Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 20-09-2016

FarmTest - - maskiner og planteavl nr. 36

Oprettet: 18-11-2004
Revideret: 29-08-2006

FarmTest af udbyttemåling ved finsnitning af majs

- Afsluttet FarmTest

Udbyttemåling med finsnitter kan være mere nøjagtig end opmåling af stakken, men er endnu ikke præcist nok som afregningsgrundlag ved køb eller salg af grovfoder.

I FarmTesten blev der 2004 og i 2005 fundet god overensstemmelse mellem udbyttemåleren på finsnitteren og kontrolvejningen. I 2004 helt op til en præcision på 0,5 % på en regulær mark, hvor foragere og de yderste omgange ikke var med i målingen. På de enkelte læs fra denne mark varierede præcisionen fra 0,1 % til 17,1 %, hvilket gav en variationskoefficient på 8,1 %. Det betyder, at man ved udbyttemåling kan forvente en præcision i to ud af tre målinger, som er mere nøjagtig end 8,1 %.

I 2005 blev der fundet en variationskoefficient på 9,6 % i græs og 9,4 % i majs.

Indhold
punkttegn Baggrund
punkttegn Måleudstyr
punkttegn Fremgangsmåde
punkttegn Resultater
punkttegn Konklusioner
punkttegn Læs mere

 

Finsnitning af majs med udbyttemåler

Finsnitning af majs med udbyttemåler.

Baggrund
Når udbyttet i grovfoder bliver målt med finsnitteren, får landmanden et bedre kendskab til udbyttet fra de enkelte marker. Oplysningerne om udbytteniveauet i f.eks. ældre græsmarker eller forskellige sorter er nyttig information for den kommende dyrkningsstrategi. FarmTest har på en Jaguar 890 testet udbyttemålerens nøjagtighed i majs. Claas finsnitteren er den første i Danmark, som er i stand til at registrere udbyttet samtidig med finsnitningen.


Måleudstyr
Udbyttet bliver bestemt på grundlag af afstanden mellem indføringsvalserne og indføringshastigheden på finsnitteren. Det vil sige, at udbyttet bestemmes ud fra grønmassens samlede volumen. For at sikre en nøjagtig udbyttemåling kalibreres udbyttemåleren ud fra den faktiske vægt på et reference læs.

Det høstede areal og udbytte bliver løbende vist på terminalen i finsnitterens kabine.

billede af udbyttemåler
Terminalen i kabinen viser løbende areal og udbytte.

til top

Fremgangsmåde

2005
Udbyttemålingen i græs blev sat i forhold til indvejning foretaget på en mobil pladevægt. Udbyttemålingen i majs blev sat i forhold til indvejning foretaget på en verificeret brovægt. Både i græs og i majs blev målingen foretaget på en hel mark.

2004
Undersøgelsen blev gennemført den 27. oktober 2004 på to majsmarker ved Frederikshavn. Mark 1 var på 2,5 ha og var irregulær med kiler. Mark 2 var på 7,0 ha, men der blev kun målt udbytte på et regulært areal på 4,6 ha uden kiler. De yderste omgange og foragerne indgik ikke i udbyttemålingen på mark 2. Udbyttemålingerne fra finsnitteren blev sat i forhold til indvejning foretaget på en mobil pladevægt.

Traktor og vogn på den mobile pladevægt
Traktor og frakørselsvogn er på vej op på den mobile pladevægt.

til top

Resultater

Resultater 2005 - græs (tilføjet den 23. februar 2006)


Diagram 1.: De ti læs græs blev registreret med udbyttemåleren på finsnitteren og bagefter vejet på
den mobile pladevægt. Variationskoefficienten er beregnet til 9,6 %.

Procent afvigelse mellem den udbyttemålte mængde og vejede mængde i græs

Vognlæs nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
% afvigelse 22 22 11 27 21 3 5 5 4 1

Afvigelserne udlignede stort hinanden. Samlet set på marken var der en afvigelse på 0,5 % mere ved udbyttemåling end ved vejning på den mobile pladevægt. Variationen mellem de enkelte læs gav en variationskoefficient på 9,6 %. Det betyder, at man ved udbyttemåling kan forvente en præcision i to ud af tre målinger, som er mere nøjagtig end 9,6 % og i en ud af tre målinger mindre nøjagtig end 9,6 %.

til top

Resultater 2005 - majs (tilføjet den 23. februar 2006)

Ved test i majs 2005 blev alle læs vejet på brovægt
Ved test i majs 2005 blev alle læs vejet på brovægt

Afvigelserne udlignede stort hinanden, og samlet set på marken var der en afvigelse på 3 % mere ved udbyttemåling end ved vejning på den verificerede brovægt. Variationen mellem de enkelte læs gav en variationskoefficient på 9,4 %. Det betyder, at man ved udbyttemåling kan forvente en præcision i to ud af tre målinger, som er mere nøjagtig end 9,4 % og i en ud af tre målinger mindre nøjagtig end 9,6 %.


