FarmTest - maskiner/planteavl nr. 35

Oprettet: 09-06-2004

FarmTest: Strategi for positionsbestemt ukrudtsbekæmpelse i roer

FarmTest maskiner/planteavl nr.: 35

Dato: 09-06-2004

Forfatter:

- Afsluttet FarmTest

Det er muligt at reducere forbruget af planteværnsmidler til bekæmpelse af frøukrudt i roer ved brug af højteknologiske metoder som GPS-baseret kortlægning af ukrudt. Umiddelbart kan besparelsen dog ikke aflønne den ekstra arbejdsindsats, der skal til. Ukrudtsgenkendelse ved analyse af fotos kan være løsningen, men denne metode er ikke udviklet tilstrækkeligt til at kunne benyttes i roer, hvor ukrudt skal erkendes på kimbladstadiet.

Forsøg blev udført med 24 meter sprøjte med injektions-system. (12kb) Eksempel på doseringskort, hvor doseringen af midlet Safari blev varieret mellem 0 og 20 g/ha svarende til en opslemning på 0 – 0,66 l./ha (10kb)
Forsøg blev udført med 24 meter sprøjte med injektions-system.
Eksempel på doseringskort, hvor doseringen af midlet Safari blev varieret mellem 0 og 20 g/ha svarende til en opslemning på 0 - 0,66 l./ha

Indholdsfortegnelse

punkttegn Ukrudtsgenkendelse ved billedanalyse
punkttegn Doseringsændringer efter delmarksopdeling
punkttegn Bekæmpelseseffekt og herbicidforbrug
punkttegn Brug af sprøjte med injektionssystem
punkttegn Læs/køb rapporten

Det er undersøgt, om der er potentiale for at reducere forbruget af ukrudtsmidler ved brug af positionsbestemt sprøjtning med en sprøjte med injektionssystem, hvor doseringen af flere midler kan varieres automatisk og uafhængigt af hinanden. Forsøget er gennemført i fabriksroer, da behandlingsindekset og omkostningerne til herbicider i denne afgrøde er stort.

Undersøgelsen har vist, at der med de eksisterende metoder skal en stor indsats til for at skabe grundlaget for en positionsbestemt ukrudtsbekæmpelse. Først skal ukrudtsvariationen kortlægges, hvorefter der skal udarbejdes doseringskort. Den begrænsede besparelse, der blev opgjort i dette forsøg, tyder på, at denne indsats ofte ikke kan betale sig.

Roer er imidlertid meget konkurrencesvage, og det er muligt, at der kan opnås bedre resultater i mere konkurrencestærke afgrøder.

til top

Ukrudtsgenkendelse ved billedanalyse

princip for artsgenkendelsesmodel (23kb)
Princip for artsgenkendelsesmodel.

Som et led i forsøget blev doseringer bestemt på basis af digitale fotooptagelser fra marken før 2. og før 4. sprøjtning. Disse billeder blev analyseret af billedbehandlingssoftware, der er udviklet af Danmarks JordbrugsForskning.
Softwaren var på forsøgstidspunktet ikke udbygget til at genkende alle de ukrudtsarter, der var i forsøgsmarken. Af de kendte arter var softwaren i stand til at genkende 40-50 % af de forekommende ukrudtsplanter. De lave genkendelsesprocenter skyldes, at ukrudtet endnu ikke havde udviklet de første to løvblade. I andre undersøgelser, hvor en stor del af ukrudtet havde udviklet løvblade, er der registreret genkendelsesprocenter på 70-80%. På forsøgsarealet forekom der ukrudtsarter, der ikke var kendt af artsgenkendelsessoftwaren. Det betød, at kun 9 til 15% af alle ukrudtsplanter blev artsbestemt.

Der er behov for at udvikle artsgenkendelsessoftwaren yderligere, før den kan anvendes i praksis. Der er behov for at kunne genkende flere ukrudtsarter. Desuden er der behov for øgning af genkendelsesprocenten og reduktion af tidsforbruget til billedanalysen. I roer er kravene til metoden imidlertid så store, at der vil gå mange år, før den kan forventes at være praktisk anvendelig, især fordi ukrudtsplanterne skal genkendes, før de får løvblade. I mere konkurrencestærke afgrøder vil metoden formodentligt kunne gøres anvendelig inden for en lidt kortere tidshorisont.

til top

Doseringsændringer efter delmarksopdeling
Der blev også udarbejdet doseringskort ud fra forhåndskendskab og diverse målinger i marken, dels i et forsøgsled, hvor driftslederen og konsulent inspicerede marken, dels i et led, hvor marken ikke blev inspiceret inden sprøjtning. Det viste sig, at driftslederens opfattelse af ukrudtsforekomsten ved de første sprøjtninger i nogen udstrækning kunne benyttes som grundlag for at variere doseringen af ukrudtsmidler. Ukrudtet forekom i varierende intensitet, men de fleste arter var til stede i hele marken.

Doseringen blev øget i det led, hvor der blev foretaget en markinspektion i forhold til forsøgsleddet uden markinspektion. Dette forklares ved, at man ved en hurtig markinspektion bemærker, når der findes mere ukrudt end forventet, hvorimod man ikke er tilstrækkelig opmærksom på at finde områder med lavt ukrudtstryk, hvor doseringer eventuelt kan reduceres.

til top

Bekæmpelseseffekt og herbicidforbrug

Tabel 3. Forbrug af ukrudtsmiddel, behandlingsindeks og restukrudt ved tre strategier for ukrudtsbekæmpelse i roer.

