023

Oprettet: 09-11-2009

Fuld gevinst i marken med udbytteregistrering

Ved at registrere høstudbytte i afgrøderne på markniveau opnår du det bedst mulige udgangspunkt for at optimere sædskiftet.

Du kan også bruge udbytterne til at beregne konsekvenser af at dyrke afgrøderne i markgrupper

Du kan også bruge udbytterne til at beregne konsekvenser af at dyrke afgrøderne i markgrupper, der mindsker transportbehov i forbindelse med dyrkningen.

Hvad er en udbytteregistrering?

En udbytteregistrering er en enkel måde at fastholde det høstede udbytte, uanset om registreringen sker i en kalender, en logbog eller et elektronisk system. Udbytteregistreringen kan ske på afgrødeniveau (f.eks. alt dyrket vinterbyg på ejendommen, der efterfølgende samles i én silo) eller på markniveau ved vejning af de læs, der køres fra den enkelte mark eller delmark.

Med GPS og udbyttemåler på mejetærskeren eller finsnitteren er det også muligt at logge udbyttedata for områder svarende til den aktuelle effektive arbejdsbredde, og således få et godt indblik i udbyttevariationen inden for marken.

Hvordan laves en brugbar udbytteregistrering?

Først og fremmest fastlægges den metode, der skal bruges til at opgøre de høstede udbytter. Der findes en række forskellige registreringsmetoder, som indebærer varierende sikkerhed på resultatet.

  • Vejning af alt høstet kerne/grovfoder på kalibreret brovægt
  • Vejning af stikprøver på kalibreret brovægt og tælling af læs med kendt rumindhold (fuld vogn)
  • Vejning af rumvægt og tælling af læs med kendt rumindhold (fuld vogn)
  • Vejning via klapvægt på indengårds transportanlæg
  • Udbytteopgørelse via opmåling af silo og vejning af rumvægt
  • Udbytteopgørelse via beregning af foderforbrug
  • Sammentælling af salgsbilag ved afgrødesalg
  • Udbytteopgørelse ved brug af udbyttemåler på mejetærsker eller finsnitter

Den konstaterede vægt noteres herefter manuelt i en logbog, en lagerjournal, en kalender eller lignende - eller ved automatisk registrering via brovægten.

Det er herefter let at samle data for de enkelte delmarker, marker eller afgrøder (produktionsgrene). 

Hvornår laves udbytteregistreringen?

Udbytteregistreringen bør ske umiddelbart efter udbyttet er vejet, så minimeres risikoen for fejl og forglemmelser. 

Hvem laver udbytteregistreringen?

Ansvaret for udbytteregistreringen skal placeres entydigt, sådan at misforståelser ikke er skyld i mistede data. Det kan f.eks. være mejetærskerpiloten, der har ansvar for udbyttemåler på mejetærskeren, traktorføreren, der har ansvar for egne læs kørt over brovægt, eller driftslederen der har ansvar for indvejning via vægtsystemet på ejendommens indlagringssystem. 

Hvordan bruger jeg udbytteregistreringen i min driftsplanlægning?

  • Udpegning af marker og delmarker med et dårligere udbyttepotentiale end de øvrige: Ligger en eller flere marker gennem flere år med ringere udbytte end gennemsnittet, bør sædskiftestrategien for disse marker tilpasses det lavere udbytteniveau.
     
  • Identifikation af dårligt ydende områder i marken: Brug udbyttekortet til at sætte fokus på de områder i marken, som år efter år giver et ringe udbytte. Er der kalktrang, dræningsbehov eller særlige ukrudtsproblemer, som kan være skyld i de dårlige udbytter? 
     
  • Udbyttetab i foragre og ofte benyttede kørespor: For mange er det tankevækkende at se, hvor stor udbytteforskellen er mellem forageren og resten af marken. De mange vendinger og overkørsler er ofte årsag til såvel specifik afgrødeskade som langvarige og måske uoprettelige ændringer af jordens porestruktur. Udbyttekortet kan fungere som et oplæg til bedre færdselsdisciplin i marken. 
     
  • Udbyttetab som følge af manglende rettidighed ved afgrødeetablering, planteværn, gødskning og eventuel høst: Hvis den enkelte mark et år giver markant ringere udbytte end andre sammenlignelige marker, kan dette være udtryk for manglende kvalitet og rettidighed i arbejdet i marken. Det lavere udbytte bør derfor udløse en gennemgang af dyrkningspraksis på den enkelte mark og udmønte sig i handlinger fremadrettet, så lignende situationer undgås. 
     
