Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 31-12-2019

Artikler - Planteavl 

Oprettet: 05-12-2001

Samspil mellem natur og kultur, landbruget

5. december 2001

 

Samspil mellem natur og kultur, "landbruget"

Af chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl
Indlæg på konferencen på Naturhistorisk Museum i Århus den 15.9.2001 i anledning af 90 års jubilæet i Naturhistorisk Forening for Jylland.

Agerbrug er pr. definition i direkte modstrid med naturen. Natur er betegnelsen for den del af den omgivende virkelighed, der ikke er skabt af mennesker, f.eks. planter, dyr, jord, klipper, klima og lignende. Agerbrugerens aktiviteter griber direkte ind i den omgivende natur. Agerlandet er derfor menneskeskabt, og de planter og dyr, der findes, vil langt hen ad vejen være bestemt af bondens aktiviteter, f.eks. jordbehandling og afgrødevalg.
I Danmark er mere end 60% af arealet landbrugsland, hvilket faktisk er mindre end tidligere, hvor landbrugsarealet var over 2/3 af det samlede areal.

I den "politiske virkelighed" synes det at være et problem, at landbruget udgør en så stor en del af Danmark, som tilfældet er. Af den årsag har man haft nedsat det såkaldte Wilhjelmudvalg (Wilhjelmudvalget 2001), der har haft til formål at få nedtonet kulturpåvirkningen til fordel for det oprindelige naturindhold.

Fig. 1 Husdyrbestanden i Danmark

Landmandens arealanvendelse bestemmes bl.a. af husdyrholdet. I figur 1 ses skematisk, hvorledes husdyrholdet har udviklet sig siden 1925. Det ses, at hesteholdet stort set er blevet elimineret med traktorens indmarch, og at kvægholdet i de seneste år er reduceret væsentligt, mens svineproduktionen er steget.

 

Foto Jens Johnsen Høy

Den afledte effekt på arealanvendelsen fremgår af figur 2.

Fig. 2. Arealanvendelse i de 20. århundrede

Af figuren kan man se, at arealet med græs- og grønfoder er faldet drastisk siden 50'erne, hvilket naturligvis har betydning for de dyr og planter, der har tilpasset sig disse levesteder.

Et eksempel herpå er viben (jfr. figur 3), hvor bestanden nu synes at have indstillet sig på en ny og lavere ligevægt end tidligere.

Fig. 3 Ændret arealanvendelse give ny ligevægtsbestand

Figur 4 viser, at på trods af, at udbyttepotentialet er større i græs og grovfoder, end i korn og bælgsæd, har landbruget siden 1905 været i stand til at opnå en væsentlig stigning i det totale høstudbytte. Årsagen hertil er naturligvis, at det har været muligt for landmændene med gødning at kompensere for de næringsstoffer, der med afgrøderne er fjernet fra markerne, samt at man med bedre sorter og beskyttelse af planterne har været i stand til at opnå et stigende udbytte pr. arealenhed.

Fig. 4. Høstudbyttet med 10 års intervaller

Figur 5 viser, det totale input af kvælstof til danske marker i perioden fra 1950 til slutningen af 90'erne. I den offentlige debat fokuseres der normalt udelukkende på handelsgødningsinputtet, hvilket er den nederste del af figuren.

Fig. 5 Kvælstofinput til marken

Markerne får imidlertid kvælstof tilført på andre former også, dels med husdyrgødning og dels ved at bælgplanternes rodknolde fikserer plantetilgængeligt kvælstof fra luften. Sidstnævnte størrelse kan kun bestemmes med en meget stor usikkerhed, men hvis de optimistiske skøn fra kvælstoffikseringen er rigtig, er det samlede kvælstofinput i dag kun en smule større, end det var i 50'erne. Landbrugsproduktion og ikke mindst den animalske produktion vil altid være forbundet med tab af kvælstof til omgivelserne.

