Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 22-12-2016

Arbejdsmiljø 

Oprettet: 22-05-2001
Revideret: 04-03-2015

ArbejdsPladsVurdering - APV

Baggrund

Regeringens handlingsprogram, "Rent arbejdsmiljø år 2005", har i 1997 resulteret i en stramning af lovgivningen, som især får betydning for mange mindre erhvervs- virksomheder, heriblandt landbruget.

Antallet af medarbejdere har betydning for, hvad der skal gennemføres og hvornår.

For landbrug med 10 eller flere ansatte gælder følgende:

  • Ejeren skal etablere en sikkerhedsorganisation

  • Ejeren skal gennemføre en skriftlig APV

  • Ansatte medlemmer i sikkerhedsgruppen
    (sikkerhedsrepræsentanten) skal have gennemgået arbejdsmiljøuddannelseskursus (§9) á 37 timers varighed.

    Der udbydes en særlig landbrugsorienteret arbejdsmiljøuddannelse. Din arbejdsmiljøkonsulent kan orientere om disse.

For alle landbrug med et ansættelsesforhold gælder at ejeren, i samarbejde med sine ansatte, skal gennemføre en skriftlig APV.

Hvad er en skriftlig APV?

En skriftlig APV indebærer:

  1. En identifikation og kortlægning af alle landbrugets sikkerheds- forhold og arbejdsmiljømæssige påvirkninger. Det vil sige, at de risikoområder, som findes på bedriften, skal beskrives.

    tjeklisterne Kvæg, Svin og Markdrift findes en række eksempler på forskellige risikoområder.
    Ligeledes er spørgeskemaerne Kvæg, Svin og Markdrift, en inspiration og hjælp ved udfyldelsen.

    Hvis der findes et sikkerheds- eller arbejdsmiljømæssigt problemområde, skal dette vurderes og beskrives, og beskrivelsen skal omfatte følgende:

  2. Hvilke arbejdsmiljøproblemer er de vigtigste, hvad er årsagerne og hvorfor er problemerne opstået?

  3. En prioritering og opstilling af en handlingsplan for at løse de registrerede arbejdsmiljøproblemer.

  4. Retningslinier for hvordan handlingsplanen følges, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen, og hvornår det bliver gennemført.

For at sikre at handlingsplanen virker bør denne kontrolleres med jævne mellemrum og revideres i henhold til det, der gennemføres.

Er der bygget nyt eller gennemført mekaniseringsændringer skal det vurderes og indføjes i APV'en.

Der må højest gå 3 år imellem et område er vurderet og eventuelt beskrevet, til det tages op igen.

Landmanden skal selv være initiativtager
Du skal selv tage initiativ til at foretage denne APV. Du skal kunne fremvise bedriftens APV, og den skal være frit tilgængelig for de ansatte.

Du skal endvidere tage initiativ til eventuelle undersøgelser for at konstatere mulige faremomenter og vurdere risici.
(F.eks. måling af ammoniakkoncentrationen i stalde, støjniveau ved brug af visse maskiner, bl.a. højtryksrensere, checke kraftoverføringsaksler m.m.).

De ansatte skal inddrages
Landmanden eller den sikkerhedsansvarlige skal planlægge forløbet og gennemførelsen af APV'en. Dette skal ske i samarbejde med de ansatte og med sikkerhedsrepræsentanten, hvor der er krav om en sådan.

Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder inddrages i dette arbejde. Medarbejderen kan inddrages i udarbejdelsen af APV'en for det område, han arbejder i. Generelt gælder det at de ansatte skal deltage i udarbejdelsen af APV'en.

Hvordan laves en APV?

Der er metodefrihed med hensyn til, hvordan du vil udforme denne skriftlige APV, men den skal omfatte de 4 beskrevne områder.

Du skal på tilfredsstillende måde kunne redegøre overfor Arbejdstilsynet, hvad der er foretaget for at sikre, at arbejdet kan udføres forsvarligt.

Hvad skal der ske med APV skemaerne, når disse er udfyldt?

Når APV skemaerne er skrevet, skal disse opbevares, så de er tilgængelige for alle ansatte. De skal ikke sendes ind eller godkendes; men hvis arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg, skal de være tilgængelige for dem.

Nogle praktiske erfaringer fra landmænd som er startet på APV
-
Hvordan får jeg begyndt?

Her kan fremgangsmåden være, at medarbejderne får udleveret spørge- skemaerne Kvæg, Svin og Markdrift og udfylder disse hver især.

Herefter samles alle medarbejderne, hvorefter alle i fællesskab gennemgår bedriften. Det kan også være ud fra maskinlister, hvor hver enkelt maskine gennemgås, og de enkelte arbejdsrutiner ved arbejdet vurderes.

Tilsvarende gennemgås f.eks. værksted, maskinhus, lagerpladser og hver enkelt stald indtil I er kommet bedriften igennem.

Ud fra svarene kan I så udfylde APV skemaerne i henhold til det der er skrevet i afsnittet "Skemahåndtering"

Hvad skal der ske med APV'en
APV'en skal opbevares så den er tilgængelig for alle ansatte. Den skal ikke sendes ind.