 

 

Behand-
lingsindeks

Kemikalie-
omkostning,
kr. pr. ha

Antal ukrudt pr. m²
optalt medio juni

Tokimbladet ¹

Vejpileurt ¹

1. Varieret, fotobestemmelse

2,43

1.385

28 a

10 a

2. Varieret, markkort

2,24

1.305

23 a

3 b

3. Varieret, markkort + markinspektion

2,41

1.416

21 a

3 b

4. Ensartet dosering

2,50

1.481

18 a

2 b

¹ Gennemsnit efterfulgt af samme bogstav er ikke signifikant forskellige.

Generelt var sluteffekten af herbicidbehandlingerne ikke tilfredsstillende i nogen af de fire forsøgsled. Dette skyldes, at anden sprøjtning blev udsat på grund af vejrliget, hvorved mange ukrudtsplanter blev for store.

Det laveste behandlingsindeks på 2,24 blev opnået i forsøgsleddet, hvor doseringskort blev udarbejdet uden inspektion i marken. Dette var 10 % lavere end i leddet med ensartede doseringer. Det svarer til en besparelse på 176 kr. pr. ha.

Ved registrering af ukrudt midt i juni kunne der ikke konstateres statistisk sikre forskelle i totalantallet af ukrudt ved de fire forskellige strategier. Dog var der signifikant flere vejpileurt i forsøgsleddet, hvor doseringer var bestemt ved billedgenkendelse. Det skyldes sandsynligvis, at vejpileurt ikke blev erkendt ved fotooptagelsen, og at middelvalget derfor ikke var tilpasset forekomsten af denne art.

til top

Brug af sprøjte med injektionssystem

Doseringsenhed består af en beholder med koncentreret sprøjtemiddel og en pumpe, der doserer midlet. (11kb)
Doseringsenhed består af en beholder med koncentreret sprøjtemiddel og en pumpe, der doserer midlet.

2003 var andet år, hvor sprøjten med injektionssystem blev benyttet på ejendommen. Der var kun få tekniske problemer med sprøjten. Disse skyldtes primært, at mulighederne for rengøring af injektionssystemet ikke var gode nok. Når først pumperne er justeret ind, er det enkelt at køre med sprøjten. Det voldte ikke betjeningsproblemer for de tre chauffører, der benyttede den.

På en injektionssprøjte er det vigtigt, at doseringsændringer sker hurtigst muligt og til samme tid på tværs af hele sprøjtebommen. Den benyttede sprøjte var optimeret med tynde slanger og bomrør. Reaktionslængden ved 150 liter pr. ha var således nedbragt til 20 - 30 meter. Der kunne ikke umiddelbart kompenseres for denne reaktionstid i edb-program eller i styringscomputere. For at undgå ubehandlede områder blev der derfor sprøjtet med høje doseringer i større områder, end det egentlig var nødvendigt i følge planlægningen.

til top

Det kræver en betydelig arbejdsindsats at udarbejde doseringskort. Ved normal praksis, hvor der skal laves et doseringskort for hvert middel, som man ønsker at dosere, vurderes tidsforbruget til datahåndtering at være 20 minutter pr. mark. Herudover kan det tage tid at skaffe oplysninger om markens variation for eksempel ved en markinspektion.

På trods af at sprøjter med injektionssystemer giver mulighed for positionsbestemt dosering af enkeltmidler, er det ikke det, der får landmænd til at investere i sådanne sprøjter. Der lægges mere vægt på, at et injektionssystem giver fleksibilitet, da der ikke skal planlægges tankblandinger hjemmefra. Doseringer af hver enkelt middel kan fastlægges, lige inden sprøjtningen påbegyndes, og man kan hurtigt skifte midler, når forskellige afgrøder skal sprøjtes.

til top

Læs rapporten

punkttegn

Strategier for positionsbestemt ukrudtsbekæmpelse i roer
FarmTest Maskiner/Planteavl nr. 35 - pdf-fil (811 kb)

Bemærk, at rapporten er en PDF-fil, der kræver programmet Acrobat Reader.


Kilde: Landscentret, Byggeri og Teknik og Planteavl, Danmarks JordbrugsForskning, Jordbrugsteknik og Plantebeskyttelse

til top

FarmTest nr.: 35

 

Landscentret, Byggeri og Teknik

Sidst bekræftet: 30-07-2012 Oprettet: 09-06-2004 Revideret: 09-06-2004

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent

Michael Højholdt

Erhvervsøkonomi


Hans Henrik Pedersen

Landskonsulent, Planteværn

Jens Erik Jensen

Planteværn


Af samme forfatter

Hvor længe skal der være tørvejr efter sprøjtning?
Regnfastheden og dermed kravet til antal timers tørvejr efter sprøjtning varierer betragteligt for forskellige planteværnsm...
07.04.20
Nye og ændrede godkendelser 2020
Se de væsentligste ændringer, som er sket efter udgivelsen af "Vejledning i Planteværn 2020" (deadline 1. december 2019).
07.04.20
Stop for Matrigon i vinterraps
Rapsen er i begyndende blomstring og fristen for anvendelse af clopyralid er dermed udløbet.
06.04.20
Omsåning af vintersæd
Vintersæden står mange steder ret dårligt. Vurdér behovet for omsåning.
06.04.20
Græsukrudt stortrives ved pløjefri dyrkning
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egne...
02.04.20