Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 13-12-2017

FarmTest Kvæg - 40

Oprettet: 13-12-2006

FarmTest - Konceptstald til småkalve

God management og de særlig gode fysiske forhold i Konceptstalden har samlet set givet kalvene de bedste betingelser for at komme godt fra start.
 

- Afsluttet FarmTest
 

 

 

Model at Konceptstalden, model 208.
Konceptstalden, model 208.

 

Indhold

punkttegn

Konceptstalden

punkttegn

Resultater
- Tilvækst
- Sygdom og sundhed
- Klima

punkttegn

Konklusioner


Konceptstalden
Konceptstalden er til kalve i mælkefodringsperioden og opbygges af præfabrikerede bygningsdele. Bund og vægge i betonelementer, spær i stål, tag og gavle i tyndpladestål og inventar i galvaniseret stål. Alle dele er designet, så de passer sammen og er lette at samle. Konceptstalden kan derfor opføres på meget kort tid.
Konceptstalden er fleksibel i størrelse og brug. Antal sektioner og indretning vælges frit. Kalvene indsættes i enkeltbokse og flyttes til fællesbokse. Designet gør det muligt at afmontere enkeltboksene i forbindelse med rensning og vask af hver enkelt sektion. De arbejdstunge og tidskrævende opgaver kan løses med maskiner på kort tid. For at minimere smittetrykket er konceptstalden sektioneret og foder- og gødningsveje adskilt.


Formålet med Konceptstalden er at give kalvene de bedst mulige betingelser for at få en god start på livet. Den skal kunne opføres på kort tid, tilgodese kalvenes behov for god hygiejne, godt klima, holdstørrelse etc. samt landmandens behov for effektiv, rationelt og hurtigt at kunne udføre rutineopgaverne.

Læs mere om stalden

punkttegn Brochure om konceptet og Konceptstalden(pdf-fil).
punkttegn Opførelsen af den første Konceptstald, se billeddagbogen

 

Konceptstalden er testet i en FarmTest. Fra medio juli 2005 til ultimo februar 2006 blev kalvenes tilvækst og sundhed registreret og der blev lavet klimamålinger i stalden. Begge delundersøgelser blev lavet i en sommer/varm periode og gentaget i en vinter/kold periode.

Konceptstald til kalve med vindbrydende net.
Konceptstald til kalve med vindbrydende net.

 

til top

 

Resultater

Tilvækst
Resultaterne af FarmTesten viste,at kalvenes tilvækst var stort set ens i sommer- og vinterperioden.

 

Sommerperioden: Kviekalvene voksede i gennemsnit 872 g/dag, i 73 dage.
Vinterperioden: Kviekalvene voksede i gennemsnit 764 g/dag, i 69 dage.
Det er det samme eller bedre end i tilsvarende danske og amerikanske undersøgelser.

 

Tilvæksten hos kalvene i Konceptstalden var meget fin, og der var ikke nævneværdig forskel på kalvenes tilvækst sommer og vinter.

De målte forskelle skyldes:

  • Forskel i andel af tyrekalve og deres korte tid i fællesboks.

  • Samme fodring sommer og vinter - trods større behov for energi til varmeproduktion i vinterperioden.

  • En virus-diarre gik gennem stalden i vinterperioden.

  • Sommerkalvene vejede i gennemsnit 4 kg mere end vinterkalvene ved fødsel.

  • Kalvenes daglige tilvækst stiger eksponentielt, og da sommerkalvene gik længere tid i Konceptstalden end vinterkalvene, beregnes den gennemsnitlige daglige tilvækst for en længere perioden og bliver dermed højere.

I figur 1, sammenholdes tilvæksten i Konceptstalden med en dansk undersøgelse (reference A) og en amerikansk undersøgelse (reference B).