Arbejdstilsynet og APV'en
Ved besøg fra Arbejdstilsynet må man forvente, at de tager udgangspunkt i de reelle arbejdsforhold, der findes på bedriften.

Bedriftens APV vil være din mulighed for, overfor Arbejdstilsynet, at dokumentere at landbruget selv arbejder aktivt med arbejdsmiljø- problemerne.

Hjælp fra Arbejdsmiljøkonsulenten?
Landbrugets rådgivningstjeneste har uddannet ca. 30 fagkonsulenter indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed.

Arbejdsmiljøkonsulenterne afholder kurser i, hvordan man kan håndtere sikkerhedsarbejdet på landbrugsbedriften. Endvidere kan du rekvirere arbejdsmiljøkonsulenten til at foretage et sikkerhedsbesøg ude på bedriften.

Skemahåndtering
Skemaer er opdelt i:

Indenfor hver af disse produktionsområder findes 2 skematyper.

Spørgeskemaer der stiller spørgsmål ved forskellige arbejdsopgaver som kan besvares med et ja eller nej, hvor et nej til spørgsmålet afdækker et problem som der bør arbejdes videre med.

Tjeklisterne bearbejder de forskellige arbejdsmiljømæssige forhold som indebærer at man skal vurdere hele bedriftens arbejdsmiljøstatus.

Hvordan starter du op ?
Et forslag til at starte op er at lade medarbejderne få de aktuelle spørge- skemaer som han/hun udfylder. Dernæst indgår svarene i vurderingen, hvorefter man i fællesskab udfylder hovedskemaet.

Spørgeskemaerne og tjeklisterne er udarbejdet som en inspiration til at gå systematisk igennem de forskellige arbejdsopgaver på bedriften.

Landbrugsarbejdet kan opdeles i følgende 3 elementer:

Arbejdsmetoder og processer
Dette omfatter daglige rutiner eller mere specielle opgaver, der blot udføres lejlighedsvis. Her vurderes også brugen af tekniske hjælpemidler og kemiske produkter.

Er der f.eks tale om en APV for produktionsområdet "Kvæg" kunne arbejdsopgaverne f. eks. opdeles således:

  • malkning
  • fodring
  • håndtering af dyr i stalden
  • håndtering af dyr i marken
  • udmugning
  • staldforhold generelt
  • veterinære forhold.

Hvis forholdene er i orden, og det vil sige, at der ikke er konstateret nogle arbejdsmiljømæssige påvirkninger eller sikkerhedsmæssige farer, svares "ja".

Stalde, Maskinhuse, Lagerpladser, Gårdspladser
I denne vurdering er det aktuelt at gennemgå de enkelte bygninger for sig
med en vurdering af alle bygningsdele, f.eks. gulve, lofter, rækværker, vinduer, porte, lemme, trapper/stiger, overdækninger, strømtavler m.m.

Ryddelighed og bevoksning op ad gyllebeholdere er f.eks områder der skal bemærkes.

Bygninger indbefatter også tekniske installationer og bedriftsindretninger som gylleanlæg, siloer, inventar m.m.

Hvis forholdene er i orden, og det vil sige, at der ikke er konstateret nogle arbejdsmiljømæssige påvirkninger eller sikkerhedsmæssige farer, svares "ja".

Arbejdsstedets indretning
Her vurderes de enkelte arbejdsrum, og ser vi igen på et "kvæghold", er det f.eks:

  • foderrum
  • malkerum
  • bindestald

Værksteds- og reparationsarbejde er også en aktivitet, der her kan vurderes. Ved afkrydsning af ja/nej-kolonnen må det vurderes, om arbejds- stedet er indrettet således, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Man må vurdere, om den enkelte med- arbejders arbejdsplads er hensigtsmæssigt indrettet. Er der f.eks. plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig måde.

Arbejdsrummet og arbejdet bør indrettes, så der ikke forekommer unødige påvirkninger i form af støj, vibrationer, støv, fugt, varme og kulde.

Ligeledes skal ulykker forebygges. Rod og uorden kan forårsage fald- ulykker, ligesom det kan hindre fri adgang til arbejdspladserne (også i nødsituationer).

Når bedriften er gennemgået og skemaerne udfyldt så tager i fat på at udfylde hovedskemaet.  

Hovedskemaet til APV'en - hvordan udfyldes det ?

  1. Gårdens navn og adresse samt hvem der udfylder skemaet føres på.
  2. Det kan anbefales at opdele i produktionsområder f.eks. Kvæg, Svin, Markdrift, Skov, Administration.
  3. Navn og underskrift på den/de personer der har deltaget i APV'en.
  4. Dato for udarbejdelse af APV'en


Kolonne A - Arbejdsområde
Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøforhold på bedriften
De steder hvor tingene er i orden skal der ikke udfyldes mere.

Er der konstateret et "problem" så beskrives området ud fra spørge- skemaerne, og der fortsættes med at udfylde kolonne B, C og D.

Kolonne B. Problem
H
vis der konstateres et arbejdsmiljøproblem eller et område hvor forholdene ikke er i orden, ("nej" i spørgeskemaet) på grund af risiko for problemer, beskrives "problemet".

