Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 07-03-2019

 3185

Oprettet: 07-03-2017

Sådan anlægger du et OnFarm forsøg

Bedøm ud fra marken, hvordan forsøget placeres bedst. Nedenfor beskrives tre forsøgsdesign, som passer til forskellige marker.



Når du anlægger forsøget, er det meget vigtigt, at du kan høste den enkelte stribe/parcel med fuldt skår af din mejetærsker. Derfor skal den enkelte parcel være 1-2 m bredere end mejetærskeren, uden at du høster selve plejesporet. Der bør høstes mindst 500 m2 og gerne 1.000 m2 pr. parcel.  

Hvis du skal anvende din sprøjte til forsøget og kan høste et fuldt skår med din mejetærsker mellem plejesporet og midt mellem plejesporene, kan du nøjes med at gennemføre behandlingen med den ene halvdel af sprøjten. Vær opmærksom på, at plejespor og områder med risiko for overlap med sprøjte eller andet ikke skal indgå i det skår du høster. 

Forsøget bør markeres med hvide flexstokke, som du kan få din planteavlskonsulent til at hjælpe dig med at skaffe.  

Vurder ud fra marken, hvordan forsøget placeres bedst. Nedenfor er beskrevet 3 forsøgsdesign, som passer til forskellige former på marken. 

Figur 1 viser et forsøg bestående af striber i marken med to behandlinger etableret side om side med fire gentagelser. Dette design kan anvendes i en bred mark. Striberne kan enten være afgrænset til en del af marken eller løbe gennem hele længden af marken.

 Figur 1. Forsøgsdesign hvor behandlingerne ligger side om side.

Figur 2 viser et forsøg i to striber med skiftevis behandlinger gennem marken, hvor der er værn mellem de enkelte behandlinger. Dette forsøgsdesign kan etableres i en lang mark. Et værn på 10 meter eller mere mellem de enkelte forsøgsbehandlinger er typisk nok, når sprøjten anvendes til forsøgsbehandlingerne, og det giver mulighed for at man kan køre på tværs med mejertærskeren.  

 

 Figur 2. Forsøgsdesign tilpasset en langstrakt mark.

 

 

 

 

 

 

 

 

I en mere kvadratisk mark kan forsøget anlægges som vist på figur 3. 

Figur 3. Forsøgsdesign tilpasset en kvadratisk mark.

Eksempel

Mejetærskerens skærebord kan høste mellem kanten af plejesporet og midt mellem plejesporene, så man kan nøjes med at bruge den ene side af marksprøjten til behandlingerne (Figur 4).

Der bør være ca. 1 m mellem skærebordet og kanten af plejesporet til den ene side og 1 m til midt mellem plejesporene for eventuelle overlapninger ikke skal ødelægge resultaterne.  

Figur 4. Mejetærskeren skal tage fuldt skår mellem kanten af plejespore

 

Sidst bekræftet: 21-02-2018 Oprettet: 07-03-2017 Revideret: 07-03-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent

Jon Birger Pedersen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Oversigten 2019
Triticale
06.11.19
Oversigten 2019
Vinterrug
06.11.19
Oversigten 2019
Vinterbyg
06.11.19
Oversigt over Landsforsøgene 2019
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.
06.11.19
Nedvisning af hestebønner
Nedvisning af hestebønner til foder er kun aktuel ved uensartet modning eller meget grønt ukrudt i afgrøden.
05.08.19