Feedback Form

FarmTest - maskiner/planteavl nr. 20 - - maskiner/planteavl nr. 20

Oprettet: 12-05-2004
Revideret: 28-05-2004

Høst af majs til modenhed og til kolbehøst

- Afsluttet FarmTest


I 2003 er der på to landbrug foretaget en undersøgelse af udbytter, kvalitet, økonomi og teknik ved dyrkningen af majs til modenhed, og der er foretaget en undersøgelse af udbytte, kvalitet og teknik ved høst af majs til kolbehøst.

Indhold

punkttegn Sammendrag
punkttegn Baggrund
punkttegn Forudsætninger og resultater
punkttegn Majs til modenhed. Bedrift A
punkttegn Majs til modenhed. Bedrift B
punkttegn Tekniske observationer
punkttegn Projektdeltagere

Sammendrag
Vækstsæsonen 2003 var usædvanlig varm og dermed usædvanlig gunstig for dyrkning af majs til modenhed. Det bør man være opmærksom på ved vurdering af udbytter, kvalitet og økonomi. Da majs til modenhed under gode forhold høstes med 30-40 pct. vand, er det afgørende for økonomien, at nedtørring eller anden konservering kan gennemføres rimeligt billigt. Majs til modenhed er i første omgang for dyrkere, som alternativt kan anvende eller afsætte majsen til ensilering, hvis sommeren arter sig sådan, at majsen ikke bliver moden.

Undersøgelsen i majs til modenhed har vist:

punkttegn At der - under de særdeles gode vejrforhold for majsdyrkning i 2003 - har været en bedre økonomi i dyrkning af majs end i dyrkning af vårbyg på sandjord.
punkttegn At udbyttet i majs til modenhed kan variere meget selv inden for et lille område.
punkttegn
punkttegn At majs er let at høste med en mejetærsker med almindeligt skærebord.
punkttegn At der kan ske spild af hele majskolber ved brug af almindeligt skærebord, hvis der sættes en kort stub.
punkttegn At der må påregnes en del knækkede kerner ved brug af kornbro i mejetærskeren.
punkttegn At kapaciteten ved høst af majs med 30-40 pct. vand er fuld på højde med eller større end kapaciteten i korn.
punkttegn At majs glider let gennem maskinen og løber hurtigt til sneglen i tanken.
punkttegn At et plukkebord øger kapaciteten og minimerer spild og slitage.

til top

Undersøgelserne i majs til kolbehøst har vist:

punkttegn At udbyttet til kolbehøst under gode forhold har været 16,5 pct. mindre end udbyttet til traditionel finsnitning af hele planten. Gode forhold er, hvor der kan opnås den ønskede tørstofprocent i kolben på ca. 50 pct.
punkttegn At udbyttet til kolbehøst under forhold, hvor der ikke kan opnås 50 pct. tørstof i kolben, har ligget på 21-33 pct. mindre udbytte end ved traditionel finsnitning af hele planten.
punkttegn Kapaciteten ved kolbehøst har været 35 pct. større ved kolbehøst end ved almindelig høst.

til top

Baggrund
Ændringen af klimaet op gennem 90'erne i retning af et varmere klima har i de varmeste egne af landet åbnet mulighed for dyrkning af majs til modenhed og til høst af kolber. Interessen for dyrkning af majs til modenhed er stærkt stigende især på de lette jordtyper, fordi udbyttepotentialet i majs er større end i vårbyg. Desuden ligger vandingsbehovet i majs på et andet tidspunkt end i korn, hvilket giver mulighed for en bedre udnyttelse af vandingskapaciteten på en bedrift.

I 2003 er dyrkning af majs til modenhed undersøgt på to bedrifter i Sønderjylland. Der er lavet en undersøgelse af udbytte, kvalitet og økonomi, og på en bedrift er der lavet en teknisk beskrivelse i forbindelse med høst af majsen. På en anden bedrift i samme område er udbyttet og kvaliteten undersøgt i en mark til kolbehøst, og der er foretaget en teknisk beskrivelse af høsten.

til top

Forudsætninger og resultater
Begge bedrifter har leveret den høstede vare til den lokale grovvareforretning efter følgende betingelser:

punkttegn Der er betalt 8,00 kr. pr. hkg råvare til tørring, rensning og transport.
punkttegn Der er regnet med et standardfradrag på 30 pct. af råvaren til tørre- og rensesvind.
punkttegn De resterende 70 pct. af råvaren er afregnet til 100 kr. pr. hkg.