Beskriv hvad det egentligt omfatter, hvor alvorligt og hvor stort problemet vurderes at være, og hvad årsagen til problemet er. Korte, præcise beskrivelser og vurderinger er tilstrækkelige og bør foretrækkes frem for lange og omfattende redegørelser.  

Kolonne C - Løsning
Prioritering og handlingsplan til løsning af problemet
Hvis det problem man har registreret, umiddelbart kan løses, så gør det straks. Så er det ude af verden. Et problem, der er løst, skal ikke beskrives yderligere.

a) Hvordan skal problemet løses
Her beskrives det løsningsforslag, der foretrækkes under hensyntagen til generelle forebyggelsesprincipper.

Disse principper er følgende:

  1. Risici skal forhindres.
  2. Risici skal bekæmpes ved kilden.
  3. Arbejdet skal tilpasses personen og ikke omvendt.
  4. Hensyn til om den tekniske udvikling har muliggjort bedre arbejdsmiljøløsninger.
  5. Udskifte det, der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
  6. Vælge løsninger, der yder kollektiv beskyttelse frem for individuel beskyttelse.
  7. Hensigtsmæssig instruktion af medarbejderne.

Når det af punkt 3 fremgår, at arbejdet skal tilpasses personen, så tænkes der her bl.a. på udformningen af arbejdspladsen og valg af udstyr samt arbejds- og produktionsmetoder. Det vil sige, at arbejdsredskaber, inventar m.m. skal indrettes og kunne indstilles til personen og ikke omvendt.
Ligeledes skal arbejds- og produktionsmetoder udformes på en sådan måde,
at ensformigt gentaget arbejde fjernes eller begrænses.

Med hensyn til punkt 6 indebærer dette, at man skal finde løsninger, der er til gavn for alle og ikke blot for den enkelte.

Et eksempel: Hvis støj er et arbejdsmiljøproblem, kan støjen reduceres ved indkapsling af maskinen. Denne løsning bør vælges frem for blot at udlevere høreværn til den eller de pågældende medarbejdere, der arbejder ved maskinen. Derved kommer løsningen af problemet også andre til gode, som måske arbejder længere væk fra støjkilden.

Nogle problemer findes der måske slet ingen løsning på, eller de kræver et større forarbejde eller flere undersøgelser, før løsningsforslag kan beskrives. Er dette tilfældet, må man skrive det ind i APV'en.

b) Hvornår og hvem er ansvarlig for at få problemet løst?
I den handlingsplan, der skal iværksættes for at løse problemet, skal det fremgå, hvem der er ansvarlig for løsningens gennemførelse, ligesom handlingsplanen skal indeholde en prioritering af bedriftens arbejds- miljøproblemer. Derfor er det også vigtigt at få noteret en dato for, hvornår løsningen skal være gennemført, uanset om der er tale om et problem, der skal være løst inden for 14 dage, eller der er tale om et problem, hvis løsning måske strækker sig over en årrække. Det sidste kan f.eks. gøre sig gældende ved problemer, der først kan løses i forbindelse med en ombygning eller større investering.

Hvordan problemerne prioriteres afhænger i øvrigt af, hvor stor skade de kan påføre de ansatte, hvor stor risiko der er for at skaden opstår, og hvor let problemet er at løse.

Kolonne D - Opfølgning
Kontrol af gennemførelse af løsningsforslaget og disses effektivitet
Én ting er at beslutte hvilke løsningsforslag, der skal iværksættes. En anden ting er at kontrollere, om løsningsforslagene er iværksat, og ikke mindst om de valgte løsninger virker.

Skemaerne skal være tilgængelige for medarbejderne, og ved besøg fra Arbejdstilsynet skal APV'en fremvises til den tilsynsførende.

Skemaer der kan printes ud

I det efterfølgende findes spørgeskemaerne og tjeklisterne.

Hovedskema for APV

Spørgeskemaer (hjælpeskemaer)

Tjeklister (hjælpeskemaer)


Sidst bekræftet: 22-12-2016 Oprettet: 22-05-2001 Revideret: 04-03-2015

Forfatter

Kvæg
Arbejdsmiljøchef

Helle Birk Domino

Miljø & Land


Af samme forfatter

Nudging - et nyt værktøj i landbruget
Nudging afprøvet på en kvægbedrift med formålet at fremme det gode arbejdsmiljø og samtidig sætte fokus på hygiejne i malke...
12.12.18
Undgå fald fra siloen når I dækker af
Arbejdet på plansiloer kan være risikabelt, fordi der kan være tre-fire meter ned fra øverste punkt.
15.06.18
Små puf til at træffe sikre valg – nudging en ny vej
SEGES vil øge sikkerheden og skabe et bedre arbejdsmiljø i landbruget. Større sikkerhed kan nemlig både være med til at ska...
20.12.17
Landbrugets Arbejdsmiljøpris
Oversigt over Landbrugets Arbejdsmiljøpris fra 2010 og frem.
28.06.17
Pjecer, bøger og lignende
På denne side finder ud links til pjecer, bøger og lignende, der omhandler arbejdssikkerhed.
28.06.17