  • Varieret tildeling af hjælpestoffer: Tildeling af jordbrugskalk på basis af jordbundanalyser kan optimeres ved sammenligning med udbyttekort og planlægning af jordprøveudtagninger på basis heraf – hvis der er konstateret særligt dårligt ydende områder, og problemet tænkes at ligge i reaktionstallet. Ellers anbefales generelt prøveudtagning i 100 x100 m grid. Varieret tildeling af N inden for den enkelte mark har kun i få tilfælde vist sig at give et positivt nettomerudbytte, og anvendes derfor kun i begrænset omfang. 
     
  • Mere N i gødningsplanen til salgsafgrøder: Har du udbytter i salgsafgrøder over udbyttenormen, og kan dette dokumenteres med handelsfaktura, har du mulighed for at opnå en højere N-kvote til afgrøderne i den næste vækstsæson. Det kan blive starten på en positiv udbyttespiral, hvor større N-kvote giver højere udbytte og større N-kvote. 
     
  • Optimering af ejendommens logistik under hensyntagen til sædskiftet: Placering af afgrøderne i markgrupper, hvor tætliggende marker dyrkes med samme afgrøder, kan ske på bekostning af udbytte, fordi jorden dyrkes med én afgrøde uanset bonitet og egnethed til de forskellige afgrøder. 

    Ved at udbytteregistrere på markniveau opnår du mulighed for at beregne, hvor meget mere de enkelte marker kunne yde ved optimalt sædskifte. Omkostningen til transport og logistik ved den mere komplekse markplan kan så efterfølgende sammenlignes med merudbyttet ved den optimale markplan.
     
  • Sædskifteoptimering: Sædskifteoptimering handler om at vælge de afgrøder, som under hensyntagen til bl.a. bedriftens eventuelle foderforbrug, maskinkapacitet og jordbund giver det bedst mulige økonomiske resultat.

    Der er mellem afgrøderne en betydelig variation i udbyttepotentiale, som særligt bestemmes af jordbunden, de klimatiske forhold og håndværket omkring etablering, pasning og høst af afgrøderne.

    Som udgangspunkt kan JB og geografisk beliggenhed fungere som et pejlemærke i forhold til afgrødesammensætning på den enkelte ejendom. Men erfaringen viser, at der er store variationer i opnåede udbytter på ellers sammenlignelige ejendomme og marker. 

    Det skyldes forhold som lerindhold i underjord, lokalklima samt rettidighed og rigtighed i pasning af markerne - altså forhold, som er meget vanskelige at erkende og kvantificere objektivt.

    For at have det bedste udgangspunkt for valg af afgrøder til den enkelte ejendoms forhold, forudsætninger og behov, er det derfor nødvendigt at kende det realistiske udbytteforhold i mellem afgrøderne – målt ved opnåede udbytter i de enkelte afgrøder på de enkelte marker. 

    I den sammenhæng er flere års registreringer af udbytte også relevant, idet der så er mulighed for at kvantificere værdien af de forskellige afgrøder som forfrugt under de givne forhold, da forfrugtsværdien også kan være underlagt en ganske betydelig variation.

    Opfodres alt korn må sammensætningen af kornarealet afspejle fodersammensætningen – eller også skal der i de økonomiske beregninger tages højde for, at en eventuel uligevægt mellem produktion og forbrug af arterne skal udlignes gennem handel med naboer eller grovvareforretning. 

    For bedrifter, der sælger alle afgrøder, findes der faktura på de afsatte mængder, og så er udfordringen ”blot” at fordele produktionen af hver enkelt afgrøde korrekt på de enkelte marker. 

    Opfodres en del - eller hele produktionen - kan der eventuelt afstemmes med foderbruget via produktionskontrol og fodereffektivitet, men igen kræver en egentlig optimering af sædskiftet, at produktionen fordeles korrekt på de enkelte marker.  

Eksempel: Sædskifteplanlægning ud fra udbyttet i salgsafgrøder

Som eksempel illustrerer nedenstående figur, hvordan en udbyttevariation på 10 % betyder ganske meget for afgrødernes interne konkurrenceforhold. Der er taget udgangspunkt i budgetkalkuler 2010 ajourført oktober 2009, for JB 5-6. Se aktuelle budgetkalkuler her:  


Figur 1. Bruttoudbytte, dækningsbidrag I og dækningsbidrag II (dækningsbidrag efter arbejde og maskiner) for udvalgte afgrøder, budgetkalkuler 2010, ajourført oktober 2009. Desuden DB II ved udbytte 10 % over normudbyttet.

