Avl- og udskiftningsstrategi i økologisk svineproduktion

Sopoltene skal være 34 - 36 uger gamle, inden de kan løbes. Dermed går der tæt på et år fra en sopolt / so løbes, til afkommet derfra kan løbes. Derfor er det meget vigtigt med en god planlægning og styring, så der altid er det ønskede antal sopolte til rådighed, når der er behov for det.

Udvalgte sogrise randklippes i deres første levedøgn med moderens nummer. Før fravænning sættes plastmærker i ørerne på de avlsegnede dyr:

• Til identifikation
• Med fortløbende nummer
• Farve der passer til dyrets race

Der kan vælges forskellige avls- og udskiftningsstrategier for svin

Når der skal styres og planlægges inden for avl og udskiftning, er det også en god ide, at kontakte en rådgiver, så alle forhold bliver vendt. Vær altid opmærksom på specielle regler vedr. valg af race fra f.eks Friland A/S.

1. Delvis indkøb og delvis egenproduktion

Vælges denne strategi er der mulighed for en optimal udskiftning. Det er meget vigtigt, at driftslederen har interesse i avlsarbejde for at få det til at fungere.

Der kan indkøbes til 20 pct. udskiftning, og de indkøbte dyr kan bruges til egenproduktion af nye sopolte, så der opnås en total udskiftning på 40 - 50 pct.

Eksempel på besætning med 100 søer:
Der indkøbes 5 YD gylte, der er insemineret med L og 15 L(YD) sopolte pr. år. I alt indkøbes de 20 dyr der er muligt. Der udtages i gennemsnit 3 sopolte fra 2 kuld på hver af YD gyltene, der også i 2. kuld insemineres med L. Der bliver så 3 x 2 x 5 = 30 sopolte + 15 = 45 sopolte til brug hvert år, hvoraf der løbende kan sorteres fra, så det ønskede antal opnås. 

2. Udelukkende indkøb af sopolte og gylte:

Vælges en strategi med udelukkende indkøb, skal man være opmærksom på, at der ved indkøb fra en ikke-økologisk besætning kun må være en løbende udskiftning på 20 pct. Dette kan forhøjes til 40 pct. under en betydelig udvidelse og ved udskiftning af race. En udskiftning på kun 20 pct. kan få konsekvenser for produktionsresultaterne f.eks. kuldstørrelse og kødprocent.

Eksempel på besætning med 100 søer:
I en besætning på 100 søer kan der indkøbes 20 sopolte eller gylte til besætningen pr. år. Indkøbes dyrene i forskellige aldre skal der ikke indkøbes så tit og der kan spares på omkostningerne til transport.

3. Egenproduktion:

Vælges denne strategi uden indkøb af dyr kræves der en god styring og planlægning. Det er meget vigtigt, at driftslederen har interesse i avlsarbejde for at få det til at fungere. Denne strategi medfører en mindre risiko for indslæbning af sygdomme.

Ved egenproduktion af avlsdyr er det en fordel at være med i KerneStyring®, så der hele tiden er overblik over besætningens genetiske niveau, og besætningen kan få avlsmæssige råd og vejledning.

L-kernen vedligeholdes ved, at hver 5. kerneso insemineres med L navnesæd. 
Til produktion af sopolte bruges resten af kernebesætningen, der insemineres med Y specialsæd.
Der udvælges ca. 3 sogrise fra hvert kuld. Der sorteres løbende uegnede dyr fra, så det ønskede antal opnås.

Racer til brug i økologisk produktion

Der er forskellige betegnelser for racekombinationer og ved brug af forkortelser for krydsninger står ornen altid først. Der kan f. eks stå følgende benævnelse:

L (YD), dette dyr har en L til far og en YD til mor. Dyret har 50 pct. L, 25 pct. Y og 25 pct. D
(YD) L, dette dyr har en YD til far og en L til mor. Dyret har 50 pct. L, 25 pct. Y og 25 pct. D
YL, dette dyr har en Y til far og en L til mor. Dyret har 50 pct. Y og 50 pct. L
LY, dette dyr har en L til far og en Y til mor. Dyret har 50 pct. Y og 50 pct. L

Specielt om Hampshire:

Hampshire er importeret 1976-78 fra USA, Canada og Sverige. Der er i 80'erne hentet yderligere materiale fra Sverige. I Danmark er der drevet avl med racen i en mindre population frem til slutningen af 1990'erne, hvor soantallet blev øget til ca. 1000. Racen blev afviklet i avlssystemet i 2006 efter forsøg, der viste en markant lavere overlevelse for krydsningsslagtesvin med Hampshireblod end slagtesvin efter Duroc-orner.