LandboSyd har fastsat stykomkostningerne ud fra de reelle stykomkostninger eller ud fra Budgetkalkuler 2003. Kapacitetsomkostningerne er fastsat på grundlag af de aktuelle maskinhandlinger og på grundlag af budgetkalkulerne minus 20 pct.

til top

Majs til modenhed. Bedrift A
Bedrift A er beliggende ved Tinglev i Sønderjylland.

På bedrift A er der dyrket majs til modenhed på to marker. Mark 1 på 5,3 ha og mark 2 på 9,0 ha. Jordtypen er JB 1. Sorterne har været en blanding af sorterne Reinaldo og Birko.

Mark 1 er vandet med 3 × 30 mm (10. juli, 20. juli og 13. august). Mark 2 er vandet med 2 × 25 mm (26. juli og 14. august). Majsen er høstet 16. oktober 2003. Ved høst er der udtaget prøver til analyse. Resultatet af analyserne er vist i tabel 1.

Tabel 1. Analyser af moden majs fra mark 1 og 2 på bedrift A.

Mark 1

Mark 2

Vand, pct

37,7

36,8

Råaske, pct. af tørstof

1,6

1,7

Råprotein, pct, af tørstof

10,3

10,8

Råfedt, pct. af tørstof

5,5

6,2

Træstof, pct. af tørstof

4,7

4,6

Stivelse, pct. af tørstof

68,2

69,6

EFOS Kvæg

99,0

99,3

Kg tørstof pr. FE

0,79

0,78

til top

På bedrift A er en del af majsen høstet med et plukkebord i stedet for et almindeligt skærebord. Erfaringen har været, at høst med plukkebord øger kapaciteten, giver mindre spild og mindre slid på maskineriet.

Høst med plukkebord øger kapaciteten og minimerer spild og slitage (23kb)
Høst med plukkebord øger kapaciteten og minimerer spild og slitage

Styk- og kapacitetsomkostningerne har været ens i de to marker, mens udbyttet har været forskelligt.
Tabel 2 viser styk- og kapacitetsomkostningerne.

Tabel 2. Styk- og kapacitetsomkostninger for bedrift A.

Bedrift A

Stykomkostninger

Kr. pr. ha

Kr. pr. ha

Udsæd (2 unit majsfrø à 600 kr.)

1.200

 

Roundup før såning

150

 

Planteværn 4 liter Lido

880

 

Gødning ifølge Budgetkalkuler 2003

1.140

3.370

Kapacitetsomkostninger

 

 

Pløjning

370

 

2 × harvninger

180

 

Såning

400

 

3 × sprøjtning

400

 

Mejetærskning

800

2.150

til top

I tabel 3 er dækningsbidraget efter arbejds- og maskinomkostninger vist for de to marker på bedrift A.

Tabel 3. Udbytter og økonomi for majs til modenhed på bedrift A

Bedrift A

Mark 1 (5,3 ha)

Kr. pr. ha

Kr. pr. ha

Udbytte råvare: 131,2 hkg

 

 

Udbytte renvare = 131,2 hkg × 70 pct. × 100 kr. pr. hkg

 

9.180

Stykomkostninger

3.370

 

Kapacitetsomkostninger

2.150

 

Tørring/rensning/transport 131,20 hkg à 8 kr.

1.050

6.570

Dækningsbidrag efter maskinomkostninger

 

2.610

Hektarstøtte

 

2.378

Dækningsbidrag inkl. hektarstøtte

 

4.988

 

 

 

Mark 2 (9 ha)

 

 

Udbytte råvare: 101,46 hkg råvare

 

 

Udbytte renvare = 101,46 hkg × 70 pct. × 100 kr. pr. hkg

 

7.100

Stykomkostninger

3.370

 

Kapacitetsomkostninger

2.150

 

Tørring/rensning/transport 101,46 hkg à 8 kr.

812

6.332

Dækningsbidraget efter maskinomkostninger

 

768

Hektarstøtte

 

2.378

Dækningsbidraget inkl. hektarstøtte

 

3.146

til top

Majs til modenhed. Bedrift B
Der er dyrket 12 ha majs til modenhed på jordtypen JB 1. Marken er vandet tre gange. Der er anvendt flere sorter: Caruso, Pretti, Avenir og Hudson.

