Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 19-05-2010

Info-planter 

Oprettet: 19-05-2008

Kan jeg tjene mere i marken

Kan jeg tjene mere i marken?

Inspiration til svineproducenter
som gerne vil forbedre økonomien i marken.

  1.  Skal jeg dyrke havre til svinefoder?

  2. Skal jeg selv køre gyllen ud?

  3. Skal jeg dyrke kernemajs?

  4. Skal jeg vælger sorter ud fra foderværdi?

  5. Skal jeg dele gylle med en planteavler?

  6. Skal jeg bruge egen udsæd?

  7. Skal jeg have et større kornlager?

  8. Skal jeg bruge tid på markvanding?

 

 

 

Skal jeg dyrke havre til svinefoder?

På svinebrug, der anvender hjemmeblandet foder, kan der opnås en gevinst på op til 2.500 kr. pr. ha ved at dyrke havre i stedet for vårbyg. I forsøg med havre og vårbyg på samme jordtype, har havre givet 4 hkg kerne mere pr. ha. Udbyttet pr. ha af foderenheder til svin (FEsv) er lavere i havre end i vårbyg, men havre er en god forfrugt til hvede.

Hvis man medregner det merudbytte i vinterhvede, som man får for havre som forfrugt, er udbyttet af både kerne og foderenheder (FEsv) højere i havre end i vårbyg.

En tommelfingerregel, som dog ikke er eftervist i forsøg, siger, at 1 del havre kan erstatte 3 dele byg i kornrationen i svinefoder med hensyn til effekt på grisenes mavesundhed.

Det betyder, at arealet med hvede kan øges, når vårbyg udskiftes med havre. For hver hektar vårbyg kan der i stedet dyrkes ca. 0,4 ha havre og 0,6 ha hvede. Det giver totalt set et højere udbytte.

Endelig er dyrkningsomkostningerne lidt lavere for havre end for vårbyg.

Læs mere om økonomi i dyrkning af havre til svinefoder, planteavlsorientering 12-399.
Bedre økonomi i marken - inspiration til svineproducenter

 

 

Skal jeg selv køre gyllen ud?

Mange landmænd ved af erfaring, at det er svært at få positiv økonomi i selv at bringe gylle ud. Gyllen kan dog udbringes med egne maskiner til samme pris som maskinstationen tager - og måske 2-4 kr. billigere pr. ton gylle, hvis gyllemængden er tilstrækkelig stor, hvis den nødvendige arbejdskraft er til rådighed, og hvis der i forvejen findes en "stor traktor" på bedriften, der kan klare opgaven. Egen gyllekørsel sikrer så, at traktoren udnyttes bedre.

Økonomien i egen gyllekørsel afhænger også af, om rettidigheden er bedre eller dårligere end ved brug af maskinstation. Den økonomiske gevinst ved rettidig udbringning under optimale betingelser i forhold til udbringning under dårlige forhold kan udgøre op til 7-8 kr. pr. ton svinegylle. I praksis er der dog normalt en meget mindre forskel.

Der er dårlig økonomi i selv at køre gylle ud, hvis det kræver investering i en større traktor, end der ellers er behov for, eller hvis arbejdskraften til at udføre opgaven rettidigt ikke er til stede. Det er derfor en god idé at få regnet på økonomien i egen gylleudbringning og vurderet, om den nødvendige arbejdskraft reelt er til rådighed.

Læs mere om gylleudbringing kan jeg gøre det billigere end maskinstationen?
Bedre økonomi i marken - inspiration til svineproducenter

 

 

Skal jeg dyrke kernemajs?

Der kan være en betydelig økonomisk gevinst ved at dyrke kernemajs i stedet for korn, hvor jordbund og klimaforhold er egnede til det.

I de seneste 10 år har klimaet i Danmark været betydeligt mere gunstigt for dyrkning af majs end i de foregående 20-30 år. Hvis denne udvikling fortsætter, vil mange svinebrug kunne opnå en økonomisk gevinst ved at dyrke kernemajs.

Både dyrkningsomkostningerne og omkostningerne til lagring og håndtering er højere for kernemajs end for korn. Derfor afhænger den økonomiske gevinst af, hvor stort et merudbytte, der kan opnås i kernemajs og af den generelle kornpris.

Ved et merudbytte i kernemajs på 4.000 FEsv i forhold til korn kan der ved relativt lave lageromkostninger (15 øre pr. FEsv) opnås en økonomisk gevinst på ca. 1.500 kr. pr. ha, når købsprisen på hvede er 150 kr. pr. hkg. Ved højere kornpriser er gevinsten større.

Læs mere på www.landscentret.dk/kernemajs og
artikel om kernemajs kræver høje udbytter for økonomisk gevinst.
Bedre økonomi i marken - inspiration til svineproducenter

 

 

Skal jeg vælge sorter ud fra foderværdi?

Ved samme udbytteniveau i hkg kerne kan der være op til 400 kr. at tjene pr. ha ved at vælge kornsort efter foderværdi. Ved valg af sort til opfodring på egen bedrift bør man derfor også se på udbyttet af foderenheder - og ikke kun på udbyttet i hkg kerne.

Undersøgelser i 2006 og 2007 har vist en forskel i foderværdi på godt 5 FEsv pr. hkg mellem den bedste og den dårligste vinterhvedesort.

Blandt de mest dyrkede hvedesorter er der en forskel i foderværdi på ca. 4 FEsv pr. hkg. Værdien af et udbytte på f.eks. 75 hkg pr. ha varierer derfor ca. 400 kr. afhængig af sortens foderværdi ved en købspris på hvede på 150 kr. pr. hkg.

