Feedback Form

Artikel - 165

Oprettet: 27-02-2009

Plantetilgængeligt vand på jordbundstyperne JB 1 og JB 3

Der er en stor variation i rodzonekapaciteten inden for samme jordbundstype afhængig af jordens tekstur i underjorden. Man kan ikke sige ret meget om rodzonekapaciteten alene ud fra et kendskab til teksturen i pløjelaget. Derfor må det anbefales at få bestemt teksturen i forskellige dybder som grundlag for styring af markvandingen. Hvis der ved styring af markvanding anvendes standardtal for rodzonekapacitet, bør standardtallene først og fremmest gradueres efter jordbundstypen i underjorden .


Styring af markvanding forudsætter kendskab til den plantetilgængelige vandmængde i jorden. Rodzonekapaciteten er den plantetilgængelige vandmængde i afgrødens effektive roddybde ved fuld rodudvikling, når jordens vandindhold er ved markkapacitet. Rodzonekapaciteten varierer meget afhængig af jordens tekstur, hvorfor det som grundlag for styring af markvanding må anbefales at få bestemt teksturen i forskellige dybder (0-25 cm, 25-50 cm, 50-75 cm og evt. 75-100 cm). I mange tilfælde anvendes imidlertid standardtal for rodzonekapacitet ud fra jordtypen (JB nr.) i pløjelaget. En analyse af de teksturdata, der stammer fra Kvadratnet for nitratundersøgelser viser imidlertid, at det kan give en ret stor fejl i grundlaget for styringen af markvandingen.

Hovedparten af de landbrugsarealer, der kan markvandes, er af jordbundstypen JB 1 eller JB 3 i pløjelaget. I gennemsnit for alle kvadratnetspunkter - uanset arealanvendelse med JB 1 i 0-75 cm dybde - er rodzonekapaciteten beregnet til 61 mm. Den gennemsnitlige rodzonekapacitet for alle punkter med JB 3 i 0-25 cm og uanset jordtype i 25-75 cm dybde er beregnet til 93 mm. Disse tal har været anvendt som standard i programmet Vandregnskab. Særlig gennemsnitstallet for JB 3 dækker over en så stor variation, at en yderligere opdeling er hensigtsmæssig.

Tabel 1. Gennemsnitlig rodzonekapacitet på arealer med JB 1 og JB 3 i pløjelaget afhængig af teksturen i underjorden, mm. Beregnet ud fra data fra Kvadratnet for nitratundersøgelser. Der indgår kun punkter på agerjord.

JB nr.

Antal
punkter

Roddybde
cm

Gns. rodzone-kapacitet, mm

0-25 cm

25-50 cm

50-75 cm

JB 1

JB 1

JB 1

59

50

62

JB >1

JB 1

9

50

81

Alle JB

JB >1

34

75-100

118

JB 3

JB 1

JB 1

24

50

67

JB 3

JB 3

22

85

110

JB 3

JB >3

10

100

154

I tabel 1 er vist den gennemsnitlige rodzonekapacitet på arealer med henholdsvis JB 1 og JB 3 i pløjelaget afhængig af jordbundstypen i underjorden (25-100 cm). Tabellen viser, at forskellen i gennemsnitlig rodzonekapacitet mellem arealer med JB 1 og JB 3 i pløjelaget, når underjorden består af grovsand (JB 1), kun er 5 mm. Tabellen viser også, at arealer med JB 3 i både overjord og underjord i gennemsnit har en rodzonekapacitet på 110 mm.

Det kan konkluderes, at man alene ud fra teksturen i pløjelaget (0-25 cm) ikke kan sige ret meget om rodzonekapaciteten. Det er nødvendigt at kende teksturen lagvis til mindst 75 eller 100 cm dybde. Man skal også være opmærksom på, at der kan være rodstandsende lag, så roddybden er mindre, end man ellers ville forvente.

I figur 1-3 er vist, hvordan rodzonekapaciteten varierer for de kvadratnetspunkter, der har JB 1 eller JB 3 i pløjelaget. Det fremgår, at der er en betydelig variation i rodzonekapaciteten inden for jordbundstyperne. Det understreger, at det er værdifuldt at få bestemt rodzonekapaciteten ud fra teksturanalyser af jordprøver i forskellige dybder som grundlag for en god styring af markvandingen.