Figur 1: De gennemsnitlige og sammenhørende værdier for kalvenes alder og vægt i sommer og vinterperioden i Konceptstalden.
Figur 1: De gennemsnitlige og sammenhørende værdier for kalvenes alder og vægt i sommer og vinterperioden i Konceptstalden, set i forhold til en dansk undersøgelse:

Reference A: Fisker & Strudsholm, 1999 og en
amerikansk undersøgelse: Reference B: Heinrichs & Jones, 2003.

Som det ses på figur 1, vokser kalvene i Konceptstalden lige så godt eller bedre end i tilsvarende danske og amerikanske undersøgelser. Det er dog vigtigt at pointere, at denne type kurver i høj grad påvirkes af fodringsstrategien.

til top

Sygdom og sundhed
De mest almindelige sygdomme blandt små kalve er som bekendt diarre og lungebetændelse.

En dansk undersøgelse (Pedersen, 2006) viser, at der er meget stor spredning i forekomsten af sygdomme i danske malkekvægsbesætninger. Forekomsten af diarre er således 4-28 % og forekomsten af lungebetændelse er 2-27 %. Spredningen skyldes i begge tilfælde forskellig management, det vil sige fodringssystem, opstaldningssystem og foderniveau.

I tabel 1 ses forekomsten af syge kalve i Konceptstalden sammenlignet med forekomsten af syge kalve i undersøgelsen af danske malkekvægsbesætninger (Pedersen, 2006).

Tabel 1. Forekomsten af syge kalve i Konceptstalden og
danske malkekvægsbesætninger (Pedersen, 2006).

 

Diarre

Lungebetændelse

Dødelighed

I konceptstalden

8,4 %

1,2 %

3,6 %

I danske malkekvægsbesætninger

4-28 %

2-27 %

14 % *)

*) Kilde: Dansk Kvæg

Forekomsten af syge kalve i Konceptstalden var således på ingen måde alarmerende. I testperiodens ca. 7 måneder, var der kun enkelte syge kalve blandt i alt 83 kalve. Foruden den virus-diarre som ramte en del af kalvene i en kort periode i oktober.

De syge kalve var enkeltstående tilfælde. Det viser, at der ikke blev overført smitte mellem kalvene fra enkeltboks til enkeltboks, hverken via gødning eller luftbåret smitte.

til top

Klima
Klimamålingerne viste, at klimaet i Konceptstalden, som forventet, lignede udeklimaet meget.

Afhængig af vindhastigheden varierede klimaet enten slet ikke mellem inde og ude, eller også var der op til 5-6 % forskel på temperatur og luftfugtighed.

Klimamålinger i sommerperioden

Der blev foretaget klimamåling i den eksisterende kalvestald og Konceptstalden samtidig.
Både den eksisterende kalvestald og Konceptstalden var køligere i varme perioder og varmere i kolde perioder end de udendørs forhold. Forskellen var minimal og lå typisk på ± 1-2 °C mellem inde- og udemålingerne. Luftfugtigheden svingede ligeledes ± 1-3 %.

Den eksisterende kalvestald havde en mere konstant temperatur og luftfugtighed end Konceptstalden. Konceptstalden fulgte de udendørs klimaforhold tæt på grund af en uisoleret bygning med store luftindtag. Der var kun en lille forskel med de to stalde, hvilket skyldes, at der også var et stort luftskifte i den eksisterende kalvestald gennem to porte, som stod åben i hele perioden. Havde portene været lukket, ville forskellene have været mere markante.

Der var ikke stor forskel på målingerne i enkeltbokse og fællesbokse, hvilket gælder for både Konceptstalden og den eksisterende kalvestald. Der var dog mere luft i fællesboksene, men der var ikke et fast mønster i forskellene på temperatur og luftfugtighed.

Konklusionerne er baseret på analyse af samtlige data fra hele måleperioden.

Klimamålinger i vinterperioden
Generelt fulgte Konceptstaldens klima det udendørs klima meget tæt. Målingerne viste, at den mest afgørende faktor for Konceptstaldens klima i forhold til udeklimaet var vindens hastighed. Blæser det meget, ændres staldens klima lettere, da vinden bringer kold/varm luft og fugt med ind. På vindstille dage var der således større forskel mellem inde- og udeklima end på dage med blæst.