Hampshireracen er frembragt i Midtvesten i USA under ret ekstensive forhold, hvor den er anvendt renracet i et vist omfang, oftest i udendørs drift med farehytter. Den betragtes som meget robust, er kødfuld, langsomt voksende og med lav kuldstørrelse, men med gode moderegenskaber. Kuldstørrelsen lå i de danske avlsbesætninger på ca. 8 grise ved fødsel, 2 grise lavere end Duroc. I de fleste Hampshirepopulationer findes en genetisk "defekt", RN-allelen, som medfører et lavt pH i slagtekroppen. Denne defekt blev gennem avlsprogrammet fjernet fra den danske population i perioden 1999 - 2003. De to store danske slagteriselskaber, Danish Crown og Tican, har i deres "Code of practice" stillet krav om, at leverede slagtesvin skal være fri for RN-allelen.

Avlsdyrmarkedet efterspørger fortsat, i meget begrænset omfang, HD-krydsningsorner. Denne efterspørgsel dækkes af avlssystemet gennem import af de nødvendige sæddoser fra Sveriges Hampshirepopulation.

Anvendelse af Hampshire giver pga. racens sorte børster, problemer med farvede aftegn/fradrag på slagtesvin efter renracede Hampshireorner eller krydsningsorner med Hampshire. Det er meget vanskeligt at vurdere omfanget af fradrag ved brug af Hampshire, men som en tommelfingerregel kan man forvente mindst den dobbelte frekvens af fradrag i forhold til anvendelse af Duroc.

Når der ønskes krydsninger skyldes det, at en krydsningsso eller -orne normalt vil klare sig bedre end gennemsnittet af de to racer.Ved at krydse to forskellige racer med hinanden opnås krydsningsfrodighed (heterosis). Krydsningsfrodighed betyder, at afkommet opnår bedre resultater i produktionen end de renracede forældre hver for sig. F.eks. får en YL-so flere levendefødte grise end en L- eller Y-so.

Robuste racer til økologisk sohold

Videncentret for Landbrug, Økologi har i samarbejde med Udviklingscentret for Husdyr på Friland set på forskellige racer til det økologiske sohold og indsamlet erfaringer hos økologiske svineproducenter med både moderne og lokale/traditionelle svineracer i England, Sverige, Tyskland og Holland. 

Det er samlet i en rapport som også beskriver avlsarbejdet i Norge ud fra litteraturstudier og personlige meddelelser. Sluttelig omtales resultaterne fra en test i demonstrationsskala med indkrydsning af 2 engelske racer i en dansk økologisk sobesætning.

Ud over at levere en basisviden om den økologiske svineproduktion i andre lande giver rapporten inspiration til, hvordan der kan arbejdes videre med emnet, og hvilke udfordringer det indebærer.

Tjekliste ved indkøb af avlsdyr

Der skal føres stambog, så alle avlsdyr kan identificeres med deres far og mor. Følgesedler fra køb af avlsdyr og KS bør gemmes.

Hvilken besætning skal der indkøbes fra:

• Sundhedsmæssigt
• Opstaldningsform i leverandørbesætningen
• Indeks
• Besøg besætningen og tjek forholdene

Forhold vedrørende avlsdyrene:

• Hvor mange avlsdyr skal der indkøbes pr. år og pr. indkøb
• Hvilken alder skal de indkøbte dyr have
• Hvilken race / racekombination ønskes
• Skal dyrene vaccineres inden levering

Skal der indkøbes polte eller gylte:

• Er der normalt problemer med at få polte i brunst
• Hvor stor er omløber procenten blandt gylte

Forhold på bedriften:

• Hvor og hvordan skal dyrene modtages
• Hvor meget plads kræves der i stald og fold ved indkøb i den ønskede alder
• Hvor meget foder kræves der til dyrene, indtil de medgår som avlsdyr
• Hvor meget arbejde skal der påregnes til pasning af polte

Økonomi:

• Hvordan er total økonomien ved den valgte strategi i forhold til andre strategier