Fig. 6 Kvælstofoutput fra landbruget

Figur 6 viser, hvordan det tidligere viste samlede kvælstofinput fordeler sig på landbrugsprodukter, dels animalske og dels vegetabilske, samt på kvælstofoverskud. Det ses, at det samlede kvælstofoverskud næppe er væsentligt større i dag, end det var i 50'erne. Selv om dagens kvælstoftab i offentligheden anses for et stort miljøproblem, er det måske ikke væsentligt større, end det var i begyndelsen af 1900-tallet. På den svenske landbohøjskole har man foretaget nogle vurderinger af kvælstoftabet i Sverige i hele perioden fra 1855 til 1985. Konklusionen på denne undersøgelse er, at der muligvis var endnu større tab i 1800-tallet end der har været i 1900-tallet. En af årsagerne til det store tab på daværende tidspunkt er, at der ofte var misvækst pga. mangel på f.eks. fosfor eller andre næringsstoffer (Hoffmann et al. 1999).


Tålegrænser
Fra husdyrholdet er der også et tab af kvælstof i form af luftformige forbindelser - primært ammoniak.
Det, der går op, kommer ned igen et eller andet sted, og for det luftformige kvælstofs vedkommende kan det havne på steder, hvor det er uønsket. Det gælder over havet, og det gælder over naturtyper, som har tilpasset sig næringsfattige forhold. DMU har defineret nogle tålegrænser for disse naturtyper. På overdrev, heder og skove er det 10 kg kvælstof pr. ha pr. år, og på højmoser er det kun 5 kg pr. ha.
Tålegrænserne er imidlertid særdeles konservative størrelser, idet definitionen på en tålegrænse er følgende: "En kvantitativ fastsættelse af det niveau for belastning med N, som NHx og/eller NOx under hvilket påviselige ændringer i økosystemer og funktion ikke forekommer bedømt ud fra den nuværende viden". Der er altså tale om, at man med tålegrænser er nede på så lavt et niveau, at kvælstoftilførslen fra luften ikke får betydning for økosystemets udvikling. Både overdrev og heder er menneskeskabte, og dermed ustabile. Derfor vil de ændre karakter også selv om man ikke overskrider tålegrænserne. Hvis de skal blive, som de tidligere har været kræver det den samme påvirkning af eksempelvis græssende dyr, tørvegravning, slåning eller afbrænding af hederne som for 100 år siden.

Fig. 7 Ammoniaktab fra dansk landbrug

Figur 7 viser udviklingen i ammoniaktabet fra dansk landbrug fra 1996 og frem til fuld implementering af Vandmiljøplan II. Det ses her, at vi er i en periode med faldende ammoniakpåvirkning.

Fig. 8 Total N-deposition

Figur 8 viser det gennemsnitlige kvælstofnedfald over dansk område som forventes efter fuld implementering af Vandmiljøplan II (Andersen, J. M. et al 2000). Det ses her, at nedfaldet de fleste steder kun vil være en smule større end de tidligere nævnte tålegrænser, og det ses også, at bidraget fra dansk landbrug kun er omkring halvdelen af det totale nedfald.
Da husdyrholdet har været stort i mange år, virker det panisk, at man nu i en periode med faldende ammoniakfordampning - har meget travlt med at indføre nye restriktioner m.h.t. ammoniakudslip fra stalde o.l.


Pesticider

Med Bichel-udvalget blev de eventuelle negative følger af pesticidanvendelsen i dansk landbrug afdramatiseret væsentligt. Bichel-udvalget kom frem til, at det uden omkostninger for samfundet vil være muligt at reducere den såkaldte behandlingshyppighed til omkring et niveau på 1,7. Regeringen indførte efterfølgende et delmål for 2002/2003: Et behandlingsindex på 2. Med den udvikling, som er i gang, ser det ud til, at dette mål vil blive nået. Siden den første pesticidhandlingsplan er der sket en kraftig reduktion af det antal plantebeskyttelsesmidler, som må anvendes i dansk landbrug.

