Vejret i maj, juni og juli er blevet varmere, lidt vådere og uændret med soltimer set over en periode på 145 år. Variationen i vejrforholdene er ikke med sikkerhed blevet større, men 2018 er helt speciel.
Det ekstreme vejr i maj, juni og juli 2018 giver anledning til at overveje, hvordan det passer ind i den generelle vejrudvikling set over en længere periode. Maj, juni og juli 2018 har været rekordvarm, rekordtør og rekordsolrig sammenlignet med de foregående 145 år. Set i det helt lange perspektiv siden 1874 går udviklingen i retning af, at maj, juni og juli samlet set bliver varmere, lidt vådere og med et uændret antal soltimer.
Vejrforholdene i maj, juni og juli er væsentlig for alle afgrøder; men for de afgrøder, der dyrkes til modenhed, hvilket udgør ca. 70 % af landbrugsarealet, er vækstbetingelserne næsten udelukkende defineret af vejrforholdene i disse tre måneder.
Temperaturen i maj, juni og juli er med sikkerhed steget i løbet af de 145 år, hvor der findes meteorologiske målinger. Temperaturen er steget ca. 1 grad, jf. figur 1. Stigningen har imidlertid ikke været jævn gennem hele den 145 år lange periode. Det fremgår tydeligst af figur 2, hvor temperaturen i maj, juni og juli siden 1874 er vist som et glidende 10-års gennemsnit.
Perioden fra 1930 til 1960 var forholdsvis varm. Perioden fra 1960 til 1990 var klart køligere end de foregående 30 år. Perioden efter 1990 har været præget af ret jævnt stigende temperaturer samlet set for de tre måneder. Udsvingene i temperatur fra år til år, der fremgår af figur 1, ser umiddelbart ikke ud til at være blevet større.
Figur 1. Døgnmiddeltemperatur som gennemsnit for maj, juni og juli hvert år siden 1874. Grader C.
Figur 2. Døgnmiddeltemperatur som glidende 10-års gennemsnit for maj, juni og juli siden 1874. grader C.
Nedbøren i maj, juni og juli som gennemsnit for hele landet er vist for hvert af årene siden 1874 i figur 3. I løbet af de 145 år er nedbøren steget 27 mm. Det svarer til en stigning på knap 0,2 mm pr. år. I slutningen af perioden er der 2 år, der skiller sig markant ud, nemlig 2007, hvor der i løbet af maj, juni og juli kom hele 321 mm nedbør, og så 2018, hvor der kun kom 60 mm.
Kan de to ekstreme år tages som udtryk for, at nedbøren er begyndt at variere mere? Det er usikkert, for hvis man ser bort fra lige de to år, så indikerer figur 3 ikke, at variationen fra år til år er blevet større i løbet af de 145 år.
Figur 3. Nedbør samlet for maj, juni og juli som gennemsnit for hele landet for hvert år i perioden 1874.2018, mm.
Stigningen i nedbøren er ikke kommet jævnt i løbet af de 145 år. Den ujævne stigning fremgår tydeligst at figur 4, der viser et glidende 10-års gennemsnit af nedbøren i maj, juni og juli som gennemsnit for hele landet. Nedbøren er steget mest de seneste 15 år. Faktisk er det måske kun de seneste 15 år, der har været en stigning, for hvis man ser på perioden fra 1874 til år 2000, så er der ingen stigning. 2018 afviger meget markant fra gennemsnittet af de seneste 15 år.
Figur 4. Nedbør samlet for maj, juni og juli som glidende 10-års gennemsnit for hele landet i perioden 1874-2018, mm.
DMI har registreret soltimer siden 1920. Gennem hele perioden fra 1920 til 2018 er der ikke sket nogen sikre ændringer i antallet af soltimer samlet set for månederne maj, juni og juli, figur 5. Men gennem de 99 år har der været nogle ret markante udsving i perioder. Det ses tydeligst af figur 6, der viser antallet af soltimer som et glidende 10-års gennemsnit. Perioden fra 1930 til slutningen af 1940´erne var solrig. 1980´erne var solfattige.
Siden slutningen af 1980´erne har antallet af soltimer været på niveau med antallet af soltimer før de solfattige 80´ere, bortset fra 2008 og 2018, der skiller ud som meget solrige i maj, juni og juli.
Figur 5. Soltimer samlet for maj, juni og juli hvert år I perioden 1920-2018.
Figur 6. Soltimer samlet for maj, juni og juli vist som 10-års glidende gennemsnit for perioden 1920-2018.
