Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-02-2017

FarmTest 

Oprettet: 21-02-2002

Afprøvning af trykudligningsudstyr på langfingerharver

Afprøvning af trykudligningsudstyr på langfingerharver
(ukrudtsstrigle)
- Afsluttet FarmTest

 

cmn_flex_weeder.jpg (12396 byte)
CMN flex-weeder.

 

einbock.jpg (15756 byte)
Kverneland Einböck.
Figur3_Marsk_Stig.jpg (11054 byte)
Marsk Stig Eco-Flow.

 

top af side Til top

Sammendrag og konklusion
Landskontoret for Bygninger og Maskiner har gennemført en afprøvning af en række langfingerharver for at vurdere effekten af hydraulisk regulering af tandindstillingen. Disse fungerer samtidig som trykudligning for at opnå en ensartet bearbejdningseffekt i hele harvens arbejdsbredde.

Afprøvningen er udført som en praktisk test, hvor der er foretaget en visuel vurdering af harverne og deres hydrauliske tandreguleringsudstyr, samt en måling af bearbejdningsdybden på tværs af harvens arbejdsbredde.

Ud over muligheden for at regulere på bearbejdningseffekten under kørsel, opnås samtidig en trykudligning ved kørsel på ujævnt terræn. Med hensyn til reaktionstiden for systemerne fungerer de afprøvede systemer tilfredsstillende, både hvor der anvendes enkeltvirkende og dobbeltvirkende cylindre. CMN med enkeltvirkende cylindre har dog nemmere ved at regulere hurtigt, da der ikke skal flyttes ret meget olie.

Vurdering af de enkelte systemer
Nedenstående skema viser Landskontoret for Bygninger og Maskiners vurdering af de forskellige trykudligningssystemers evne til at korrigere for ujævnheder på marken.

CMN Marsk Stig Kverneland Einböck
Reaktionstid 5 3 3
Reaktionsevne 4 4 4
Evne til at følge bakket terræn 5 3 3
(1: Ikke tilfredsstillende, 5: Særdeles tilfredsstillende)

Ud fra afprøvningen og tidligere undersøgelser af harver uden hydraulisk tandregulering kan det konkluderes, at merprisen for den hydrauliske tandregulering af harvetæn­derne kan være en god investering på brede harver, hvis dette ikke er standardudstyr. Især hvor der er stor variation i jordtypen eller ukrudtstrykket på den enkelte mark.

top af side Til top

Indledning
I 1996 gennemførte Landskontoret for Bygninger og Maskiner i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm og Forskningscenter Flakkebjerg en større undersøgelse af en række langfingerharver. I undersøgelsen viste der sig det problem, at langfingerharverne ikke umiddelbart kunne opnå samme tryk på de enkelte harveled. Som hovedregel var der større vægt på det midterste led. Det medførte at tænderne udviste en lidt større aggressivitet over for både ukrudt og kulturplanter på de midterste led.

På baggrund heraf tilbyder flere fabrikater af harver, hydraulisk udstyr, med det formål at fordele trykket ensartet mellem de enkelte harveled.

Formål
Formålet med undersøgelsen har været at få et overblik over forskellige harvers evne til at fastholde en ensartet bearbejdningsgrad på tværs af harvens arbejdsbredde. Da der ikke tidligere er gennemført undersøgelser, der viser om systemerne indfrier forventningerne, har Landskontoret for Bygninger og Maskiner i 2001 gennemført en undersøgelse af de forskellige systemer, og om den ret store merinvestering er berettiget.

Merprisen for nogle fabrikater er over 20.000 kr. for en 12 m strigle.

Beskrivelse af de afprøvede langfingerharver

Undersøgelsen har omfattet følgende fabrikater:
- CMN flex-weeder 12000ST med tand-flow (kr. 84.900).
- Kverneland Einböck Strigle med hydraulisk tandindstilling (kr. 84.100).
- Marsk Stig Eco-Flow ukrudtsstrigle (kr. 74.200).

På alle harverne er den hydrauliske regulering af tandvinklen udviklet til at varierer tandvinklen under kørsel og samtidig at udligne en uensartet bearbejdningseffekt ved eventuelle niveauforskelle i marken. Alle harver havde en arbejdsbredde på 12 m.

Kverneland Einböck Strigle
Striglen er opbygget af en stiv hovedramme med harvesektioner på 1,5 meter. Striglen har 60 harvetænder pr. sektion og harvetænderne er ø7 mm med knæk. Sektionerne hænger løst på en gaffel af rør med kæde foran og bøjle bagved.

