Planteavlsorientering 

Oprettet: 06-02-2017

Grundvand: Status og udvikling 1989-2015

Den netop udsendte rapport fra GEUS om grundvandets tilstand og udviklingen er spændende læsning. Den bekræfter, at miljøindsatsen virker, så det generelt står godt til med grundvandet. Stort set alle danskeres drikkevand er fri for nitrat og pesticider.

Det nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø (NOVANAi) er opdelt i 8 forskellige delprogrammer:

  1. Delprogram for hav og fjord
  2. Delprogram for søer
  3. Delprogram for vandløb
  4. Delprogram for landovervågning
  5. Delprogram for punktkilder
  6. Delprogram for grundvand
  7. Delprogram for arter og terrestrisk natur
  8. Delprogram for luft

Denne Planteavlsorientering vedrører afrapporteringenii på Grundvandsområdet, som er udarbejdet af GEUS.

På baggrund af den tilsvarende afrapportering for 2 år siden var konklusionen i Planteavlsorientering 278iii følgende: ” Redegørelsen dokumenterer efter SEGES’ opfattelse, at de generelle regler langt de fleste steder er fuldt tilstrækkelige til at sikre danskerne rent drikkevand.”

Den nye rapport bekræfter vores konklusion og øvrige bemærkning fra den gang. Nærværende orientering skal derfor ses som et supplement til Planteavlsorientering 278.

Datagrundlag

  • Grundvandsovervågningen finder sted i følgende sammenhænge:
  • Grundvandsovervågningen, GRUMO (1989 ff.)
  • Landovervågningen, LOOP (1989 ff.)
  • Vandværkernes boringskontrol (1989 ff.)
  • Oppumpede vandmængder på vandværker, industri, markvandere mv.(ca. 1980 ff.)

De indsamlede data er tilgængelige i den fællesoffentlige database JUPITERiv.

Iltet og ikke iltet grundvand

I overvågningen fokuserer man meget på ”det iltede grundvand”, hvilket formentlig primært skyldes, at nitrat omsættes (og forsvinder), når vandet passerer den såkaldte redoxzone, således at der næsten pr. definition ikke er nitrat til stede i den ”reducerede” del af grundvandet.

Det er en fornuftig disposition ikke at bruge analysekroner på at finde noget, som pr definition ikke er til stede. Men det forudsætter en passende ydmyghed, når man skal tolke resultaterne, så man ikke videregiver resultaterne som om de er gældende for alt grundvand. Mange steder i rapporten har man konsekvent angivet hvor stor en andel af ”det iltede grundvand”, der er tale om, men i sammenfatningsafsnittet er man gået over til at omtale procentandele af de overvågede tiltag uden at nævne, at disse ikke er repræsentative for de samlede grundvandsforekomster. I drøftelserne mellem den danske statsadministration og EU-kommissionenv om behovet for supplerende foranstaltninger af hensyn til grundvandet som kompensation for ophævelsen af de underoptimale gødningsnormer, er det kommet frem, at i hvert fald EU-kommissionen1 har fået opfattelsen af, at de tal, der er videregivet er gældende for alt grundvand.

Referentens kommentar til dette afsnit

Da spørgsmålet om repræsentativiteten af de afrapporterede grundvandsdata har været genstand for ganske stor debat de seneste år, kan det undre, at GEUS ikke tydeligere i årets overvågningsrapport har gjort rede for, at de anførte procenter kun gælder for de indsamlede prøver, og at de kun udgør en del af det samlede grundvand i Danmark.

Årets grundvandsrapport indeholder som figur 12 nedenstående principskitse, som på udmærket vis illustrerer GEUS’ opfattelse af såvel transportvejene og omsætningen af nitrat og pesticider i jorden.

Herunder ovennævnte forhold, at nitrat forsvinder, når vandet passerer redoxzonen. Her illustreret ved en afstand mellem en ”iltfront og en nitratfront”.
_________________________________________________
1I et svar til MEP Jørgen Dohrmann dateret 18. januar 2017 har EU-kommissær Karmenu Vella svaret følgende: ” De data, der blev indrapporteret i henhold til artikel 10 i nitratdirektivet, viste, at 20 % af grundvandet havde et indhold af nitrater på over 50 mg/l”. I sammenfatningen i Grundvandsovervågning 1989 – 2015 står der: ” I både GRUMO og LOOP har omkring 20 % af alle de overvågede indtag et nitratindhold over kravværdien på 50 mg/l, mens det er tilfældet for omkring 1 % af vandværksboringerne fra de almene vandværker. Dette hænger sammen med det forhold, at den nitratholdige del af grundvandet mange steder fravælges af vandforsyningerne, og at indvindingen derfor hovedsagelig baseres på det dybere, reducerede og nitratfrie grundvand. Vandværksboringer med et højt nitratindhold er sandsynligvis lukkede, idet andelen af almene vandværker med nitratfrit drikkevand er steget gennem de sidste tre dekader (Schullehner & Hansen, 2014)..”