Resultater 2004
På den meget irregulære mark 1 var der 6,9 % afvigelse (5.200 kg) mellem udbyttemålingen fra finsnitteren og den indvejede mængde. På den regulære del af mark 2 var afvigelsen på 0,5 % (550 kg). Registreringerne fra de to marker er vist i diagram 2.


Diagram viser udbyttet målt med udbyttemåleren og den vejede mængde
Diagram 2. Udbyttet blev målt med udbyttemåleren på finsnitteren og efterfølgende vejet på en mobil pladevægt.

til top

Udbyttemåleren blev aflæst efter hvert læs på mark 2. De målte mængder og de vejede mængder for hvert læs fra mark 2 er vist i diagram 3.

Diagram viser målte og vejede mængder for hvert læs
Diagram 3.: De ti læs fra mark 2 blev registreret med udbyttemåleren på finsnitteren og bagefter vejet på den mobile pladevægt. V
ariationskoefficient en er beregnet til 8,1 %.

Procent afvigelse mellem den udbyttemålte mængde og vejede mængde på mark 2.

Vognlæs nr.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

% afvigelse

12,4

17,1

4,7

10,3

0,8

2,1

0,1

2,8

1,6

0,5

For enkelte vognlæs var afvigelsen mellem den målte og den vejede mænge på over 17 %. Afvigelserne udlignede stort set hinanden, og samlet set var der kun en afvigelse på 0,5 %. Variationskoefficienten er beregnet til 8,1 %. Det betyder, at man ved udbyttemåling kan forvente en præcision i to ud af tre målinger, som er mere nøjagtig end 8,1 % og i en ud af tre målinger mindre nøjagtig end 8,1 %.

Ved opmåling af stakken vil variationskoefficienten være på 15 - 20 % på grund af variationen i komprimeringsgraden, hvilket er undersøgt i LK-meddelelse nr. 391 ( kræver abonnement).

Når udbyttet bliver registreret ved finsnitningen, er der ikke taget højde for ensileringstab, som selv ved en god ensilering ligger på 3 - 5 %.

til top

Konklusioner
Undersøgelsen viste:

punkttegn at udbyttemåleren har en afvigelse under 8,1 % i to ud af tre målinger.
punkttegn at udbyttemåleren giver en højere præcision, når foragre, kanter og kiler ikke indgår i målingen.
punkttegn at måling af afgrødemasse med udbyttemåler giver brugeren en meget vigtig information om udbyttets størrelse på de forskellige arealer.
punkttegn at ved køb eller salg af grovfoder er udbyttemåling endnu ikke præcist nok.

 

Billede af teamet fra Voerhøj Maskinstation
Teamet fra Voerhøj Maskinstation.
Tak til finsnitter-teamet fra Voerhøj Maskinstation, som var meget hjælpsomme i forbindelse med FarmTesten. Snitter: Tom Kristensen. Traktor med frakørselsvogn: Thomas Poulsen og Jesper Larsen.

 


Læs mere
(opd. 29/8-06)

punkttegn Måling af udbytte ved finsnitning (John Deere), FarmTest
punkttegn Nøjagtighed i udbyttemåling på finsnitteren kræver kalibrering

til top

 

Sidst bekræftet: 21-06-2012 Oprettet: 18-11-2004 Revideret: 29-08-2006

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent

Michael Højholdt

Erhvervsøkonomi


Af samme forfatter

Aftaler om markarbejde
Når landmænd laver en aftale om udførelse af opgaver i marken, bør der indgås en skriftlig aftale om arbejdets udførelse.
04.12.19
De vejledende grovfoderpriser for 2019, 2020 og 2021 er klar
SEGES anbefaler, at der anvendes to principper til værdisætning af grovfoder. Det drejer sig om henholdsvis ”Intern grovfod...
30.09.19
Budgetkalkuler for 2020 og 2021
SEGES har udarbejdet nye budgetkalkuler og opdateret eksisterende budgetkalkuler for en lang række landbrugsprodukter. Som ...
24.09.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterrug
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7....
16.07.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterbyg
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefal...
16.07.19