Når det blæser, er staldens temperatur og fugtighed ca. 2-3 % højere end udenfor, mens den i stille vejr er 5-6 % højere i stalden i forhold til udeklimaet.

Enkeltboksene beskytter bedre mod blæst end fællesboksen. Vindhastigheden i enkeltboksene var stort set uafhængig af den udendørs vindhastighed. I fællesboksen var vindhastigheden meget afhængig af den udendørs hastighed, og den var ca. 50 % af den udendørs vindhastighed.
Konklusionen tager udgangspunkt i en analyse af samtlige data fra hele måleperioden.

Klimamålingerne bekræftede, at kalvene, som forventet, ikke fik hverken træk eller koldluftnedslag i enkelt- eller fællesbokse. Træk er kombinationen af luftens hastighed og temperaturforskellen mellem inde- og udeluften. Temperaturforskellen var som nævnt minimal, og samtidig var lufthastigheden lav. I enkeltboksene var lufthastigheden næsten nul, og i fællesboksene var den ca. halvt så stor som udendørs. Alle målingerne blev foretaget med klimaklapperne oppe. Når klimaklapperne vippes ned, vil der blive et hjørne med læ og mindre lufthastighed.

Klimaklap giver læ og mindre lufthastighed.
Klimaklap giver læ og mindre lufthastighed.

I FarmTesten Ventilation i kvægstalde, kvæg nr. 27, er der yderligere beskrivelser af klimamålingerne.

Se også:

punkttegn Resultaterne af klimamålingerne i den kolde periode .
punkttegn Resultaterne af klimamålingerne i den varme periode .


Konklusioner

Det kan således konkluderes, at god management og de særlig gode fysiske forhold i Konceptstalden tilsammen har givet kalvene de bedste betingelser for at komme godt fra start. Især kan følgende fremhæves:

  • Altid nyvaskede og nystrøede enkeltbokse til nyfødte kalve.
  • Stort luftskifte uden træk og uden koldluftnedslag både i enkelt- og fællesbokse.
  • Ingen overførsel af sygdomsfremkaldende smitte mellem kalve i enkeltbokse på trods af direkte kontakt mellem kalvene.
  • Altid nyvaskede og nystrøede fællesbokse, når kalvene samles i hold.
  • Hold på maksimum 6 kalve med mindst mulig aldersspredning (maks. 3 uger).
  • Ingen ændringer i holdsammensætningen i mælkefodringsperioden (ca. 3 måneder).
  • Kalvene kan vælge mellem to klimazoner i fællesboksene.

Enkeltboksene kan nemt løftes når de skal vaskes.
Enkeltboksene kan nemt løftes når de skal vaskes.

til top

 

Sidst bekræftet: 30-11-2015 Oprettet: 13-12-2006 Revideret: 13-12-2006

Kontakt

Specialkonsulent

Helge Kromann

Veterinær & Kvalitetsforhold, Mælkekvalitet


Forfatter

Kvæg
Inger Dalgaard

Jan B. Rasmussen

Af samme forfatter

4. Gulve og gødningshåndtering
FarmTest - Kvæg
20.03.19
Oversigt over SEGES FarmTests vedrørende kvægbrug
Læs mere om de FarmTests SEGES har udarbejdet inden for kvægbrug bl.a. omhandlende: Ventilation, opstaldning, gødningshåndt...
20.03.19
Bilag til FarmTest 105 - Kobørster
Oversigtsskema - FarmTest Kvæg
27.05.16
7. Teknik
FarmTest - Kvæg
20.05.16
FarmTest - Kobørster
Den 1. juli træder kravet om kobørster til malkekøer i kraft. Udvalget af børster er stort – der er 20 forskellige, se her...
20.05.16