Høstes f.eks. normudbytte (57 hkg) i vårbyg foder og 10 % mere end normudbyttet i markært til foder (altså totalt 50 hkg), giver markært et umiddelbart økonomisk resultat på godt + 300 kr. pr. ha i forhold til vårbyg.

Da forfrugtsværdien af en række afgrøder er af en ganske betydelig størrelse, bør denne også indgå ved sædskifteberegninger.

Her kan du se et eksempel på en sådan beregning. 


Figur 2. 5 års udbytter målt i hkg pr. ha i vinterhvede og vinterraps på to bedrifter. Bedrift 1 er en JB 5 med stor variation i udbyttepotentialet imellem markerne. Bedrift 2 er en meget homogen JB 6.

Det gennemsnitlige udbytte i 1. års hvede er på nogenlunde samme niveau på de to bedrifter (86 hhv. 94 hkg pr. ha), mens udbyttet i hvede efter korn er meget lavere på bedrift 2 (68 hkg i forhold til 92 hkg).

Sædskifteøkonomien kan dermed beregnes for bedrifterne. (I beregningerne forudsættes det, at udbytteniveauet i vinterhvede efter korn er stabilt, halm bjærges, korn tørres i eget tørreri, pris på 90 kr. pr. hkg hvede og raps til 210 kr. pr. hkg).

Tabel 1. DB II i kr. pr. ha ekskl. forfrugtsværdi til afgrøden ved forskellige udbytteniveauer for bedrift 1 og 2, forfrugtsværdi tillagt den følgende afgrøde.

 

  Vinterhvede 1. års Vinterhvede efter korn Vinterraps (hvis bedrifterne er netto kornsælgere) Vinterraps (hvis bedrifterne er netto kornkøbere)
  DB II kr. pr. ha
Bedrift 1 2.697 1.176 1.205 5
Bedrift 2 3.330 3.074 1.895 695

Sædskifteøkonomien giver samme gennemsnit, men en lidt anderledes fordeling på afgrøder, hvis forfrugtsværdien tillægges den afgrøde, der giver værdien:

Tabel 2. DB II i kr. pr. ha inkl. forfrugtsværdi til afgrøden ved forskellige udbytteniveauer for bedrift 1 og 2, forfrugtsværdi tillagt forfrugten.

 

  Vinterhvede 1. års Vinterhvede efter korn Vinterraps (hvis bedrifterne er netto kornsælgere) Vinterraps (hvis bedrifterne er netto kornkøbere)
  DB II kr. pr. ha
Bedrift 1 1.176 1.176 2.946 1.746
Bedrift 2 3.074 3.074 2.197 997

Når værdien af forfrugten varierer så meget, får det betydning for det økonomisk optimale sædskifte, som tabel 3 viser. Her er et sædskifte med meget hvede attraktivt på bedrift 2, hvor værdien af vinterraps som forfrugt er begrænset. På bedrift 1, hvor værdien af vinterraps som forfrugt er meget stor, er det økonomisk bedre med en mindre andel vinterhvede i sædskiftet.

Som det ses af eksemplet gælder det, at vinterraps og 3 års vinterhvede (samt evt. vinterbyg) er mest gunstig økonomisk på bedrift 1, mens mere vinterhvede i sædskiftet giver det bedste økonomiske resultat på bedrift 2.

Figur 3. De økonomiske konsekvenser af forskellige sædskiftestrategier på to demo-bedrifter. Bedrifterne adskiller sig særligt ved forskel i udbyttepotentialet i vinterhvede afhængigt af forfrugten.

På bedrift 1 vil et ensidigt hvedesædskifte altså betyde et gns. DBII på 1.176 kr. pr. ha, mens det varierede sædskifte giver 1.618 kr. pr. ha. Det koster altså op mod 442 kr. pr. ha at træffe den forkerte beslutning ang. sædskifte. Hvis udbytterne var registreret, ville denne gevinst kunne tages hjem ved at vælge det rigtige sædskifte – og på 300 ha udgør den 132.600 kr. om året. Udgiften til udbytteregistrering udgør ca. 19.000 kr. om året (se investeringsberegning nedenfor) – og gevinsten er dermed netto ca. 113.000 kr. om året!