For den hydrauliske regulering af tandindstillingen er der monteret en enkeltvirkende cylinder med indbygget fjeder for hver sektion. Systemet er parallelforbundet og der er monteret et manometer, der viser trykket i systemet. Der er monteret gasakkumulator for optagelse af chokpåvirkninger.

 Figur 1. Kverneland Einböck trykudligningssystem.
Figur 1. Kverneland Einböck trykudligningssystem.

top af side Til top

CMN flex-weeder 12000ST
CMN har leddelt hovedramme, hvor de yderste led kan bevæges opad uafhængigt af midterrammen. Hovedrammen er derfor i en vis grad i stand til at følge et kuperet terræn.

Striglen er opbygget med en sektionsbredde på én meter. Sektionerne er fastmonterede i begge ender til hovedrammen og er vippebare sideværts. Der er 22 rette harvetænder pr. sektion, som er 10 mm i diameter. Det hydrauliske system til regulering af angrebsvinklen, tand-flow, er opbygget med en enkeltvirkende cylinder for hver sektion, og systemet er parallelforbundet med en gasakkumulator for optagelse af chokpåvirkninger. En fjeder sørger for, at harvetænderne finder tilbage til sin udgangsstilling.

Systemet er opbygget med en lille utæthed i cylindrene for at smøre den tørre side af cylinderen, hvilket kan medføre lidt oliespild fra cylindrene.

Figur 2. CMN trykudligningssystem
Figur 2. CMN trykudligningssystem.

Marsk Stig Eco-Flow
Striglen er opbygget med en stiv hovedramme og har harvesektioner på én meter. Har­vetænderne er ø 9,5 mm og der er 21 harvetænder pr. sektion.­ Det hydrauliske system er opbygget med en dobbeltvirkende cylinder på hver sektion, som er et parallelforbun­det. Der er monteret et stort manometer på rammen til visning af trykket i systemet.

Figur 3. Marsk Stig trykudligningssystem.
Figur 3. Marsk Stig trykudligningssystem.

top af side Til top

Følger af ændret tandvinkel
På alle harver sker der en ændring af tandstillingen på de enkelte led, når afstanden fra hovedrammen til jorden ændrer sig. Dette vil under visse forhold ændre tændernes evne til at vige uden om ukrudt og kulturplanter.

Figur 4. Illustration af fjederspænding.
Figur 4. Illustration af fjederspænding.

Som det ses vil fjederspændingen for en tand ved passage af en 50 mm høj genstand være betydelig større når tanden står lodret, end når tanden har en hældning på f.eks. 35o. Det ses, at den lodrette tand skal bøjes hele 27o bagud for at løftes over en 50 mm høj forhindring, hvor den hældende tand kun skal bøjes 10o for at passere den samme forhindring.

En mere lodret tand vil derfor give en større bearbejdningseffekt, men dette viste sig dog i praksis at være uden betydning.

Andre systemer
Visse fabrikanter leverer bugserede langfingerharver med arbejdsbredder fra 16 til 24 meter, hvor der er opbygget et lodret kulissesystem med hjul, hvorpå den enkelte sektion er ophængt. Figur 5­ viser systemet på en Kverneland Einböck strigle.

Figur 5. Kverneland Einböck Strigle.
Figur 5. Kverneland Einböck Strigle.

De lodrette hydrauliske cylindre er parallelforbundne, hvilket giver et hydraulisk niveauudligning. Systemet er dog et dyrt og tungt arrangement, og vil nok ikke være rentabel på harver under 12 m. Fordelen ved systemet er dog, at angrebsvinklen på tænderne ikke ændres ved ujævnheder. Dette system har ikke været med i afprøvningen.

top af side Til top

Prøvens gennemførelse
Marsk Stig og Einböck harvernes trykudligningsevne blev afprøvet ved kørsel på en nyharvet mark, som blev tromlet med en glat betontromle. Der blev kørt på langs ad en ca. 10 cm dyb rende, hvor et af hjulene kunne synke ned i, hvorved trykudligningen skulle vise sin evne til at fastholde en ensartet behandlingsdybde. CMN-harven blev testet ved blindstrigling på en nysået vårbygmark både på langs og på skrå af en agerrende. For at måle, om trykudligningen virkede på Einböck og Marsk Stig, blev hjulene på hovedrammen sat til at arbejde i forskellig dybde, hvorved hovedrammen blev kæntret i forhold til jordoverfladen. Der blev også lavet en lille forhøjning, som et enkelt harveled skulle passere.