Som det fremgår af figuren af de lodrette linjer i figuren, synes GEUS at have et par principielle opfattelser, som SEGES er uenig i.

Det drejer sig om:

  1. GEUS mener ikke, der sker nogen omsætning af nitrat, fra det forlader afgrødernes rodzone, til det når ned til redoxzonen. Seges uenighed heri er beskrevet i Planteavlsorientering 1001
  2. Den rette linje antyder, at pesticider alene nedbrydes i de allerøverste jordlag, og er uændret i dybden derunder.
    Efter SEGES’ opfattelse dækker begrebet ”pesticider” over en række forskellige stoffer, som opfører sig meget forskelligt i jorden, de mest persistente (langsomt nedbrydelige) må ikke længere markedsføres, og der er talrige eksempler på, at boringer, som tidligere har haft et indhold af de persistente totalukrudtsmidler, som dichlobenil og atrazin, har udvist et faldende indhold over tid.

Derfor skal heller ikke denne figur tages for bogstaveligt.

Også figur 13 i rapporten er ganske illustrativ og viser, hvor stor forskel, der er mellem geologiske situationer i Danmark.

Nitrat

Årets rapport indeholder en grundig behandling af nitratfundene. Herunder nedenstående figur 17:

Det fremgår, at kun 1 procent af prøverne fra vandværksboringerne overskrider den politisk bestemte grænseværdi på 50 mg nitrat pr l, at 4,7 procent har mellem 25 og 50 mg nitrat pr l, og at hele 77,7 procent er nitratfrie. Når der er så få fund over grænseværdien i vandværksboringerne skyldes det, i henhold til rapporten, at vandværkerne typisk borer så dybt, at de kommer til at indvinde nitratfrit vand.

Referentens kommentar: Figuren viser også tallene for hele grundvandsovervågningen (GRUMO), og for grundvandsdelen af Landovervågningsoplandene (LOOP). Men hér skal man erindre sig, at der tages prøver i mange forskellige dybder. For landovervågningsoplandenes vedkommende helt op til en meter under terræn. Hvilket normalt opfattes som afgrødernes roddybde. Nyere forskning på Københavns Universitetvii har imidlertid afsløret, at nogle afgrøder kan have rødder helt ned i 2 – 3 m’s dybde.

 

Dybdemæssig fordeling af det gennemsnitlige nitratindhold i grundvandsovervågningen 2015

Figur 20 i rapporten viser fordelingen af det gennemsnitlige nitratindhold i grundvandsovervågningen, som i parentes bemærket ikke er hele grundvands magasinet, idet overvågningspunkterne ikke udgør et repræsentativt udsnit af dette.

Det ses, at det primært er i det øverste grundvand (ned til ca. 40 m’s dybde), der er fundet nitrat i koncentrationer over den politisk bestemte grænseværdi på 50 mg nitrat pr l.


Dybdemæssig fordeling af nitratkoncentrationen i landovervågningsoplandene (LOOP)

Figur 22 viser den gennemsnitlige nitratkoncentration i filterdybderne i landovervågningsoplandene. Det fremgår heraf, at målingerne – som nævnt – er fortaget i relativt ringe dybde, men det er lidt bemærkelsesværdigt, at der ikke synes at være en klar reduktion af nitratindholdet med dybden.

Udvikling i nitratindholdet i iltet grundvand på boringsniveau

Figur 33 viser nitrattrends i 303 overvågningsanlæg i iltet grundvand i 4 forskellige perioder i forhold til grundvandets dannelsesår. Analysen inkluderer i alt 3233 prøver fra 350 indtag, hvor tidsserien dækker mindst 8 år. Tallene i søjlerne viser antallet af indtag. Der er vist både signifikante og ikke-signifikante nitrattrends på 95 procent konfidensniveau.

Bemærk, at der indtil omkring 1985 var mange indtag med stigende tendens, og at der i de seneste år ikke er nogen med sikker stigende tendens. Til gengæld er der mange med et sikkert fald i nitratindhold, hvilket indikerer, at indsatsen for at forbedre kvælstofudnyttelsen i landbruget synes at have båret frugt.