Majsen er dyrket pløjefrit og er sået efter 1 × harvning.

Majsen er høstet 23. september 2003. Ved høst er der udtaget en prøve til analyse. Resultatet af analysen er vist i tabel 4.

Tabel 4. Analyser af moden majs fra bedrift B.

Vand, pct

38,4

Råaske, pct. af tørstof

3,0

Råprotein, pct, af tørstof

8,0

Råfedt, pct. af tørstof

5,5

Træstof, pct. af tørstof

3,7

Stivelse, pct. af tørstof

72,4

EFOS Kvæg

98,8

Kg tørstof pr. FE

0,80

til top

Tekniske observationer
Majsen er høstet med en Claas Lexion 460 med almindeligt 7,5 m kornskærebord (høster 10 rækker majs af gangen).

Høst af majs med almindeligt skærebord (19kb)
Høst af majs med almindeligt skærebord.

Stubhøjden har været 20 cm, fordi marken dyrkes pløjefrit.

Majsen har været let at høste. På trods af et højt vandindhold er afgrøden gledet uproblematisk gennem maskinen, og afgrøden har ikke på nogen måder svinet maskinen til indvendig. Der må forventes en kapacitetsforringelse og en øget slitage ved brug af et almindeligt skærebord frem for et plukkebord.

til top

Spild

Der er registreret spild af 2-3 kolber pr. 7,5 m2. I de høje majs har der været et større spild af hele kolber. Det skyldes, at majsplanterne blev væltet af vinden og havde problemer med at komme ind i indføringen. Dette spild vil antageligt være mindre ved brug af plukkebord.

Kerne kvalitet
Der har været en del knækkede kerner.

Kapacitet
Er målt til 2,43 ha pr. time. Det svarer til 195 hkg korn med 38,4 % vand pr. time.

Maskinindstillinger
Majsen er høstet uden montering af ekstra udstyr i forhold til høst af korn. På mejetærskerens computer er valgt grundindstillingen "majs". Tærskecylinderen og blæseren har kørt med henholdsvis 400 og 1.300 omdrejninger pr. minut. Tærskebroen har ligget med 26 mm afstand fra cylinderen. Oversolden og undersolden har været indstillet med henholdsvis 15 og 16 mm afstand mellem lamellerne.

til top

Tankens tømmetid

Det tager et minut at tømme tanken. Kernerne løber let til sneglen på trods af et højt vandindhold.

Selv med 30-40 pct. vand glider majs let gennem sneglen. (20kb)
Selv med 30-40 pct. vand glider majs let gennem sneglen.

til top

I tabel 5 viser udbytter og økonomi på bedrift B.

* Tabel 5. Udbytter og økonomi på bedrift B

Bedrift B

Kr. pr. ha

Kr. pr. ha

Udbytte råvare: 80,33 hkg pr. ha

 

 

Udbytte renvare = 80,33 hkg × 70 pct. × 100 kr. pr. hkg

 

5.620

Stykomkostninger
Udsæd 2 units á 600
Roundup i efteråret 2002
2,5 liter Lido
Gødning i følge Budgetkalkuler 2003

1200
98
564
1110

2972

Kapacitetsomkostninger
1 × harvning
1 × såning
2 × sprøjtning
Mejetærskning

90
400
320
800

 

Tørring/rensning/transport 131,20 hkg à 8 kr.

643

2.253

Dækningsbidrag efter maskinomkostninger

 

-5

Hektarstøtte

 

2.378

Dækningsbidrag inkl. hektarstøtte

 

2.373

til top

Alternativt dækningsbidrag i vårbyg
I tabel 6 har LandboSyd anslået et alternativt dækningsbidrag ved dyrkning af vårbyg i de samme marker på de to bedrifter.

Tabel 6. Anslået alternativ dækningsbidrag i vårbyg

Vårbyg

Kr. pr. ha

Kr. pr. ha

Udbytte 50 hkg à 85 kr.