På bedrift 2 vil et ensidigt hvedesædskifte give et gns. DBII på 3.074 kr. pr. ha, mens det varierede sædskifte giver 2.855 kr. pr. ha. Det koster så 219 kr. pr. ha at træffe den forkerte beslutning ang. sædskifte. Det økonomisk bedste sædskifte medføre en gevinst 65.700 kr. om året på 300 ha – eller netto ca. 50.000 kr. om året.

Mellem marker på den enkelte ejendom, kan der også være en stor variation på værdien af forfrugten. Denne variation kan først belyses, når der er registreret udbytte for hver mark over flere år og for flere afgrøder, så de enkelte markers gennemsnitlige udbyttepotentiale i de relevante afgrøder er dokumenteret.

Økonomi i udbytteregistrering

Omkostninger til brug af udbytteregistrering i tabel 4 er beregnet via beregningsværktøjet inve online – findes via www.inveonline.dk

Tabel 3. Beregnede omkostninger til brug af udbytteregistreringer. #1 = Klargøring og vejetid, nye linser til udbyttemåler etc. #2 = Verificering af brovægt kr. 2.000 pr. år er nødvendig hvis der skal handelsafregnes efter vægten.

 

  Inve-ste-ring
kr.
Levetid
år (afskre-vet lineært  til 0 kr.)
Rente

%

Drift og vedlige-hold kr. pr. år Gns. omkos-tning i alt kr. pr. år Gns. omkos-tning kr. pr. ha ved 300 ha Gns. omkost-ning kr. pr. ha ved 600 ha
Brovægt 18 m. inkl. montering Kr. 200.000 20 5 5.000 #1&2 19.000 63 32
Udbyttemåler mejetærsker Kr. 35.000 10 5 3.000
 #1
7.500 25 13

Udbytteregistreringens nøjagtighed spiller selvfølgelig også ind på investeringens nytte. En brovægt er i udgangspunktet ret nøjagtig, mens udbyttemålere kræver kalibrering og nøjagtighed i brugen for at give sikre resultater.

Merindtjening ved brugen af udbytteregistrering skal således udgøre mellem 0,25 og 1 hkg i gns. pr. ha ved en kornpris på 90 kr. pr. hkg, for at skabe balance (afhængigt af antallet af ha). På langt de fleste bedrifter vil det absolut være realistisk at opnå mere!

Hvis der investeres i en brovægt, kan den desuden bruges til handel med salgsafgrøder, kreaturer, svin, gylle osv., og dermed yderligere bidrage positivt til optimering på bedriften. Udbyttemåleren på mejetærskeren kan udelukkende kan anvendes på mejetærskeren.

Hvordan kommer jeg videre med registrering?

Den mest enkle måde at få fuld nytte af registreringerne er at notere dem via lommebedriften eller DLBR Online, så alle markens produktionsdata er samlet et sted – i Dansk Markdatabase. Herefter er det let at bruge registreringer sammen med planteavlskonsulenten til f.eks. sædskifteplanlægning og til udbytteopgørelser i årsrapporten.

Udbyttet kan registreres i Mark Online på mark-niveau - eller (mindre brugbart) på afgrøde-niveau. Til at belyse den interne variation i marken anvendes enten mejetærskerens udbyttekort, eller marken opdeles i delmarker, hvorunder udbyttet kan registreres for hver delmark.

Sidst bekræftet: 10-12-2018 Oprettet: 09-11-2009 Revideret: 09-11-2009

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent

Michael Højholdt

Erhvervsøkonomi


Af samme forfatter

Omsåning af vintersæd
Vintersæden står mange steder ret dårligt. Vurdér behovet for omsåning.
06.04.20
Eksempler på økonomi i at lægge økologisk jord til et vådområde
Artiklen viser en række følsomhedsberegninger for betydningen af dyrkningssikkerhed, udbytte og tilskud i hhv. uændret drif...
06.01.20
Positiv status på brug af vækstreguleringsprognose kombineret med forsikring
Landmænd har mod betaling af 50 kr. pr. ha, og ved at undlade vækstregulering kunnet forsikre sig, så der ved forekomst af ...
19.12.19
Aftaler om markarbejde
Når landmænd laver en aftale om udførelse af opgaver i marken, bør der indgås en skriftlig aftale om arbejdets udførelse.
04.12.19
De vejledende grovfoderpriser for 2019, 2020 og 2021 er klar
SEGES anbefaler, at der anvendes to principper til værdisætning af grovfoder. Det drejer sig om henholdsvis ”Intern grovfod...
30.09.19