Der er penge at hente i renovering af ældre sengebåse. Over de sidste par år er sengebåselejet blev forbedret i mange senge. Men mange steder er sengebåseindretningen glemt, og det koster dyrt på velfærden og sundheden.
Sengebåsen er helt central i forhold til om koen er sund, velfungerende og producerer mælk. Mange senge i Danmark er for korte, smalle og forkert indrettet, og det kan og bør vi gøre noget ved.
I USA har de renoveret sengebåse med fantastiske resultater på ydelse, halthed, yversundhed, mælkekvalitet og kokomfort generelt. Herhjemme kan vi gøre det samme og vi har meget at vinde ved at give sengene et servicetjek, og vurdere om sengebåsenes funktion og komfort er tilstrækkelig.
Billede 1: Står flere køer med to eller fire ben i sengebåsene, er det ofte et tegn på at noget er galt med sengebåsene.
Det er særligt manglende sengebåselængde der er problemet. Det skyldes to ting. For det første er køerne blevet større og sengene således for korte og for små. I dag skal senge være 3 meter i enkeltrække.
Tidligere gik anbefalingerne på noget kortere senge, og derfor findes der mange korte senge i dag. Den anden årsag er at sengebøjlerne i rigtigt mange ældre senge er monteret på frontrør i stedet for på bøjler, som man gør i dag. Sengebøjlen har stor betydning for køernes brug af sengene og muligheden for at opnå korrekt hvileplacering. Ifølge amerikanske anbefalinger er en korrekt sengebøjletype lig med den som er vist nedenfor på billede 2.
Den amerikanske bøjletype er åben og giver koen mulighed for at vippe frem eller til siden over bøjlen i vippebevægelsen, når hun lægger og rejser sig. Desuden er bøjletypen god til at lede koen til korrekt hvileplacering. Det er vigtigt at bøjlens udformning har de rette mål og at bøjlen placeres korrekt i lejet.
I ”Nyt liv til sengene - Sengebøjlen placerer koen direkte i sengebåsen (pdf)” gives en detaljeret gennemgang af bøjlens udformning og placering.
I mange senge i Danmark har vi bøjletyper som dem vist i billede 4 (se lidt længere nede i teksten) og i billede 3. Ulempen ved disse bøjletyper er, at de monteres på frontrør, men også at bøjlerne er med til at gøre det sværere for koen at lægge og rejse sig. Det skyldes, at koen ikke har mulighed for at vippe til siden ind over bøjlen, som koen har mulighed for med den amerikanske bøjletype. Særligt i dobbelt rækker, hvor det ikke er muligt at gøre eksisterende senge længere, er det derfor hensigtsmæssigt at skifte bøjlen til den amerikanske type.
Billede 2: Den amerikanske sengebøjletype. Systemet her er "Twin Beam", hvor det er muligt at ændre sengebredden og bøjlernes højde efter montering.
Billede 3: I for korte dobbeltrækker med frontrør, bør vi skifte bøjlerne ud til den amerikanske bøjletype, som er monteret på stolper. Det giver koen plads og frihed i fronten og til siden i en ellers lidt for kort seng.
Nogle gange bliver vi ”staldblinde” og ser den adfærd som køerne viser, som normalen. Det er forståeligt nok. I stedet for skal vi lære af køerne. For de fortæller os sandheden, fx om sengebåsene er gode nok.
I denne artikel vil jeg med billeder gennemgå, hvad du bør kigge efter i din besætning. Fokus er særlig på sengebåselængde, frontrør og bøjletype. For det er de tre største hovedårsager til problemer med sengene.
Billede 4: En ko har brug for god plads foran sengelejet, både vandret og lodret, for at kunne lægger og rejser sig ubesværet. Vandret skal hun bruge 0,9 til 1,2 meter foran sengelejet. Derfor anbefalingen på 3 meter i enkeltrækker og 2,85 meter i dobbeltrækker for stor race. Lodret skal hun bruge området fra lejets overflade og op til 1 meter op. Dvs. der må ikke være inventar, beton, en bunke strøelse eller lignende i dette område. Denne ko ligger på skrå fordi sengen er for kort (2,35 m) og frontrøret er placeret 0,65 m over lejet, lige midt i koens bevægelseszone.
Billede 5: Frontrøret på 0,65 m over lejet sidder lige midt i koens bevægelseszone, så hun begrænses, når hun skal lægge og rejse sig. Nakkebommen sidder desuden også for lavt (1,13 m over lejet; 1,20 m anbefales) og for langt tilbage (1,65 m; 1,75 m anbefales).
Billede 6: Også sengene i enkeltrækken er for korte (2,52 m; 3,0 m anbefales). For at kunne komme ned og ligge er koen nødt til at stikke hoved under bøjlen og ind i nabosengen. Derved kommer hun til at ligge på skrå og ind under bøjlen.
Billede 7: Køer liggende med bagben ude i gangen er ofte et udtryk for korte og dårligt indrettede senge.
Billede 8: Et tegn på at sengebåsene er for dårlige. En lidt utrivelig ko står og ”hænger” i en sengebås og kommer ikke ned at ligge.
Billede 9. Sengene er lavet om til kummer med halm-kalk-vand ved at forhøje bagkanten med en skrå bagkant. Køerne har fået et blødere underlag at ligge og stå i, men ellers er forbedringerne begrænset. Som billedet viser, er køerne heller ikke helt tilfredse med deres nye senge.
Billede 10. Den skrå bagkant har gjort sengene 10 cm længere, hvilket gør at nakkebommen sidder bedre i forhold til bagkanten. Men nakkebommen sidder samtidig lavere end før ombygningen, fordi sengeinventaret ikke er hævet. Køerne står længe, inden de lægger sig.
Billede 11. Skrå bagkant, halm-kalk-vand og små og dårligt indrettede senge er en farlig cocktail. Selvom køerne har fået 10 cm længere senge, så ligger de stadig på skrå pga. frontrørets placering og skider nu endnu mere i sengene. Koen til højre har vanskeligt ved at rejse sig.
