Feedback Form

Artikel - 164

Oprettet: 27-02-2009

Vandingsbehovet og merudbyttet for markvanding ved forskellig rodzonekapacitet




Vandingsbehovet og merudbyttet for vanding afhænger af rodzonekapaciteten. Ved vurdering af økonomien ved vanding er det derfor vigtigt at kende rodzonekapaciteten. Ud fra danske forsøg med markvanding og ældre analysearbejder ved Statens Planteavlsforsøg er der opstillet sandsynlige værdier for vandingsbehov og merudbytter for markvanding afhængig af rodzonekapacitet.

Vandingsbehovet i en afgrøde afhænger af rodzonekapaciteten, nedbøren i vækstsæsonen og fordampningen fra jord og afgrøde. Merudbyttet pr. mm vandingsvand er generelt stigende med aftagende rodzonekapacitet. Det hænger sammen med, at varigheden og graden af tørkestress øges med aftagende rodzonekapacitet. Ved vurdering af økonomien i markvanding er det derfor vigtigt at kende rodzone-kapaciteten. Inden for arealer med samme jordbundstype (JB nr.) i pløjelaget er der stor variation i rodzonekapaciteten afhængig af teksturen i underjorden.

Som grundlag for vurdering af økonomien i markvanding er i det følgende vist tabeller med henholdsvis sandsynlige gennemsnitsværdier for vandingsbehov, merudbytter pr. mm vandingsvand og merudbytter pr. ha for markvanding afhængig af rodzonekapacitet. Materialet er udarbejdet på baggrund af opnåede udbytter i danske forsøg med markvanding, hvoraf de fleste er gennemført på Jyndevad forsøgsstation og delvis på baggrund af analysearbejder udført af Statens Planteavlsforsøg i begyndelsen af 1980´erne.

Tabel 1. Sandsynligt vandingsbehov i landbrugsafgrøder afhængig af rodzonekapacitet, mm i gennemsnit pr. år. Delvis efter beretning nr. S 1537, Statens Planteavlsforsøg.

Rodzonekapacitet, mm

Afgrøde

60

70

80

90

100

110

120

Vårbyg

90

85

80

75

70

60

50

Havre

90

85

80

75

70

60

50

Vinterbyg

80

75

70

65

60

50

40

Vinterhvede

110

105

100

95

90

80

70

Triticale

110

105

100

95

90

80

70

Vinterrug

90

85

80

75

70

60

50

Kernemajs

90

85

80

75

70

60

50

Vinterraps

90

85

80

75

70

60

50

Markært

90

85

80

75

70

60

50

Kartofler, lægge

100

95

90

85

80

70

60

Kartofler, spise

100

95

90

85

80

70

60

Kartofler, proces

110

105

100

95

90

80

70

Kartofler, stivelse

110

105

100

95

90

80

70

Helsæd, vårbyg

90

85

80

75

70

60

50

Græs uden kløver

180

170

160

150

140

125

110

Kløvergræs

180

170

160

150

140

125

110

Silomajs

90

85

80

75

70

60

50

I beretning nr. S 1537 er vandingsbehovet beregnet på grundlag af klimadata for perioden 1957-1976. De i tabel 1 viste vandingsbehov er beregnet for Midt- og Vestjylland. Vandingsbehovet vil være større i områder med lille sommernedbør og mindre i områder med stor sommernedbør. Der er ikke korrigeret for ændringer i klimaet efter 1976.

Tabel 2.
Sandsynlige merudbytter for markvanding afhængig af rodzonekapacitet, kg eller FE i gennemsnit pr. mm vandingsvand. Delvis efter beretning nr. S 1668 og danske forsøg med markvanding.

Rodzonekapacitet, mm

Afgrøde

60

70

80

90

100

110

120

Vårbyg

25

24

23

22

21

20

19

Havre

25

24

23

22

21

20

19

Vinterbyg

23

22

21

20

19

18

17

Vinterhvede

27

26

25

24

23

22

21

Triticale

27

26

25

24

23

22

21

Vinterrug

12

11,5

11

10,5

10

9,5

9

Kernemajs

25

24

23

22

21

20

19

Vinterraps

12

11,5

11

10,5

10

9,5

9

Markært

23

22

21

20

19

18

17

Kartofler, lægge

85

80

75

70

65

55

45

Kartofler, spise

115

110

105

100

95

85

75

Kartofler, proces

130

125

120

115

110

100

90

Kartofler, stivelse

130

125

120

115

110

100

90

Helsæd, vårbyg

30

28

26

24

22

20

18

Græs uden kløver

20

19

18

17

16

15

14

Kløvergræs

16

15

14

13

12

11

10

Silomajs

42

40

38

36

34

32

30

Tabel 3. Sandsynlige merudbytter for markvanding afhængig af rodzonekapacitet, kg eller FE i gennemsnit pr. ha pr. år. Beregnet ud fra tabel 1 og 2.

Rodzonekapacitet, mm

Afgrøde

60

70

80

90

100

110

120

Vårbyg

2.250

2.040

1.840

1.650

1.470

1.200

950

Havre

2.250

2.040

1.840

1.650

1.470

1.200

950

Vinterbyg

1.840

1.650

1.470

1.300

1.140

900

680

Vinterhvede

2.970

2.730

2.500

2.280

2.070

1.760

1.470

Triticale

2.970

2.730

2.500

2.280

2.070

1.760

1.470

Vinterrug

1.080

980

880

790

700

570

450

Kernemajs

2.250

2.040

1.840

1.650

1.470

1.200

950

Vinterraps

1.080

980

880

790

700

570

450

Markært

2.070

1.870

1.680

1.500

1.330

1.080

850

Kartofler, lægge

8.500

7.600

6.750

5.950

5.200

3.850

2.700

Kartofler, spise

11.500

10.450

9.450

8.500

7.600

5.950

4.500

Kartofler, proces

14.300

13.125

12.000

10.925

9.900

8.000

6.300

Kartofler, stivelse

14.300

13.125

12.000

10.925

9.900

8.000

6.300

Helsæd, vårbyg

2.700

2.380

2.080

1.800

1.540

1.200

900

Græs uden kløver

3.600

3.230

2.880

2.550

2.240

1.875

1.540

Kløvergræs

2.880

2.550

2.240

1.950

1.680

1.375

1.100

Silomajs

3.780

3.400

3.040

2.700

2.380

1.920

1.500

Ovenstående vandingsbehov og merudbytter er indbygget i regnearket "Økonomi i markvanding", der er udsendt i oktober 2008.

Vedrørende variation i rodzonekapacitet, se artiklen "Plantegængeligt vand på jordbundstyperne JB 1 og JB 3".

Kilde: Beretning nr. S 1537: Normalværdier for vandingsbehov, afstrømning og nettovandbehov ved forskellig rodzonekapacitet. Statens Planteavlsforsøg 1981.

Beretning nr. S 1668: Sandsynlige værdier for merudbytte ved vanding i vårbyg, græs og kartofler. Statens Planteavlsforsøg 1983.

Sidst bekræftet: 02-02-2015 Oprettet: 27-02-2009 Revideret: 27-02-2009

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødningsteam


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18