivitet.
    • Have fokus på kvalitet og udbytte af det udførte arbejde, og at arbejde rationelt uden stress.
  • Ved optimering må der holdes fokus på såvel dækningsbidrag som kvalitet. Ensidig jagt på omkostningsreduktion kan på sigt medføre tab i dækningsbidrag som følge af "dårligt" udført arbejde. Sørg derfor for at regne alternative scenarier igennem, inden der tages større beslutninger vedrørende logistik.

Figur 1. GPS-data gør det muligt at illustrere transporthastigheden som en kurve. Jo højere kurve, jo langsommere er der kørt. I eksemplet her indikerer kurvehøjden, at transporten med traktor og vogn er trukket til side for at lade den bagved liggende trafik passere.

På den undersøgte svinebedrift omfatter de konkrete anbefalinger bl.a., at:

  1. Transport af slagtesvin kan med fordel udliciteres til vognmand, evt. køb af egen lastvogn. Foreløbige beregninger indikerer en pris (inkl. egen løn) på transport med vogn og traktor på niveau med eller lidt over prisen på transport ved brug af vognmand.
    Så hvis mandskabet kan bruges andetsteds og transportvogn til traktor sælges, kan brugen af vognmand være en interessant løsning, der samtidig reducerer CO2-udledningen på denne opgave med over 50 procent. En følgevirkning er dog, at gennemsnitprisen på en traktortime for den specifikke traktor stiger med ca. 20 kr. pr. time, så den reelle besparelse er 5.000 kr. mindre ved 250 transporttimer årligt.
  2. Bedriften udfører gylletransport med lastvogn, hvilket også er den bedste løsning i dette tilfælde. Transport med lastvogn er sammenlignet med hhv. traktor + gyllevogn, rørledning og løse slanger. Der foreligger beregningsværktøj til denne sammenligning.
  3. På nogle marker kan agerretningen med fordel ændres, så antallet af vendinger i marken minimeres.
  4. Effektiviteten i vejtransport er afhængig af vejenes beskaffenhed og trafikbelastning. Desværre har det ikke været muligt at arbejde med data fra kornhøst, men brugen af kroghejsevogne er som udgangspunkt en effektiv og fleksibel løsning.
  5. Undersøge mulighed for jord- og gyllebytte.
    Undersøge, om ruteplanlægning ved plantebeskyttelse er optimal.
  6. Være opmærksom på muligheden for at bruge autostyring. Det vil mindske overlap og reducere stykomkostninger til såsæd og planteværn. Samtidig opnås en bedre udnyttelse af gødning, og piloten trættes mindre.
  7. Løbende følge op på, om medarbejderne har forbedringsforslag til arbejdsrutiner. Planlæg så vidt muligt reparationer og vedligehold til årets "stille" perioder.
20080222GRN_gylletransport_roerledning_redigeret
Figur 2.
Illustration af transportbehov på ca. 3 km for gylle fra gylletank til et sammenhængende areal på 33 ha. I eksemplet er gylletransport med lastvogn mest økonomisk og mere CO2-effektiv end transport med traktor og gyllevogn. Gyllevognen opnår ved den valgte løsning samtidig en højere kapacitet.

På den undersøgte kvægbedrift omfatter de konkrete anbefalinger bl.a., at:

  1. Der sættes fokus på kvaliteten i arbejdet. Tidspres i marken omkring finsnitning af majs betød bl.a. spild ved vognskift og transport af fulde vogne på tværs af agerretningen.
  2. Transportforhold i og omkring køresilo kan forbedres. Frakørselsvogne blev sinket af dårlige tilkørselsforhold og byggearbejde.
  3. Transport på vejen blev besværliggjort af smalle veje med dårlige oversigtsforhold.
    Der kunne med fordel bruges walkie-talkie til kommunikation i mark og silo samt trådløst kamera til at overvåge læsning af vognene.
  4. Chaufførens erfaring og rutine betyder meget for den hastighed og sikkerhed, hvormed han løser opgaverne.
  5. Selv om ensileringen evt. blev forlænget et par timer som følge af flaskehalsproblemer eller ønske om bedre komprimering i køresilo, er det af meget mindre økonomisk betydning end tab af tørstof som følge af dårlig komprimering.
    På samme måde er f.eks. en dårlig etablering af majsmarken, som medfører væsentligt forringet udbytte, mere tabsgivende end evt. spildtid ved ensilering.
  6. Der skal fokuseres på arbejdsplanlægning omkring de hyppigt udførte opgaver i stedet for opgaver, der kun udføres én gang om året.
  7. Undersøge mulighed for jordbytte og gyllebytte for at minimere transport, lugtgener og CO2-udledning.
  8. Være opmærksom på at køre på langs af agerretningen. Vær også opmærksom på muligheden for at bruge autostyring. Det vil mindske overlap og reducere stykomkostninger, og piloten trættes mindre.
IMGP2780
IMGP2822
IMGP2769
IMGP2785
Billede 1 til 4 . Tidspres, tilkørsels- og vejforhold omkring finsnitning og indlægning i køresilo medfører nogle "hurtige" løsninger" - men også spild og ventetid.

20080306GRN_KoeresporenesRetningVendt
Figur 3.
Figuren illustrerer, at der kan spares otte vendinger ved at vende markens agerretning efter markens længste side (langs med den offentlige vej).

I 2009 arbejdes der videre med transport og logistik. Der sættes fokus på væsentlige indsatsområder på bedrifterne og udvikles nøgletal for transporteffektivitet og totaløkonomi.

Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet.

 

 

Sidst bekræftet: 11-12-2017 Oprettet: 23-12-2008 Revideret: 23-12-2008

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent

Michael Højholdt

Erhvervsøkonomi


Af samme forfatter

De vejledende grovfoderpriser for 2019, 2020 og 2021 er klar
SEGES anbefaler, at der anvendes to principper til værdisætning af grovfoder. Det drejer sig om henholdsvis ”Intern grovfod...
30.09.19
Budgetkalkuler for 2020 og 2021
SEGES har udarbejdet nye budgetkalkuler og opdateret eksisterende budgetkalkuler for en lang række landbrugsprodukter. Som ...
24.09.19
Mangler I nye input i erfagruppen?
Driver du en erfagruppe for landmænd, og mangler I input til, hvordan landmanden kan komme endnu tættere på sine tal, få me...
19.08.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterrug
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7....
16.07.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterbyg
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefal...
16.07.19