Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 26-05-2010

FarmTest - - Bygninger nr. 3

Oprettet: 05-09-2002
Revideret: 11-05-2004

FarmTest om gyllelaguner - foreløbige resultater

FarmTest - Bygninger nr. 3

Dato: 11-05-2004

Forfatter: Jørgen Hviid og Jens J. Høy



- Afsluttet FarmTest

Foreløbig afrapportering af observationer og analyser fra de første gyllelaguner, der er anlagt i henhold til det nye Landbrugets Byggeblad for gyllelaguner.

Indhold

punkttegn

Sammendrag og konklusion

punkttegn

Indledning og baggrund

punkttegn

FarmTestens formål

punkttegn

Undersøgelsens omfang og bemærkning

punkttegn

Resultater

punkttegn

Etablering af gyllelaguner


Sammendrag og konklusion
De foreløbige observationer fra gyllelaguner tyder på, at sådanne anlæg kan være et godt alternativ til traditionelle gylletanke i beton.

Der er indsamlet observationer fra to laguner i 2002 og 2003. De undersøgte laguner havde et rumindhold på henholdsvis 5.000 og 3.500 m3. De blev benyttet til svinegylle.

De undersøgte gyllelagune har foreløbigt fuldt ud levet op til forventningerne. Der har ikke været problemer med fyldning og tømning af lagunerne i observationsperioden, men resultaterne af FarmTesten viser, at det i begge laguner er vanskeligt at homogenisere gyllen fuldstændigt. Omrøringstiden i den ene af de undersøgte gyllelaguner er foregået i en til to timer. I den anden blev der omrørt i 18 timer. Alligevel var der stor forskel på tørstofindholdet og dermed især fosforindholdet fra tømningens begyndelse til dens afslutning. Gyllen blev mere og mere tyktflydende, efterhånden som tømningen skred frem. Der er derfor behov for udvikling af udstyr, der effektivt kan homogenisere gyllen i hele lagunen.

Arbejdsindsatsen ved fyldning og tømning er minimal.

Flere landmænd er skeptiske for valg af laguner til opbevaring af kvæggylle. Kvæggylle danner oftest flydelag, som sandsynligvis vil give endnu større problemer ved omrøring.

Prisen på en gyllelagune inkl. overdækning svarer omtrent til prisen på en gyllebeholder uden overdækning.


til top


Indledning og baggrund
I perioden fra 1975 til 1985 blev der etableret ca. 200 gyllelaguner i Danmark. Hovedparten af disse havde et relativt lavt rumindhold. I dag eksisterer der kun få laguner.

Disse ældre typer af gyllelaguner havde en række "børnesygdomme", eksempelvis:

punkttegn

Omrøring og tømning var besværligt.

punkttegn

Stor risiko for mekaniske beskadigelser af membranen ved omrøring og tømning.

punkttegn

Der var kun en enkelt membran i bunden af lagunen, hvilket gjorde det svært at kontrollere udsivning.

punkttegn

Den benyttede membran havde begrænset levetid på grund af for dårlig kvalitet.

punkttegn

I flere tilfælde opstod der gaslommer under membranen.

til top

Ad. I. Omrøring og tømning var besværligt
Laguner bygget omkring 1980 var på 600-1.200 m3 og havde en dybde på 3,0 meter. Omrøring og tømning foregik typisk med en traktormonteret pumpe. Lagunerne var etableret med en jordvold, som gjorde adgangsforholdene vanskelige. Det var svært at få pumpen dykket ned i bunden på grund af skrå sider på lagunen.

Ad. II.Stor risiko for mekaniske beskadigelser af membranen ved omrøring og tømning
Pumper og omrørere var ikke beskyttet med en stålkappe eller lignende, hvilket nemt kunne forårsage perforering af membranen.