Fig. 9 Belastning af fugle og pattedyr

Figur 9 viser belastningstallet for akut giftighed for fugle, pattedyr samt kronisk giftighed for pattedyr i forhold til belastningen, som den var i 1981-85. (Bicheludvalget 1998).
Det ses af figuren, at denne belastning stort set er fjernet. Anvendelsen af pesticider i landbruget har derfor stort set kun direkte betydning for de organismer, de er beregnet til at bekæmpe. Dvs. ukrudtsarter på de dyrkede marker samt svampesygdomme og skadedyr på afgrøderne. I et vist omfang vil ukrudtsbekæmpelsen i markerne dog påvirke den vilde fauna, idet det reducerer fødegrundlaget for agerlandets dyr - ikke mindst fuglene. Her adskiller konventionel landbrug sig næppe væsentlig fra økologisk landbrug, idet også det økologiske landbrug forsøger at holde ukrudtsmængden på et lavt niveau. Når undersøgelser har vist et større antal fugle på økologisk brug end på andre brug, skyldes det mere et forskelligt afgrødevalg på de to brugstyper, end det skyldes anvendelsen af pesticider.

Småbiotoper
Antallet af småbiotoper har været stærkt faldende igennem 1900-tallet.
Små vandhuller er blevet drænet og dyrket, de - i øvrigt menneskeskabte - mergelgrave er, i et vist omfang blevet dækket til igen osv. Tilbagegangen i småbiotoper synes at være stoppet i løbet af 90'erne, ikke mindst på grund af en massiv læplantning. Der plantes flerrækkede løvtræshegn, som med tiden bliver relativ gode levesteder for vilde dyr og planter. (Pedersen 2000).
Ofte hører man den påstand, at nye læhegn blot erstatter eksisterende hegn. Det er ikke rigtigt. Hels et al 2001 har således vist, at der i Bjerringbro - Hvorslevområdet i perioden 1991 til 1996 er plantet 275 m læhegn pr. 100 ha, mens der i samme periode kun er fjernet 14 m læhegn pr. 100 ha.

Billedet viser et eksempel på en hvidtjørn i blomst i et løvtræshegn. Billedet viser, at et hegn er med til at forskønne landskabet.

Biodiversitet
Wilhjelmudvalget har konkluderet følgende:
"På trods af en forbedret beskyttelse af den tilbageværende natur er tilbagegangen fortsat de seneste 20 år, og kvaliteten af Danmarks natur og biodiversitet har ikke tidligere været så ringe" (Wilhjelmudvalget 2001).
Wilhjelmudvalget har i stor udstrækning bygget sine konklusioner på den såkaldte "Rødliste". Fra forordet til "Rødliste 1997
over planter og dyr i Danmark " (Stoltze, et al 1998) skal citeres følgende:
"Det skal nævnes, at et betydeligt antal planter- og dyrearter er indvandret til Danmark siden 1850, og langt de fleste af disse optræder ifølge sagens natur ikke på Rødliste 1997. I stedet henvises til DMU's temarapport "Hvordan står det til med naturen?" som giver en bredere redegørelse for udviklingstendenser for naturen baseret på de seneste 10 års naturovervågning".

Slår man op i den nævnte temarapport (Stoltze 1998), finder man bl.a. følgende 4 konklusioner:

  1. "Antallet af naturligt vildt voksende karplanter i Danmark synes at ligge ret stabilt på ca. 1050 arter. Siden 1986 er 5 arter forsvundet, mens 3 arter er genfundet, og 2 arter er konstateret som nye for Danmark.
  2. Der er ringe viden om de aktuelle udviklingstendenser for de 5 danske arter af krybdyr. Alle 5 arter betragtes fortsat som udbredte og ret almindelige, men snogen vurderes dog at være i generel tilbagegang.
  3. Som helhed vurderes pattedyrenes situation i Danmark at være god, men da kun få arter overvåges systematisk, mangler der viden - især om små arter og ikke jagtbare arter. De oprindelige danske hjortearter, rådyr og kronhjort, er begge i markant fremgang. Odderen er genfundet på Sjælland.
  4. Udviklingen for Danmarks fugle er som helhed positiv. Der er fremgang for et stort antal vandfugle og for de fleste jagtbare arter. Desuden er flere store og markante fuglearter begyndt at yngle i landet igen."

Eksempel på en af agerlandets fugle er sanglærken, hvis bestandsudvikling fremgår af figur 10.
Wilhjelmudvalgets arbejde synes derfor mere at bygge på "politisk korrekthed", end på facts fra virkeligheden.

