Feedback Form

Planteavl - 01-307

Oprettet: 20-09-2001

Sen høst, vådt korn og hvad så?

Planteavlsorientering
Landskontoret for Planteavl
Den 20. september 2001
Nr. 01-307 · Arkiv 305

Sen høst, vådt korn og hvad så?

Indledning
Her ved slutningen af september står der stadig meget uhøstet korn på markerne. Det medfører risiko for at kornet høstes med stort vandindhold. Der er høstet korn med over 30% vand. Hvad stiller man op med sådan noget?
Rent kvalitetsmæssigt må det forudses, at det korn, der står tilbage på marken, kun kan anvendes som foderkorn. Der er således ingen grund til at tage hensyn til spireevne og lignende i forbindelse med transport og tørring.

Transport
Kerner med et vandindhold over ca. 26% indeholder frit vand, derfor er kernerne så bløde, at de former sig efter hinanden. Skridningsvinklen bliver meget stor.
Korn med så højt vandindhold bør derfor ikke lægges ind i siloer, hvor det selv skal løbe ud eller hen til et transportanlæg. Det må kun ske i de tilfælde, hvor kornet kan tørres i den pågældende silo.
Gastætte siloer er ikke løsningen, når vandprocenten er over 25%. Det er umuligt at få det ud igen.
Kornet skal altså placeres et sted, hvor det kan flyttes med skovl eller frontlæsser.

Lagertørringsanlæg
De kendte lagertørringsanlæg, hvor kornet lægges ind i lag på op til 3 m, er nærmest ubrugelige efter midten af september. Det skyldes, at vejrforholdene bliver dårligere med lavere temperaturer og højere relativ fugtighed.

Kan man så ikke blot tilsætte varme?
En opvarmning af luften på ca. 5 oC vil sænke den relative fugtighed, så der kan ske en tørring, men det er ikke særlig effektivt ved de lave temperaturer, der er fremherskende nu.
Eksempelvis gælder, at ved lave temperaturer medfører en forøgelse af temperaturen fra f.eks.
5 oC og 90% rel. fugtighed til 10 oC, et fald i den relative luftfugtighed til 65%. Men luften vil kun fjerne ca. 1 gram vand pr. m3, idet luften vil komme ud af kornet med 8 oC og en relativ luftfugtighed på ca. 90%.Under normale høstforhold kan en forøgelse fra 15 oC og 80% rel. fugtighed til 20 oC fjerne ca. 2,0 g vand pr. m3. På nuværende tidspunkt skal der altså bruges dobbelt så meget luft, som i den varmere periode for at få den samme tørreeffekt.
Hvis man så fristes til at hæve temperaturen yderligere, vil det korn, som ligger nærmest indblæsningskanalerne bliver tørret yderligere ned. I værste fald vil dette vand blive flyttet op (og afsat som kondens) i det øverste korn, som allerede var for vådt i forvejen.

Hvad gør man så?
Man skal på høsttidspunktet vurdere, om ens korntørringsanlæg kan klare korn med mere end 20% vand. Kan det ikke det, skal kornet håndteres et andet sted, hvor det kan tørres.

I enkelte tilfælde er det muligt, at anvende en del af et lagertørringsanlæg som et portionstørringsanlæg, hvor kornet lægges ind i tynde lag, som så fjernes efterhånden som portionerne bliver tørret. I sådanne tilfælde kan man roligt hæve temperaturen til f.eks. 60oC, hvorved tørrekapaciteten øges meget. Grunden til, at man kan hæve temperaturen i et portionsanlæg, er at kornet blandes under udtagningen, og det sikrer at det våde øvre lag blandes med det meget tørre nedre lag, herved sikres at gennemsnitsvandindholdet ikke bliver for højt.

I visse anlægstyper er der monteret blandesnegle, som henter det tørre korn op fra bunden af siloen og blander det med kornet i de øverste lag. I disse tilfælde kan man også roligt hæve temperaturen uden risiko for kondens.

En hævning af temperaturen vil ofte betyde, at der skal købes eller lejes af en ny olie- eller gasbrænder. Husk at det kun er lovligt at anvende indirekte oliebrændere med skorsten.