Pesticider

Godkendte og forbudte stoffer

Figur 37 viser andelen af foretagne analyser i grundvandsovervågningen, med

  1. fund af stoffer, som i dag er forbudt,
  2. stoffer, som har indskrænket anvendelsesmulighed, samt
  3. stoffer, som fortsat er godkendte

i hvert af årene 2007 – 2015.

Det fremgår af figuren, at langt de fleste af de stoffer, der er fundet, i dag enten er forbudt, eller har fået indskrænket anvendelsesmuligheden.

Det forhold, at fundprocenterne ikke synes at være steget som følge af, at man fra og med 2011 udvidede antallet af stoffer, som man analyserer for fra 21 til 31, synes at vise, at man gjorde et godt valg, da man oprindeligt udvalgte de stoffer, der skulle analyseres for.

Fund over og under grænseværdien

Figur 36 viser, i hvilken dybde fundene af pesticider er gjort hhv.

  • 1)over grænseværdien (0,1 mikrogram pr l),
  • 2)mellem detektionsgrænsen, (0,01 mikrogram pr l) og grænseværdien, samt
  • 3)analyser uden fund.

Det ses, at der i alle dybder er fundet pesticider i koncentrationer over grænseværdien i ca. 10 procent af de analyserede indtag, og at der ned til ca 30 meters dybde er fundet spor af pesticider i hen ved 40 procent af indtagene.

Den mest relevante figur mangler

Desværre har man ikke i rapporten koblet informationerne om pesticidernes godkendelsesstatus med opgørelsen af fund over og under grænseværdien. GEUSviii har oplyst, at en af årsagerne til, at den figur ikke er lavet, er, at der i dag kun analyseres for 4 nu godkendte stoffer, hvorfor datamaterialet er for lille til at lave en sådan figur.

Men i betragtning af, at nedbrydningsprodukterne fra totalherbicidet dichlobenil og Atrazin udgør en meget stor del af samtlige fund, og at det næppe nogensinde igen bliver tilladt at anvende så udvaskelige midler, kunne man overveje at udarbejde en figur, hvor sådanne data ikke indgår. Dermed ville man formentligt få en mere brugbar figur, når man skal vurdere nutidens pesticidanvendelses betydning for grundvandskvaliteten.
______________________________________________

i
http://svana.dk/overvaagning/

ii
https://www.geus.dk/media/16356/g-o-2015.pdf

iii
https://www.landbrugsinfo.dk/Miljoe/Grundvand/Sider/Grundvand-status-og-udvikling_pl_po_15_278_3076.aspx

iv 
https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter/ 

v
http://landbrugsavisen.dk/lf-mysterie-om-eu-kommissionens-fejlagtige-svar

vi
https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goedskning/ekstra_kvaelstofkvote/Sider/pl_po_16_1001_3076.aspx

vii
https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/pl_plk_2013_resume_54-1_Kristian_Thorup-Kristensen.pdf?download=true

viii
Johnsen, Anders R. 2017: Personlig meddelelse. Geokemisk afdeling, GEUS.
Sidst bekræftet: 06-02-2017 Oprettet: 06-02-2017 Revideret: 06-02-2017

Kontakt

Specialkonsulent

Rikke Krogshave Laursen

Miljø & Land


Forfatter

Planter & Miljø
Carl Åge Pedersen

Af samme forfatter

Kvælstofudledning større i år 1900 end angivet af DCE
Kvælstofudledningen i år 1900, som danner udgangspunkt for den danske fastsættelse af referencetilstanden i Vandrammedirekt...
13.10.17
Bedriftsbalancer for kvælstof og fosfor i den fremtidige regulering af gødningsanvendelsen i Tyskland
En stor arbejdsgruppe med 49 forskere og embedsmænd har arbejdet med at definere de bedriftsbalancer, som skal anvendes til...
06.09.17
Kvælstofeffektivitet (NUE)
Kvælstofeffektivitet som indikator NUE, Nitrogen Use Efficiency. Forslag fra EU-ekspertgruppe, og danske erfaringer.
05.07.16
Vurdering af usikkerheden på de nye retentionskort – notat om modelmæssige og agronomiske problemstillinger ved retentionskortene
Notatet beskriver, hvordan retentionskortene er udarbejdet, hvad usikkerheden er på retentionens størrelse samt hvilke agro...
21.10.15
Derfor lider danske afgrøder af kvælstofmangel
Danske landmænd har siden før årtusindskiftet været tvunget til at tilføre afgrøderne væsentligt mindre kvælstof, end de ha...
26.09.14