Derudover blev der udført tekniske målinger af harvetænderne i forskellige tandindstillinger. Dette viste sig dog at være meget vanskeligt at måle, da der er forskellige tandudformninger og harverne skal køres med forskellige hastigheder. Resultaterne er derfor ikke medtaget i resultaterne.

Resultater
Den stive hovedramme på Einböck og Marks Stig betød, at hjulet ikke sank ned i den gravede rende. Derfor blev der fastholdt en ensartet behandlingsdybde på resten af arealet, selv om der var mindre fordybninger i marken. På grund af den stive hovedramme, er det udelukkende trykudligningen, som kan korrigere, hvis der køres på skråninger. Ved kørsel med kæntret harve, korrigerede trykudligningen hurtigt for højdeforskellen og arbejdsdybden forblev ens. På Einböck med tynde harvetænder havde trykudligningen dog sværere ved at korrigere end harverne med kraftigere tænder. Men tænderne er til gengæld mere eftergivelige og bearbejdningseffekten forblev derfor nogenlunde ens.

Ved kørsel med CMN på langs af agerrenden kørte hjulet ned i renden og trykudligningen korrigerede tandstillingen. Ved kørsel på skrå af agerrenden udlignede tand-flow hurtigt trykforskellen, når maskinen passerede renden. På skråninger på marken var hovedrammen på CMN i stand til følge terrænet, da de yderste led er lodret bevægelige under kørsel. Trykudligningen kunne da nemt udligne det resterende, og arbejdsdybden forblev ens.

Figur 6. Billede af CMN på skråning
Figur 6. Billede af CMN på skråning

Det viste sig, at trykudligningen på alle tre fabrikater kunne fastholde en nogenlunde ensartet arbejdsdybde og dermed en nogenlunde ensartet aggressivitet overfor ukrudtet.

Ved passage af en lille forhøjning mellem hjulene, var der dog så meget modstand fra de øvrige led, at tænderne ikke kunne bevæge sig hurtigt nok bagud til, at fastholde dybden. Der blev således arbejdet hårdere i det begrænsede område. Dette var gældende for alle tre harvetyper.

Fordele og ulemper ved hydraulisk trykudligning

Fordele Ulemper
  • Nemt at justere bearbejdningseffekten i forhold til ukrudtstrykket.

  • Trykudligner så der opnås en ensartet arbejdseffektivitet i hele harvens arbejds­bredde.

  • Nemt at justere arbejdsdybden ved kørsel på forskellige jordboniteter.

  • Ens arbejdsdybde i bakket / ujævnt terræn.

  • Merprisen (10.000 kr. - 20.000 kr.).

  • Forskellig arbejdsdybde hvis harven arbejder i forskellige jordboniteter samtidig.

top af side Til top

Anbefalinger
Alle tre typer af trykudligning kan sikre en ensartet bearbejdning på tværs af harven, hvilket ellers kan være et problem på brede harver.
Ved varierende jordbundsforhold kan det klart anbefales, at vælge en harve med hydraulisk tandindstilling, da man derved kan ændre bearbejdningsgraden under kørsel. Erfaringer viser at man har stor gavn af at kunne varierer bearbejdningsgraden under kørsel specielt i de tidlige behandlinger.

På jævne marker med ensartet jordtyper, kan den hydrauliske tandregulering også være til gavn i forbindelse med varierende ukrudtstryk.

 

Forfattere:
Søren Nørby og Jens Johnsen Høy
Landskontoret for Bygninger og Maskiner

Siden er ajourført den 21. februar 2002.

top af side Til top

 

Sidst bekræftet: 21-06-2012 Oprettet: 21-02-2002 Revideret: 21-02-2002

Forfatter

Planter & Miljø
Jens Johnsen Høy

Af samme forfatter

De vejledende grovfoderpriser for 2019, 2020 og 2021 er klar
SEGES anbefaler, at der anvendes to principper til værdisætning af grovfoder. Det drejer sig om henholdsvis ”Intern grovfod...
30.09.19
Budgetkalkuler for 2020 og 2021
SEGES har udarbejdet nye budgetkalkuler og opdateret eksisterende budgetkalkuler for en lang række landbrugsprodukter. Som ...
24.09.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterrug
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7....
16.07.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterbyg
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefal...
16.07.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterhvede
Overvej, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret 2019, og vær opmærksom på fordele og ulem...
16.07.19