Fig. 10 Den danske ynglebestand af sanglærker


Godt landmandskab
Danske landmænd har udarbejdet en faglig målsætning for de kommende år: Godt Landmandskab år 2005. Heraf fremgår det, at erhvervet vedkender sig rollen som naturforvalter (Anon 2000). Godt Landmandskab 2005 er en opdatering af Godt Landmandskab år 2000.
Et eksempel på en aktivitet i forlængelse af denne vedtagelse er et samarbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter og Skov- og Naturstyrelsen om udgivelsen af bogen "LandbrugsNatur" (Nielsen et al 1999). Denne bog viser en række eksempler på, hvordan det er muligt at forene produktivt landbrugsland med beskyttelse af den "landbrugsnatur", som langt de fleste finder som karakteristisk for Danmark. Nemlig bølgende kornmarker, som brydes af læhegn og karaktertræer, samt grænser op til det stadigt stigende skovareal i Danmark. Politikerne har som bekendt vedtaget, at skovarealet skal fordobles i løbet af én trægeneration.


Afslutning
Med den igangværende udvikling synes der at være særdeles gode muligheder for at fastholde et varieret landbrugsnatur/kulturlandskab. Det landskab som de fleste af os opfatter som kendetegnende og ideelt for Danmark.


Kilder:
Andersen, J. M., Asman, W.A.H., Frohn, L. M. & Hertel, O. 2000:
Landbrugsproduktion, ammoniakdeposition og N-deposition - Scenarieanalyse. Samfund og Miljø - Integrerede Miljøinformationssystemer (IMIS). Danmarks Miljøundersøgelser, 36 s. - Arbejdsrapport fra DMU nr. 130.

Anon 2000:
Godt Landmandskab 2005
Landbrugets Rådgivningscenter, Århus

Bicheludvalget 1998
Rapport fra Hovedudvalget
Miljøstyrelsen, København

Hels, T., Nilsson, K., Nørregaard Frandsen, J. Fritzbøger, B., Olesen, C. R. , 2001:
Grænser i landskabet. Menneske, Landskab og Biodiversitet.
Udgives i kommission hos Odense Universitetsforlag.

Hoffmann, M. Johnsson, H. Gustafson, A. and Grimvall, As 1999:
Leaching of Nitrogen i Swedish Agriculture - a Historical Perspective. IM: Assessment of Leaching Loss. Estimates and Gross Load of Nitrogen from Arable Land in Sweden.
Agraria 168, Acta Universitatis Agriculturae Sueciae. Swedish University og Agricultural Science, Uppsala 1999.

Nielsen, K.V., Nielsen, K.M., Udsen, E. 1999:
LandbrugsNatur. Landbrugets Rådgivningscenter, Århus

Pedersen, C. Å. 2000:
Oversigt over Landsforsøgene
Landbrugets Rådgivningscenter, Århus

Stoltze, M. 1998:
Hvordan står det til med naturen.
Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø

Stoltze, M. og Dahl, M. 1998:
Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark.
Skov- og Naturstyrelsen, København

Wilhjelmudvalget 2001:
En rig natur i et rigt samfund.
Skov- og Naturstyrelsen, København

Sidst bekræftet: 10-12-2011 Oprettet: 05-12-2001 Revideret: 05-12-2001

Forfatter

Planter & Miljø
Carl Åge Pedersen

Af samme forfatter

Lidt mere om den tyske regulering af gødningsanvendelsen
De tyske landmænd skal som hovedregel udarbejde en gødningsplan og en markbalance. De største og mest husdyrtætte bedrifter...
25.04.18
Nitrat i drikkevand og kræftrisiko
En Ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet stiller spørgsmålet, om grænseværdien på 50 mg nitrat pr l i drikkevand er for h...
16.03.18
Grundvand - status og udvikling 1989-2016
GEUS har til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fremsendt den årlige rapport over grundvandsovervågningen. Den bekræfter...
09.03.18
Kvælstofudledning større i år 1900 end angivet af DCE
Kvælstofudledningen i år 1900, som danner udgangspunkt for den danske fastsættelse af referencetilstanden i Vandrammedirekt...
13.10.17
Bedriftsbalancer for kvælstof og fosfor i den fremtidige regulering af gødningsanvendelsen i Tyskland
En stor arbejdsgruppe med 49 forskere og embedsmænd har arbejdet med at definere de bedriftsbalancer, som skal anvendes til...
06.09.17