 

4.250

Stykomkostninger

1.800

 

Kapacitetsomkostninger

2.500

 

Tørring

265

4.565

Dækningsbidrag efter maskinomkostninger

 

-315

Hektarstøtte

 

2.378

Dækningsbidrag inkl. hektarstøtte

 

2.063

til top

Høst af kolber
På en bedrift ved Skærbæk i Sønderjylland er der i 2003 foretaget en udbyttemåling i en majsmark til både kolbehøst og til almindelig høst af hele afgrøden til ensilering. Sorten har været Topper.

Kolber med svøb er høstet med en finsnitter med plukkebord. Afgrødemassen er indvejet og tørret hos Ny Sønderjysk Tørreindustri i Løgumkloster.

Tekniske observationer
Til Kolbehøst er anvendt en Claas Jaguar 850 med et 6-rækket plukkebord (Gads Maskinstation i Skærbæk).

Kolbehøst af majs med selvkørende finsnitter (21kb)
Kolbehøst af majs med selvkørende finsnitter

Hastigheden er målt til 8,2-9,0 km i timen, og kapaciteten er målt til 2,7 ha i timen. (Føreren vurderede, at hastigheden ved traditionel finsnitning af en tilsvarende majsafgrøde med almindelig majsskærebord ville være 6-7 km i timen, og at kapaciteten ville være ca. 2 ha i timen).

til top

Udbyttemåling
Hele udbyttet ved kolbehøst er indvejet til løntørring på tørreriet i Løgumkloster. Prisen har været 30 øre pr. kg færdigvare, hvilket svarer til 30 øre pr. FE.

Ved høst er der udtaget en prøve til analyse.

Tabel 7 viser en oversigt over analyser og udbytter.

Tabel 7. Udbyttemåling i majsmark til traditionel høst og til kolbehøst, 2003.

Majs

Pct. tørstof

Pct. af tørstof

FK organisk stof

Kg ts. pr. FE

Udb. og merudbytte
a.e. pr. ha

råprotein

træstof

stivelse

Traditionel finsnitning

 

 

 

 

 

 

Kolbehøst

50,6

8,9

-

-

88,0

0,90

-21,2

Ved kolbehøst er der høstet 16,5 pct. færre foderenheder end ved traditionel finsnitning af hele planten.

I 2000 er der foretaget fire tilsvarende udbyttemålinger. Disse fire målinger har udbyttet ved kolbehøst været 21-33 pct. mindre end ved høst af hele planten (Oversigt over Landsforsøgene 2000, side 307).

I 2000 var det betydeligt køligere end i 2003. Tørstofindholdet i kolben ved høst har i 2000 i gennemsnit af de fire målinger været 45,2 pct. mod 50,6 i 2003. Majsen har i 2000 derfor ikke været så udviklet som i 2003.

til top

Projektdeltagere
Undersøgelsen er foretaget af Produktionsøkonomigruppen Kvæg og FarmTest i samarbejde med LandboSyd.

punkttegn Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl
punkttegn Carl Høj Laursen , Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik
punkttegn Niels Martin Vestergård, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økonomi og Jura

Kilde: Landscentret, Byggeri og Teknik

til top

FarmTest - maskiner/planteavl nr. 20

 

Landscentret, Byggeri og Teknik

 

Sidst bekræftet: 27-05-2019 Oprettet: 12-05-2004 Revideret: 28-05-2004

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent

Michael Højholdt

Erhvervsøkonomi


Landskonsulent, Grovfoder

Martin Mikkelsen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Vinterklargøring af græsmarker
Det er nu, at fundamentet for næste års græshøst skal lægges. Sidste slæt bør høstes senest start oktober. Det gør det nemm...
16.09.19
Udsigt til majshøst fra midt i september
En fornuftigt udseende majs lægger op til en begyndelse på høsten midt i september og en hovedhøst i første halvdel af okt...
06.09.19
Høst og ensilering af majs
Snit majs med 30-34 pct. tørstof, kort og ensartet med 8 mm snitlængde. Knive og modskær på finsnitteren skal være skarpe o...
02.09.19
Høst af kernemajs
Kernemajs skal høstes, så snart den sorte plet er synlig ved kernernes tilhæftningssted og med maks. 40 pct. vand. Senere h...
02.09.19
Høsttidspunkt for majs til helsæd
Majs med kolbeudvikling skal høstes med 30-34 pct. tørstof. Det er den del af marken, som bidrager mest til udbyttet, som b...
02.09.19