Blandt de mest dyrkede vårbygsorter er der en forskel i foderværdi på ca. 5 FEsv pr. hkg. Ved et udbytte i vårbyg på f.eks. 60 hkg pr. ha varierer værdien af det høstede foder således også ca. 400 kr. pr. ha afhængig af sortens foderværdi.

Læs mere om foderværdi i kornsorte 2007, planteavlsorientering 01-345.
Bedre økonomi i marken - inspiration til svineproducenter

 

 

Skal jeg dele gylle med en planteavler?

Ved at aftale med en planteavler, at han modtager noget af gyllen, kan værdien af gyllens fosfor og kalium øges med op til 350 kr. pr. ha. Planteavleren sparer at købe fosfor og kalium i handelsgødning. Gevinsten kan deles med svineproducenten i form af betaling for gyllen. Husk dog på, at en del af gevinsten "toldes" af ekstra køreskader hos planteavleren.

På svinebedrifter med 1,4 dyreenhed pr. ha udbringes i gennemsnit 25-35 kg fosfor pr. ha. Største mængde er fra sohold og mindst fra slagtesvin. Typisk fjerner afgrøden kun 20-25 kg fosfor pr. ha. Der tilføres altså op til 15 kg fosfor for meget hvert år, og da det ikke kan udnyttes af afgrøden, er værdien af overskuddet nul kroner. Samme regnestykke kan opstilles for kalium, magnesium og andre næringsstoffer. Jo større indhold af næringsstoffer i gyllen, og jo lavere behov for fosfor og kalium, jo større er værditabet og jo mere stiger gyllens værdi ved at omfordele de overskydende næringsstoffer til en planteavler.

Gevinsten ved at dele gylle med en planteavler er størst på bedrifter med sohold på sandjord. På bedrifter med slagtesvin på lerjord er der ingen gevinst.

Læs dyrkningsvejledingen optimal anvendelse af svinegylle.

Bedre økonomi i marken - inspiration til svineproducenter

 

 

Skal jeg bruge egen udsæd?

Ved priser mellem 400 og 500 kr. pr. hkg for indkøbt udsæd er der typisk 270-330 kr. at tjene pr. ha ved at bruge egen udsæd af vintersæd. I vårsæd er gevinsten 240-290 kr. pr. ha.

Rensning og bejdsning af egen udsæd kan udføres af maskinstationer, der råder over mobile bejdseanlæg.

Kapaciteten på disse mobile anlæg er typisk 50-70 hkg byg pr. time og 70-90 hkg hvede pr. time.

Du skal selv levere kornet i bejdseanlægget med snegl, frontlæsser eller lignende - eller betjene det sugeudstyr nogle af anlæggene er tilsluttet.
Det samlede arbejdsforbrug til produktion af egen udsæd overstiger næppe 2 timer pr. 50 hkg udsæd. Det er således en arbejdsopgave, der giver en særdeles god timeløn på over 4.000 kr. - efter at forædlingsafgift og øvrige omkostninger er betalt.

Læs mere på om god økonomi i brug af egen udsæd (planteavlsorientering 12-400).
Bedre økonomi i marken - inspiration til svineproducenter

 

 

Skal jeg have et større kornlager?

Der er god økonomi i at kunne lagre det korn, du skal bruge til foder på bedriften. Lagring i gastæt silo er billigst, men lagring på planlager med varmluft eller i stålsilo med varmluft er også økonomisk attraktiv i forhold til både tørring og oplagring hos grovvarefirma og i forhold til salg i høst.

Omkostningerne til etablering og drift af kornopbevaringsanlæg med mulighed for tørring er typisk 5-10 kr. pr. hkg (ved 3 % nedtørring).

De samlede omkostninger til tørring hos et grovvarefirma, øget tørringssvind, lagersvind og lagerleje kan let overstige dette beløb.
Med en stor lagerkapacitet har man endvidere mulighed for at sikre sig mod uventede prisstigninger gennem året. En stor lagerkapacitet giver også bedre mulighed for køb af korn i høst ved direkte handel mellem landmænd.

Læs mere om kornopbevaring.
Bedre økonomi i marken - inspiration til svineproducenter

 

 

Skal jeg bruge tid på markvanding?

Der kan normalt opnås et merudbytte på mellem 20 og 30 kg kerne pr. ha pr. mm vand, der tilføres ved markvanding. Det er realistisk at regne med variable omkostninger på ca. 4 kr. pr. mm vand og 75 kr. pr. gang til flytning af vandingsmaskinen. Vandingsbehovet i korn på JB 1 og JB 3 er typisk 70-80 mm i gennemsnit pr. år.

Det betyder, at der kan opnås et dækningsbidrag på mellem 1.800 og 3.000 kr. pr. ha for markvanding af korn, når man i forvejen har investeret i et vandingsanlæg.

De faste omkostninger til forrentning og afskrivning af et vandingsanlæg udgør typisk omkring 1.000 kr. pr. ha. Med en kornpris på 150 kr. pr. hkg er der god økonomi i investering i vandingsanlæg til vanding af korn.

Merudbyttet for markvanding afhænger af, om vandingen bliver styret korrekt. Den økonomiske gevinst ved rettidig vanding i forhold til for tidlig eller for sen vanding kan let være 1.000 kr. pr. ha. Styring af vanding med programmet Vandregnskab kan derfor anbefales.

Læs mere om vurdering af økonomi.
Bedre økonomi i marken - inspiration til svineproducenter

 

Sidst bekræftet: 11-05-2009 Oprettet: 19-05-2008 Revideret: 19-05-2008

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18