Ad. III. Der var kun en enkelt membran i bunden af lagunen, hvilket gjorde det svært at kontrollere udsivning
Lagunen var planeret med et sandlag, hvorpå der var udlagt en fibertex dug, og selve membranen var 0,5 mm tyk. Der var ikke etableret drænsystem og kontrolbrønd, i hvilken udsivning kunne registreres.

Ad. IV. Den benyttede membran havde begrænset levetid på grund af for dårlig kvalitet
Membraner var på det tidspunkt af en ringere kvalitet. Der blev anvendt en homogen pvc-dug. Dugen var ikke tilstrækkelig uv-bestandig.

Ad. V. I flere tilfælde opstod gaslommer under membranen
I visse tilfælde hævede membranen sig og viste sig som en gasfyldt ballon over gylleoverfladen, hvilket sandsynligvis var forårsaget af gylleudslip enten ved perforering af dugen eller overløb.

Ifølge "Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv." har det i en periode siden 1986 ikke været lovligt at etablere gyllelaguner i Danmark.

I 2001 gav Miljøstyrelsen grønt lys for anlæg af gyllelaguner, der anlægges i henhold til Landbrugets Byggeblad nr. 103.04.30. Jordbassinet/lagunen skal opbygges på en sådan måde, at der ikke kan ske væsketab til undergrunden.

I dag er der bygget otte laguner efter byggebladets anvisninger.

til top

FarmTestens formål

Formålet har været, at:

punkttegn Afdække væsentlige forhold omkring etableringen, det daglige arbejde samt indsatsen ved omrøring og tømning af en gyllelagune opført efter "det nye" byggeblad.
punkttegn Kortlægge kritiske forhold ved etablering og drift af gyllelaguner.

til top

Undersøgelsens omfang og bemærkning
Der er indsamlet erfaringer og registreringer fra de første landmænd, som har opført gyllelaguner efter Landbrugets Byggeblad nr. 103-04.30. Der er foretaget vurderinger af følgende forhold:

punkttegn

Etablering af gyllelagunen.

punkttegn Fordele og ulemper ved omrøring og tømning af lagunen.
punkttegn Lagunens tilstand efter delvis tømning det første år.

Denne foreløbige afrapportering rummer observationer fra de første anlæg etableret i efteråret 2001 og 2002. Der er indsamlet erfaringer i perioden januar 2002 til juli 2003.

til top

Lagune 1
Lagunens indhold ved tømning første gang i april måned var ca. 2.200 m3. Der blev udkørt ca. 1.500 m3 gylle.

Facts om lagunen:

punkttegn Lagunens ydre topmål er 40,7 m × 52,7 m.
punkttegn Bundmålet er 16,0 m × 28,0 m.
punkttegn Hældningen på siderne er 20 grader.
punkttegn Dybden er i gennemsnit 4,5 m og den rummer 5.000 m3.
punkttegn Lagunen har ensidigt fald på 0,5 m mod fortank.
punkttegn Lagunen og fortanken er i samme dybde og forbundet med to stk. pvc rør, et Ø 315 mm samt et Ø 160 mm.
punkttegn Gyllelagunen har på nuværende tidspunkt ikke været tømt fuldstændigt.

Plantegning af gyllelagune (16 kb)
Figur 1. Plantegning (Se tegningen i større format - PDF, god til udskrift).

til top

Snittegning af gyllelagune (10 kb)
Figur 2. Snittegning (Se tegningen i større format - PDF, god til udskrift) .

Etablering af drænanlæg og bundmembran (13 kb) Eksempel på etableret gyllelagune med hegn (11 kb)
Etablering af drænanlæg og bundmembran.
Eksempel på etableret gyllelagune med hegn.

Dykpumpe til afledning af overfladevand (11 kb)
Dykpumpe til afledning af overfladevand.

til top

Resultater
Gyllesystem i stalden
Slagtesvinestalden er opdelt i sektioner med gyllekanaler i hver sektion. I gyllekanalerne ligger et udslusningsanlæg bestående af Ø 315 mm gyllerør med propper. Rørene forbinder hver sektion og ledes via et Ø 315 mm rør direkte ud i lagunen. Mellem stalden og lagunen er der monteret et spjæld.