Portionstørringsanlæg og gennemløbstørringsanlæg
Disse anlægstyper kan normalt håndtere vådt korn. Har man et godt transportanlæg og buffersiloer, kan man evt. nøjes med i første omgang at tørre kornet ned til under 20% vand, så man i stedet kan koncentrere sig om de meget våde partier. Afkølet korn med under 20% vand kan tåle at ligge væsentligt længere end korn med 25% vand. I anden omgang færdigtørres kornet.

Bufferlagre
De færreste har plads til at have kornet liggende i beluftningssiloer, indtil det skal tørres. Man kan dog forholdsvis let sikre sig, at kornet ikke bliver for varmt før tørringen ved at lægge nogle kanaler/drænslanger ud på en presenning eller endnu bedre på gulvet i f.eks. maskinhuset. Ved at stikke et kornblæserrør ind i kanalerne og tætne kanalenderne med sække, før der lægges korn ud over kanalerne, kan der blæses kold luft gennem dyngen med en kornblæser, som flyttes fra rør til rør. Herved kan kornet "styres", indtil det kan komme i tørringsanlægget. Et korntermometer kan give oplysning om, hvor blæseren skal sluttes til.

Kemisk konservering
Kemisk konservering kan ske med:

1. Propionsyre
Kan anvendes til korn der skal anvendes til både svine- og kvægfoder. Det er en effektiv metode, men det kræver specielt udstyr, som kan sikre at alle kerner bliver dækket med propionsyre.
Konservering af korn med propionsyre er beskrevet i LK-Meddelelse nr. 732
Den mængde propionsyre, der skal tilsættes for at opnå en konserveringstid på 12 mdr. fremgår af tabel 1, fra Håndbog til Driftsplanlægning, 2000 side 75:

Propionsyremængde, der skal tilsættes korn for 12. måneders konserveringstid

Kornets vandindhold, pct.

16

18

20

22

24

26

28

Propionsyremængde, liter/hkg korn

0,55

0,65

0,75

0,85

0,95

1,05

1,15

2. Ludbehandling af korn til kvægfoder
Hvis kornet skal bruges som kvægfoder, kan det konserveres ved tilsætning af NaOH. Denne behandling kan konservere kornet i op til 6 måneder. Konservering af korn ved ludbehandling fremgår af LK-Meddelelse nr. 824

Der er ingen erfaringer med ludbehandling af korn til svinefoder: Det kan derfor ikke anbefales at forsøge med denne metode til svinefoder (Landsudvalget for Svin).

3. Konservering med urea
Forskningscenter Bygholm har i 1998 undersøgt mulighederne for at konservere fugtigt korn med urea. Resultaterne er beskrevet i LBM-nyt nr. 891. Erfaringerne med at håndtere konservering med urea er meget begrænsede. Ureakonserveret korn bør opbevares på planlager, da det kan have tendens til at klumpe sammen.

Jon Birger Pedersen, Jens Johnsen Høy

Emneord: Korntørring, hvede, byg, havre
Sidst bekræftet: 03-03-2008 Oprettet: 20-09-2001 Revideret: 20-09-2001

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent

Jon Birger Pedersen

PlanteInnovation


Jens Johnsen Høy

Af samme forfatter

Oversigt over Landsforsøgene 2018
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.
10.12.18
Resultater fra Landsforsøgene - Forbehold og vejledning
Resultater fra Landsforsøgene - Forbehold og vejledning
19.09.18
Graduering af udsædsmængden - på den nemme måde
SEGES har udviklet første generation af en model for graduering af udsædsmængden. Udgangspunktet er den foregående afgrødes...
06.09.18
Nyt værktøj til beregning af resultaterne for hele forsøgsserier
Der er nu udviklet et nyt webbaseret værktøj til beregning af forsøgsresultater på tværs af forsøgsserier i Landsforsøgene®
03.09.18
Gode såbede lige nu
Mange landmænd glæder sig lige nu over de rogtig gode såbede, som kombinationen af passende nedbør ovenpå den ekstremt tørr...
28.08.18