På et kort er vist rodzonekapaciteten for de fleste kvadratnetspunkter, der har JB 1 eller JB 3 i pløjelaget, og som danner baggrund for tabel 1. Det fremgår af kortet, at variationen mellem nabopunkter er meget stor.


Figur 1. Variation i rodzonekapacitet på arealer med JB 1 i pløjelaget (0-25 cm) og uanset JB i underjorden, mm. Data fra 102 punkter på agerjord i Kvadratnettet.

 


Figur 2. Variation i rodzonekapacitet på arealer med JB 1 i pløjelaget (0-25 cm) og JB 1 i underjorden (25-75 cm), mm. Data fra 59 punkter på agerjord i Kvadratnettet.

 


Figur 3.
Variation i rodzonekapacitet på arealer med JB 3 i pløjelaget (0-25 cm) og uanset JB i underjorden, mm. Data fra 56 punkter på agerjord i Kvadratnettet.


Roddybde
Ved beregning af rodzonekapaciteten indgår den effektive roddybde. I tabel 2 er vist de effektive roddybder, der som standard har været anvendt i programmet Vandregnskab og de roddybder, der anvendes i Kvadratnet for Nitratundersøgelser. Overstående beregninger er baseret på de roddybder, der anvendes i forbindelse med Kvadratnet for Nitratundersøgelser. De er opstillet på basis af eksisterende danske informationer om roddybder, som dog givetvis er ufuldstændige. Der er også en variation i effektive roddybder mellem afgrøder, men det er der ikke taget hensyn til her. Der er generelt et behov for et bedre kendskab til rodudvikling og roddybder i forskellige afgrøder.

Det skal bemærkes, at det er jordbundstypen i henholdsvis 50-75 cm dybde og 75-100 cm dybde, der afgør hvilken effektiv roddybde, der regnes med ved beregning af rodzonekapacitet. Man kan selvfølgelig ikke sige noget om roddybden ud fra jordbundstypen i pløjelaget.

Tabel 2. Effektive roddybder, der indgår i beregning af rodzonekapacitet afhængig af jordbundstype, cm.

JB nr.

Jordbundstype

Effektive roddybder anvendt i Vandregnskab, cm

Effektive roddybder anvendt i Kvadratnettet, cm

1

Grovsand

50

50

2

Finsand

60

75

3

Grov lerbl. sand

60

85

4

Fin lerbl. sand

60

85

5

Grov sandbl. ler

90

100

6

Fin sandbl. ler

90

100

7

Ler

90

100

Sammenhæng mellem tekstur og plantetilgængelig vandmængde
Den plantetilgængelige vandmængde kan beregnes ud fra tekstursammensætningen for et jordlag på 25 cm med følgende formel:

(1,79xHumus%. + 0,07xLer%. + 0,29xSilt%.+ 0,18xFinsand% + 2,56)x2,5

Tabel 3. Gns. tekstur for JB 1 i henholdsvis 0-25 cm og 25-50 cm dybde samt hvor stor en procentdel de forskellige teksturelementer bidrager til den plantetilgængelige vandmængde i 0-50 cm dybde.

 

Humus

Ler

Silt

Finsand

Grovsand

Tekstur 0-25 cm (gns. for JB 1)

3,3 %

3,6 %

3,5 %

28,9 %

60,7 %

Tekstur 25-50 cm (gns. for JB 1)

1,7 %

3,5 %

2,1 %

25,5 %

67,2 %

Andel af plantetilgængelig vand

40 %

7 %

11 %

42 %

0 %


Det er først og fremmest finsand og humus, der i henhold til ovenstående formel bidrager til mængden af plantetilgængeligt vand, jf. tabel 3. En JB 1 kan indeholde mellem 0 og 10 pct. humus og mellem 0 og 50 pct. finsand. Det er især variationen i indholdet af finsand og humus, der er årsag til variationen i indholdet af plantetilgængeligt vand på arealer, der klassificeres som JB 1.

Bilag: Kort, der viser rodzonekapaciteten for kvadratnetspunkter med JB 1 eller JB 3 i pløjelaget.

Kilde: Kvadratnet for Nitratundersøgelser

Sidst bekræftet: 02-02-2015 Oprettet: 27-02-2009 Revideret: 27-02-2009

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødningsteam


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18