Udslusning
Systemet har ikke givet problemer med hensyn til tømning af gyllekanalerne. Løsningen har derimod forårsaget opskydning af propperne i gyllesystemet i stalden på grund af modtrykket i gyllelagunen.

Omrøring
Der er placeret tre stk. Ø 160 mm bagskyllerør/spulerør. Ømrøring af lagunen er foregået i flere omgange, da udkørsel af gylle er sket over flere perioder i løbet af foråret. Der er tendens til, at bundfaldet spules til modsatte side af spuleretningen. Omrøring bør foregå i en længere periode for at få en mere homogen gylle. Omrøringstiden i den undersøgte gyllelagune er foregået i en til to timer, da udkørsel er foregået i flere omgange.

Tømning
Gyllen tømmes fra fortanken med en 6"-traktorpumpe. Gyllevognen kan rumme 22 m3. Tidsforbrug for tømning af lagune er ca. tre til fire minutter pr. læs. Tømningen er foregået uden problemer.

til top

Tabel 1. Gylleanalyser fra gyllelagune.

Sted
(se figur 3)

Dato

Tørstof
%

Total-N
Kg/ton

Amm.- N
kg/ton

Fosfor
kg/ton

Kalium
kg/ton

Oprørt fortank

30-10-01

1,92

3,53

2,98

0,4

2,7

Fortank

30-10-01

1,5

3,37

2,97

0,25

2,8

Stald

30-10-01

3,23

4,51

3,64

0,74

2,8

Prøver i fortank
(se figur 4)

Tidspunkt

Tørstof
%

Total-N
Kg/ton

Amm.-N
kg/ton

Fosfor
kg/ton

Kalium
kg/ton

Før udkørsel

09-04-02

2,1

4,35

3,43

0,46

2,85

Ved start

01-05-02

2,2

4,46

3,5

0,44

2,92

Halvtømt

01-05-02

2,6

4,62

3,53

0,58

2,94

Kvartfuld

17-05-02

4,5

5,15

3,55

1,25

3,07

til top

Tabel over gylleanalyser under udkørsel (6 kb)
Figur 3. Gyllens indhold af tørstof og næringsstoffer under tømning.

Tabel over gylleanalyser under udkørsel (6 kb)
Figur 4. Gyllens indhold af tørstof og næringsstoffer forskellige steder.

til top

Analyserne viser, at gyllen bliver tykkere og tykkere, efterhånden som lagunen tømmes. Det tyder på, at det ikke har været muligt at foretage en fuldstændig omrøring af indholdet før og i forbindelse med tømningen.

Det ses også, at der er en god sammenhæng mellem tørstofindhold og fosforindhold, altså at fosforindholdet stiger samtidig med tørstofindholdet.

Det betyder, at marken vil blive tildelt forskellig mængde fosfor, efterhånden som lagunen tømmes.

Overfladevand/sne
Overfladevand fra overdækningen af lagunen pumpes ud på jordoverfladen via to stk. dykpumper, som kan flyttes rundt på overdækningen.

Vind
Der har i perioder været meget kraftig vind, uden det har givet problemer med overdækningen af lagunen.

til top

Lagune 2
Facts om lagunen:

punkttegn Lagunens ydre topmål er 42 m × 46 m.
punkttegn Hældningen på siderne er 25 grader.
punkttegn Dybden er i gennemsnit 3,5 m og den rummer 3.500 m3.

Resultater fra lagune 2.
Tabel 3 og figur 5 viser gyllens indhold af tørstof og næringsstoffer, efterhånden som den tømmes

Prøver taget i fortank,
når lagune er:

Dato

Tørstof

Amm.-N

Total-N

Fosfor

Kalium

%

kg/ton

kg/ton

kg/ton

kg/ton

½-fuld - Efter 18 timers omrøring

17/4 2003

1,53

2,78

3,09

0,47

2,90

¼-fuld, før omrøring

21/5 2003

3,34

2,68

3,67

0,76

1,80

Næsten tom, efter omrøring

17/6 2003

2,93

4,33

1,30

1,80


Figur 5. Gyllens indhold af tørstof og næringsstoffer under tømning.

til top

Hvorfor vælge en gyllelagune?
Der er forholdsvis stor interesse for gyllelaguner til opbevaring af svinegylle som alternativ til betongylletanke.

Brugerne anfører følgende motiver for valg af en gyllelagune:

punkttegn Prisen er konkurrencedygtig
punkttegn Ikke synlig i landskabet
punkttegn Ingen kabler, som kan springe
punkttegn Kort levetid på teltoverdækning
punkttegn Lang forventet levetid 20-25 år.

Prisen på en 4.000 m3 gyllelagune udført efter Landbrugets Byggeblad er omtrent 120 kr./m3 inkl. fortank og overdækning.

Prisen på en 4.000 m3 betongylletank er omtrent 120 kr./m3 inkl. fortank, men ekskl. overdækning.

Den undersøgte gyllelagune har fuldt ud levet op til landmandens forventninger.

Flere landmænd er skeptiske for valg af laguner til opbevaring af kvæggylle. Kvæggylle danner flydelag, som sandsynligvis vil give problemer ved omrøring.

til top

Etablering af gyllelaguner
Følgende materiale vedlægges forhåndsanmeldelse om etablering af gyllelagune:

punkttegn Tegning, der viser beliggenheden af gyllelagune, inkl. afstand til skel, vandløb og vandindvindingsanlæg mv.
punkttegn Tegning, der viser plan og snit af gyllelagunen.
punkttegn Landbrugets Byggeblad nr. 103-04.30, juli 2001.
punkttegn Dokumentation for, at projektet overholder samtlige krav i "det nye" byggeblad.
punkttegn Jordbundsprøver fra et geoteknisk institut.
punkttegn Hydrogeologisk vurdering for lokaliteten.
punkttegn Brugervejledning.
punkttegn Kontrolskema til registrering af eventuel gylleudsivning i inspektionsbrønden.

til top

Kritiske forhold ved etablering og drift
Det skal sikres, at lagunen ikke lokaliseres på en sådan måde, at der er risiko for grundvandsforurening eller forurening af overfladevand.

Der skal foretages en undersøgelse og vurdering af de hydrogeologiske forhold samt geotekniske undersøgelser.


Relevant materiale

punkttegn Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - RegelInfo
punkttegn Landbrugets Byggeblad nr. 103-04.30 (juli 2001)

til top

FarmTest - Bygninger nr. 3

Landscentret, Byggeri og Teknik

Sidst bekræftet: 26-05-2008 Oprettet: 05-09-2002 Revideret: 11-05-2004

Forfatter

Anlæg & Miljø
Jørgen Hviid

Af samme forfatter

Billige LED-rør af tvivlsom oprindelse forstyrrer elektriske installationer
Der er flere og flere eksempler på, at LED-rør med tvivlsom oprindelse forstyrrer andre elektriske installationer, fordi de...
20.05.16
Byggeblad om gyllekanaler
Dette byggeblad omhandler etablering af gyllekanaler, maks. dybde 1,20 m
06.01.16
Byggeblad om gyllekanaler
Dette byggeblad omhandler etablering af tværkanal for flydende gødning og langsgående kanal med mekanisk udmugning
06.01.16
Byggeblad om gyllekanaler i jernbeton
Dette byggeblad omhandler etablering af gyllekanaler i kvægstald (banket ved krybbe)
06.01.16
Byggeblade om gyllekanaler (udstøbningsblokke)
Dette byggeblad omhandler etablering af gyllekanaler, maks. dybde 0,6 m
06.01.16